Den Frie søger frivillige til installation af udendørs kunstværk

DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING SØGER FRIVILLIGE TIL INSTALLATION AF UDENDØRS KUNSTVÆRKER

Den Frie Udstillingsbygning og kunstnergruppen ULTRA GRØN samarbejder om en kunstinstallation på

Østerport Station og i bøgetræet ved Den Frie Udstillingsbygning.

Social interaktion er kendetegnende for ULTRA GRØNs kunstpraksis, da kunstnerne ikke kun udstiller deres

værker på udstillingssteder men også i offentlige rum, hvor mange forskellige typer mennesker færdes.

I dette projekt sammensætter ULTRA GRØN telte af forskellige volumener og farver, hvori der indsættes

elektrisk lys, som skaber utrolig flotte og intense farvespil. Ved at integrere flere telte opnår de en

skulpturel form, der igennem spejling og sammenkobling opnår en tvetydighed. Når beskueren kigger

nærmere efter og opdager, at formerne ”bare” er almindelige telte, aktiveres egne associationer og

referencer, som influerer oplevelsen af værkerne – et simpelt greb, som ved nærmere eftersyn åbner op

for en dybere æstetisk oplevelse.

ULTRA GRØN ønsker med placeringen på Østerport Station at udfordre DSB-passagers associationer af det

rum, de dagligt anvender og understrege stationsrummets potentiale som et refleksivt tidsrum i

hverdagen.

For at realisere disse installationer er der er brug for mange hænder til både at sy telte og opsætte dem!

Derfor inviterer vi dig til en workshop i kunstnernes værksted. Her får du mulighed for at få indblik i den

kunstneriske proces, arbejde side om side med kunstnerne og være medskaber af de imponerende værker.

Workshoppen finder sted d. 21. juni –2. juli 2010.

Det er desværre ikke muligt at aflønne indsatsen, men der bydes på mad, drikke og godt selskab.

Har du lyst til at være med så send en mail til:

info@nulldenfrie.dk

Skriv ”workshop” i emnefeltet og husk at opgive dit telefonnummer.

Vi har plads til 10 personer. Det er ikke et krav, at du kan alle dage, men jo flere jo bedre, både for din

egen, kunstnernes og arbejdsprocessens skyld.

Vi glæder os til at se dig.

Venlige hilsner

ULTRA GRØN og Den Frie Udstillingsbygning

Den Frie søger frivillige til installation af udstilling

Frivillige søges til opsætningen af en International udstilling til en kreativ, sjov og praktisk uge i kunstens tegn!

Velkommen til Ground Floor America Workshop 28. juni – 2. juli 2010.

Det kroatiske kunstner- og kuratorkollektiv What, How and for Whom (WHW) gæster Danmark i slutningen af juni for i samarbejde med Den Frie Udstillingsbygning at skabe udstillingen Ground Floor America. WHW har senest
høstet ros og anerkendelse for deres kuratering af Istanbul Biennalen.

De udstillende kunstnere kommer fra Mellemøsten, Centralasien, Østeuropa og Kaukasus. Lande, der sjældent ses repræsenteret på den nationale eller internationale kunstscene. Udstillingen er en helt særlig begivenhed, som vi rigtig gerne vil invitere dig til at opleve på ganske nært hold.

Har du lyst til at se, hvordan en udstilling bliver til, så har du her chancen. Vi får brug for hjælpende hænder i installationsfasen og søger derfor frivillige, der kan træde til. Der er desværre ikke mulighed for at aflønne indsatsen, men der bydes på mad, drikke og godt selskab.

Har du lyst til at være med, så send en mail til: info@nulldenfrie.dk. Skriv ”workshop” i emnefeltet og husk at opgive dit telefonnummer.

Vi har plads til 10 personer i workshoppen. Det er ikke et krav, at du kan deltage alle dage, men jo flere jo bedre – både for din og arbejdsprocessensskyld.

Vi glæder os til at se dig til en spændende workshop!
Venlige hilsner
WHW/Ground Floor America og Den Frie Udstillingsbygning

Hvad: Ground Floor America Workshop
Hvor: Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, Østerbro
Hvornår: 28. juni – 2. juli 2010. Alle dage fra kl. 10.00 – ca. 16.00