Prisbelønnet scenekollage på TEATERØEN :: Særpris for studerende

Publikum inviteres indenfor i en krøllet, billedrig og musikalsk verden samlet af nøje udvalgte tilfældigheder, når Livingstones Kabinet viser deres prisbelønnede forestilling KLIP på TEATERØEN.

Med tråde tilbage dadaisterne, fluxusbevægelsen, dekonstruktivismen, Monty Python og andre har Livingstones Kabinet valgt at omfavne vores fragmenterede samtid og kaste sig ud i et eksperiment, der giver scenekollagen en renæssance i en ny, men dog umiskendelig ”Livingstonesk” form.

KLIP blander musik, performance, dans, sang, poesi og objektanimation med en gedigen dosis skæv og blåtonet humor.

Forestillingen spiller på TEATERØEN d. 9. og d. 10. oktober kl. 20.00 og d. 11. oktober kl. 17.00. TEATERØENs bus henter publikum gratis på Christianshavns Torv 30. min. før hver forestilling.

Se en trailer for KLIP på http://vimeo.com/99973758

For studerende på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab er billetprisen 40 kr. Ønsker du en billet, så skriv til info@nullteateroen.dk.

Mange hilsner,

TEATERØEN

William Wains Gade 11, Refshaleøen

 

THE PSYCHOZOIC ERA

Nyt geologisk fænomen i den antropocæne tidsalder kaldet "Plastiglomerate". Foto: Patricia Corcoran
Nyt geologisk fænomen i den antropocæne tidsalder kaldet “Plastiglomerate”. Foto: Patricia Corcoran

11.10.2014 – 19.10.2014

Klimaforandringer og andre markante miljøændringer har fundet sted mange gange før i Jordens historie. Men for første gang har én enkelt art været den drivende kraft bag et epokegørende skift. Ifølge den geologiske videnskab er vi indtrådt i ny epoke, kaldet Antropocæn, som er defineret ved en hidtil uset menneskelig for- styrrelse af jordens økosystemer. Dette stiller os overfor en række nye udfordringer af social, teknologisk, kulturel og politisk karakter, men åbner samtidig op for en æstetisk såvel som filosofisk gentænkning af menneskets forhold til tid, natur og kultur.
Med udgangspunkt i science-fiction, pulp-film, katastrofeforskning, spekulativ teori, geologi og antropologi sætter Overgaden fokus på æstetiske billedverdner, der kaster lys over livet i den antropocæne tidsalder. Programmet består af film-screeninger, debatter, talks og performative indslag og er kurateret af Ferdinand Ahm Krag.

Program

Lørdag d. 11. oktober kl. 13-17
Seminar – Antropocæne perspektiver
Modereret af mobilitetsforsker Aslak Aamot Kjærulff

Kl. 13.15-14
Torsten Bøgh Thomsen: Antropocæne æstetikker
Torsten Bøgh Thomsen er ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet og beskæftiger sig med økokritik, materialitetsteori, objekt-orienteret ontologi og spekulativ realisme. I dette oplæg sætter Bøgh Thomsen fokus på Timothy Morton og Graham Hermans filosofiske tænkning og mulige relevans for kunstnerisk skabelse.

Kl. 14-14.30
Kristoffer Akselbo: Supermoon – a journalistic graphic novel
Billedkunstner Kristoffer Akselbo er ved at lægge sidste hånd på projektet Supermoon – en app til iPad. Akselbo vil præsentere sit arbejde med app’en, der benytter sig af tegneseriens klare grafiske form til at fremsætte klimascenarier, konspirationer og stridigheder i klimaforskningen.

Kl. 14.30-14.45
Kaffepause

Kl. 14.45-15.30
Andreas Dalsgaard: The Human Scale
I dokumentarfilmen The Human Scale (2012) skildrer filminstruktøren Andreas Dalsgaard den verdenskendte danske arkitekt, Jan Gehl, og hans holds visioner om at indrette byer med fokus på livskvalitet, bæredygtighed og menneskevenlighed. I dette oplæg giver Dalsgaard en introduktion til filmen samt til hans seneste film ReDane (2014), der med udgangspunkt i den danske svineproduktion tegner et billede af, hvordan Danmark kunne komme til at se ud i fremtiden.

Kl. 15.30-16.15
Jacob Lillemose & Nikolaj Recke: En psykoanalyse af Robert Smithsons fascination af den ikke-menneskelige tid …
I 2013 rejste kunstneren Nikolaj Recke til Mono Lake i Californien for at “fuldende” Robert Smithsons ufærdige film om stedets særlige geologiske forekomster og økosystem. Nikolaj Recke viser filmen og snakker efterfølgende om den med kurator Jacob Lillemose. Tags: stennørd, entropi, krystaltid, horrorfilm, selvdestruktion, tilpasning, urdyr, dybdeøkologi, pre-human.

Kl. 16.15-17
Paneldebat

 

Tirsdag d. 14. oktober kl. 19-21
Performanceaften med oplæsning, lyd, billeder og oratorium

Kl. 19-20
Arktisk kommando – en tværmedial nedsmeltning i ord, krop og billede
Digteren Theis Ørntoft læser op af en ny tekst, akkompagneret af dyreblivelser og interplanetariske udfald ved skuespiller Morten Burian og billedkunstner Ferdinand Ahm Krag samt lyd af Kasper Vang.

Kl. 20-21
HVA’ NU? – et FinanskriseOratorie om dagen derpå
Vi gennemlever ikke bare én, men mange kriser: finanskrise, klimakrise, gældskrise, demokratikrise. Er vi på vej ud af finanskrisen og kan lægge det hele bag os? Er vi blevet klogere? Hvad har vi lært? Åbner krisen for nye muligheder? Og har vi egentlig lært nok om, hvad der gik forud for krisen? Desuden er det et faktum, at menneskeheden er blevet en 
planetforandrende kraft. Men er vi overhovedet i stand til at forvalte ansvaret som “en planetforandrende kraft”? Disse spørgsmål og mange andre er blandt motivationerne for, at Elverhøjkoret kaster sig ud i at synge og performe om Finanskrisen og menneskers ageren i økonomi, finansmarkederne, værdi og moral.

Idé: Kristian Husted og Julie Smed Jensen
Dramatiker: Kristian Husted
Komponist: Peter Bruun
Billedkunst: Ferdinand Ahm Krag
Oratorieform og iscenesættelse: Julie Smed Jensen

 

Filmprogram
I perioden søndag 12. Oktober til søndag 19. Oktober vil der være daglige filmscreeninger. De fem film, der bliver vist er:

Michael Madsen: Into Eternity, 2010. 75 min.
Ferdinand Ahm Krag: Rogue Planet, 2013. 3:27 min.
Per Kirkeby: Geologi – er det egentlig videnskab?, 1980. 41 min.
Lea Porsager: Soil Solarization, 2014. 22:22 min.
Andreas Dalsgaard: ReDane, 2014. 12:19 min.
Nikolaj Recke: Mono Lake Revisited, 2014. 14:45 min.

Mere info: http://overgaden.org

Tilbud på korrekturlæsning af specialer

Få 20 % rabat hos ORDMØLLEN ved bestilling inden udgangen af 2014

Korrekturlæsningen omfatter en effektiv og professionel gennemlæsning, hvor stavefejl, tegnsætning og sproglige formuleringer perfektioneres.

”Vi har brugt ORDMØLLEN til korrekturlæsning af vores 90 siders speciale. Vi må indrømme, at vi var en smule skeptiske over at skulle investere penge i gennem-læsning, men da vi fik et rettet speciale tilbage, var det alle pengene værd. Vi kan kun give ORDMØLLEN de varmeste anbefalinger.” – Anja Friis & Mie Anna Nielsen, cand.it i digital design og kommunikation

Find mere info på www.ordmøllen.dk

Art & Dance performance Occult Geometry d. 26. oktober kl. 15

Med kombinerende og transformerende elementer fra Tao diagrammer, den japanske sport ‘precision walking’ og ideer om geometrisk abstraktion artikuleret i værker af kunstnerne Hilma Af Klint og Wassily Kandinsky, vil en gruppekoreografi med 20 dansere og movers blive udført i forbindelse med den aktuelle udstilling Occult Geometry. Performancen er udviklet i et samarbejde mellem hollandske koreograf Marjolein Vogels og billedkunstner Jennifer Tee.

Motto charlottenborg – boglancering Tectonic Healing Party d. 22. oktober kl. 17 – 20

En uortodoks boglancerings-performance af Johan Rosenmunthe i forbindelse med udgivelsen af Tectonic på forlaget SPBH Editions. En praktiserende shaman magnetiserer sten og udfører en drømmerejse med publikum, et band laver lyde fra jordens indre, og der vil blive serveret krystalvand med vodka og citron. Derudover kan man selvfølgelig få fat i et signeret eksemplar af bogen samt et satin-print fra projektet.

Escho pladerelease med Torben Ulrich 19. oktober kl. 15 – 17

Pladeselskabet Escho inviterer til albumrelease med den tidligere tennisspiller og interdisciplinære kunstner, Torben Ulrich, og pianisten og komponisten, Søren Kjærgaard, i anledning af deres tredje værk Meridiana: Lines Toward A Non-Local Alchemy. Værket udgives på dobbelt vinyl med tilhørende booklet, og er fremstillet i et begrænset oplag på 300 stk. med unika coverart skabt af de to kunstnere. Til eventen vil Torben Ulrich og Søren Kjærgaard holde et oplæg om projektet, og man vil kunne høre vinylen på en række turntable-lyttestationer opstillet til lejligheden.

Motto Charlottenborg – boglancering KUNO d. 17. oktober kl. 18 – 19.30

sommer viste den anerkendte finske fotograf Heli Rekula udstillingen In Hemingway’s Garden i Fotografisk Center. Nu er bogen om projektet kommet og det fejrer Fotografisk Center med en reception i Charlottenborg Kunsthals boghandel Motto. Til receptionen vil Heli Rekula fortælle mere om projektet i samtale med Fotografisk Centers leder Kristine Kern.

Nomadisk læsegruppe d. 15. oktober kl. 18 – 20

Guattari Reading Circle er en nomadisk læsegruppe, som er åben for alle. læsegruppen er organiseret omkring insitu læsninger (uden forberedelse), om det at læse højt og altid med fokus på den franske psykoterapeut, semiotiker og filosof Félix Guattaris forfatterskab. Læsegruppen er i bevægelse og rejser gennem en række steder og institutionelle kontekster for at undersøge forholdet mellem de specifikke rum, selve det at læse i en gruppe og Félix Guattaris tekster.

Kunsthal Charlottenborg er den første institution som huser Guattari Reading Circle. Alle læsninger foregår på engelsk. (Gratis entré til Kunsthal Charlottenborg)

Projektet er konceptualiseret og arrangeret af Arendse Krabbe og Mathias Kryger. Mere information: http://molecularrevolution.wordpress.com/