WUNDERGRUND FESTIVAL søger frivillige

Vær med på holdet bag Wundergrund Festival 2015, som rammer byens spillesteder 23. oktober – 31. oktober 2015.

Vi søger frivillige, der vil være med til at afvikle nogle af festivalens over 20 koncerter og forskellige events på tværs af genrer og kunstmiljøer. Udover de koncerter, du oplever, mens du arbejder, får du herudover gratis adgang til én koncert pr. arbejdsvagt, samt mad på din vagt og den officielle 2015 festival t-shirt. Og selvfølgelig en masse erfaring med festivalarbejde.

Læs hele opslaget (pdf).

EftermiddagsDAC: Nordiske byggematerialer

Kom og hør to nordiske perspektiver på fremtidens byggematerialer. Hvordan kan vi i Norden skabe en unik position på det internationale marked for bæredygtige byggematerialer?

Den 15. september går Norske Anne Sigrid Nordby, miljørådgiver i Asplan Viak, og danske Kasper Guldager Jensen, partner i 3XN og direktør i GXN, på scenen og fortæller om udfordringer, muligheder og visioner for at udvikle mere bæredygtige byggematerialer, som både kan bidrage til den grønne omstilling og skabe vækst og arbejdspladser i Norden.

Dansk Arkitektur Centers sommerudstilling om den norske arkitektvirksomhed Snøhetta, der indgår i World Architecture-serien, fokuserer på arkitektvirksomhedens helt særlige nordiske tilgang til materialer, metode, proces og formgivning. Dette fokus forstærkes igennem Dansk Arkitektur Centers arrangementsrække for det faglige publikum. Arrangementsrækken består af 5 faglige dobbelt-talks, der samler danske og norske fagfolk på tværs af traditionelle fagfelter: materialeproducenter, arkitekter, designere og andre fagfelter i byggebranchen for at inspirere, supplere og diskutere med hinanden. Arrangementsrækken vil have særligt fokus på materialebrug, formgivning, metode og proces.

Dato: d. 15. september 2015
Tid: kl. 15.30-16:45
Sted: Dansk Arkitektur Center
Pris: Standard billet – 60 DKK / BYG-Medlem – Gratis
Arrangør: Dansk Arkitektur Center

Læs mere og tilmeld dig her:
http://dac1.dk/EfterDac3

EftermiddagsDAC: Idea Work by Snøhetta

Kom og hør arkitekt og partner Kjetil Trædal Thorsen fortælle om Snøhettas værdisættende filosofi og kultur og den særlige ingrediens, der sikrer at mennesker, processer og kaos kan være vejen til verdensarkitektur og design.

Idea Work er benævnelsen for en arbejdsfilosofi, en metodik, hos Snøhetta, men også resultatet af et fire årigt forskningsprojekt, hvor virkemidlerne i den kreative proces er sat i fokus.

“Snøhetta approaches design with the idea that creativity is not always the sole domain of the architect or the designer, but is a product and process of collaboration among all participants in a project. We believe that architecture and design also can allow creativity to emerge from within, resulting in an organic realization of a shared vision”, Kjetil Trædal Thorsen.

Dansk Arkitektur Centers sommerudstilling om den norske arkitektvirksomhed Snøhetta, der indgår i World Architecture-serien, fokuserer på arkitektvirksomhedens helt særlige nordiske tilgang til materialer, metode, proces og formgivning. Dette fokus forstærkes igennem Dansk Arkitektur Centers arrangementsrække for det faglige publikum.

Arrangementet er GRATIS for medlemmer af BYG-netværket. Er du medlem skal du vælge billettypen for BYG-medlemmer, når du tilmelder dig.

Dato: d. 17. september 2015
Tid: 15:30-16:45
Sted: Dansk Arkitektur Center
Pris: Standard billet – 100 DKK / BYG-Medlem – gratis
Arrangør: Dansk Arkitektur Center

Læs mere og tilmeld dig her:
http://dac1.dk/f2Vfi6

Studierabatter til klassisk kammermusikfestival

Trio con Brio Copenhagen præsenterer:

Copenhagen Chamber Music Festival 2015

kollage 3

Det internationalt anerkendte ensemble Trio con Brio Copenhagen, der modtog P2 Kunstnerprisen 2015 i januar, er igen arrangør af og omdrejningspunkt ved årets udgave af den klassiske Copenhagen Chamber Music Festival (CCMF) 16.-19. september.

Festivalen tilbyder helt ekstraordinære rabatter på koncertbilletter til studerende:

Åbningskoncert, inkl. Late Night Chamber music: 50 kr!!

Onsdag d. 16 september kl. 19.30 i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg.

Køb billetter her: http://burl.nu/4gafni

Koncerten præsenterer alle årets medvirkende, såsom strygekvartetten Apollon Musagete Quartet, cellisten Torleif Thedéen og danske Bjarke Mogensen, på akkordeon. Umiddelbart efter åbningskoncerten – kl. ca. 22 – inviterer CCMF til ’Late Night Chamber Music’ – surprise-koncert for åbningskoncertens publikum. Køb en øl i baren og få et uformelt skud festivalstemning når der bydes på artist talks og små musikalske indslag.

 

En dag i DR Koncerthuset – billet til alle dagens 3 koncerter 120 kr

Lørdag d. 19. september

Køb dagsbillet: https://goo.gl/Xqw3dj

(Inkl. Børnekoncert: Studie 2 kl. 11.00)

 

Den eksperimenterende koncert, ”Himmel og Afgrund”: 70 kr

Studie 3 og 4 kl. 16.00:

Lys og musik smelter sammen ved denne dobbeltkoncert, hvor festivalen arbejder sammen med den internationalt anerkendte og prisvindende lysdesigner Jesper Kongshaug.

Køb billetter: https://goo.gl/Lgdf2O

 

Afslutningskoncerten, ”Virtuosi”: 70 kr.

Studie 2 kl. 20.00

Koncerten byder på et væld af musikalske virtuoserier. Det bliver med garanti festligt!

Køb billetter: https://goo.gl/22qy4Z

Læs mere om festivalen på: www.ccmf.dk eller like Copenhagen Chamber Music Festival på Facebook og få seneste nyt om festivalens mange koncerter! J

 

EFTERMIDDAGSDAC: NORDISKE BYGGEMATERIALER

EftermiddagsDAC

Kom og hør to nordiske perspektiver på fremtidens byggematerialer. Hvordan kan vi i Norden skabe en unik position på det internationale marked for bæredygtige byggematerialer?

Den 15. september går Norske Anne Sigrid Nordby, miljørådgiver i Asplan Viak, og danske Kasper Guldager Jensen, partner i 3XN og direktør i GXN, på scenen og fortæller om udfordringer, muligheder og visioner for at udvikle mere bæredygtige byggematerialer, som både kan bidrage til den grønne omstilling og skabe vækst og arbejdspladser i Norden.

Dansk Arkitektur Centers sommerudstilling om den norske arkitektvirksomhed Snøhetta, der indgår i World Architecture-serien, fokuserer på arkitektvirksomhedens helt særlige nordiske tilgang til materialer, metode, proces og formgivning. Dette fokus forstærkes igennem Dansk Arkitektur Centers arrangementsrække for det faglige publikum. Arrangementsrækken består af 5 faglige dobbelt-talks, der samler danske og norske fagfolk på tværs af traditionelle fagfelter: materialeproducenter, arkitekter, designere og andre fagfelter i byggebranchen for at inspirere, supplere og diskutere med hinanden. Arrangementsrækken vil have særligt fokus på materialebrug, formgivning, metode og proces.

OPLÆGSHOLDERE

Kasper Guldager Jensen.jpgKasper Guldager Jensen

Kasper Guldager Jensen er arkitekt og daglig direktør af GXN, grundlagt i 2007. Kasper er specialist i bæredygtigt design, digital arkitektur og nye materialer. Han arbejder aktivt med udformningen af fremtidens arkitektur med fokus på nye forretningsområder og integrationen af nye materialer og grønne teknologier.

Kasper er uddannet arkitekt fra Aarhus Arkitektskole med en Master fra Southern California Institute of Architecture.

anne_sigrid_nordby.jpgAnne Sigrid Nordby

Anne Sigrid Nordby er udddannet civilarkitekt fra NTH 1990 med særligt fokus på miljøvenlig projektering. Hun har arbejdet for forskellige arkitektvirksomheder, bl.a. Via Prosjekt i Sogndal og arkitektvirksomheden Kvadrat i Trondheim med udforming og detaljering af bl.a. boliger, kontorbyggeri og skoler.

Anne Sigrid har undervist, forsket og skrevet artikler om miljøaspekter i byggeri. Hun har en doktorgrad inden for genbrug og genanvendelse (NTNU Program for Industriell økologi) og har her forsket i miljøvurderinger af materialer og med udvikling af et genanvendelig byggekomponent «Stavneblokka» (byggeklodser af genbrugstræ)  i samarbejde med Gaia Arkitekter.

Anne Sigrid er aktiv i debatten om bygningspolitik og en aktiv foredragsholder og aviskronikør. Hun har siden 2012 været ansat i Asplan Viak som miljøkoordinator i Arkitektur og Landskab og fra 2013 som rådgiver i Afdelingen for Energi og Miljø (KanEnergi/ Misa).

>> Læs mere og tilmeld dig her

>> Læs mere om de andre arrangementer i rækken ‘EftermiddagsDAC – Nordiske perspektiver’

Illiaden og dens betydning for den vestlige litterære tradition

D. 1. oktober kan du høre professor Charles Lock og lektor Christian Dahl i samtale om Iliaden og dens fortsatte indflydelse på vestlig litteratur.

Vi viser også en udstilling med værker af den talentfulde danske kunster Jo Møller, som sammen med fem andre internationale kunstnere har illustreret den nye franske udgave af Iliaden.

Arrangementet afholdes d. 1. oktober fra 16.15 til 17.15 på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, Njalsgade 112, 2300 København S, og foregår på engelsk.

———————————————————————————————————————————

1. October professor Charles Lock and assistant professor Christian Dahl will be in conversation about The Iliad and its continued influence on Western literature.

We’re also exhibiting works by the talented Danish artist Jo Møller who, along with five other international artists, has illustrated the new french edition of The Iliad.

The event will take place 1. October from 16.15 to 17.15 at the Faculty Library of Humanities, Njalsgade 112, 2300 Copenhagen S, in english.0) Homer. img093

FERNISERING: “Frank Koolen – Play Hard” på Museet for Samtidskunst

Museet for Samtidskunst byder alle velkommen til fernisering på udstillingen FRANK KOOLEN – PLAY HARD fredag den 18. september 2015 kl. 17-19.

I en tid hvor alting skal effektiviseres, slår Museet for Samtidskunst og den hollandske kunstner Frank Koolen (f.1973) et slag for nødvendigheden af unødvendig leg. Leg som en generel livsindstilling. Leg som en måde at kommunikere og bearbejde virkeligheden på. Leg som et pusterum fra hverdagens trivialiteter. Leg som ikke har noget andet formål end sig selv.

Udstillingen er én stor installation, der viser Koolens værker gennem de senere år samt helt nye værker, der bliver til i Roskilde. Koolen bevæger sig legende fra det tragiske til det sjove, det absurde til det alvorlige, når han afslører love og regler i den kreative proces, giver sig selv benspænd og hylder forsøget. Selv når det fejler.

Det legende, eksperimenterende, åbne og ukontrollerbare har altid været en del af Koolens kunstneriske univers. Han er netop fascineret af de mange paradoksale, fjollede og også alvorlige sociale og kulturelle relationer, som mennesket indgår i med sig selv og andre (dyr) gennem leg i hverdagslivet. Gennem forskellige medier; installation, performance, collage og video, studerer udstillingen PLAY HARD de fællesskaber og mulighedsrum, som opstår i legen og kunsten.

Frank Koolen har inddelt sin udstilling i tre kategorier: Leg alene, leg med objekter, leg med andre dyr. Bygget i samarbejde med roskildensere, muliggør værket Karaoke Pavillion, i Palæhaven ved museet, eksempelvis både leg alene og leg med andre dyr. I hele udstillingsperioden er denne tilgængelig for skønsang fra alle, der lyster.

Kunstneren har sammen med spildesignere udviklet et urban game, der er baseret på udstillingen og som inddrager dele af byen som spilleflade. Alle kan deltage.

Vi udgiver et rigt illustreret, tværfagligt katalog, som indeholder forskellige forskeres tilgange til leg, kunstnerbidrag, små spil (fx ”Den syngende anmelder”) og andre legende ideer.

Billeder kan downloades på www.samtidskunst.dk. For yderligere information, kontakt:

Birgitte Kirkhoff Eriksen: Tel: 46 31 65 72. Mail: birgitte@nullsamtidskunst.dk

Læs mere om udstillingen på hjemmesiden: Frank Koolen – PLAY HARD

 

MØD FRANK KOOLEN

Frank Koolen fortæller om sin udstilling. Tirsdag 15. september kl. 15-16 på Roskilde Biblioteks “Scenen i Musikken”. Gratis. Kræver ikke tilmelding. Foregår på engelsk.

Frank Koolen i samtale med Bettina Lamm, lektor i landskabsarkitektur på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Lørdag 19. september kl. 14 på Museet for Samtidskunst. Gratis. Kræver ikke tilmelding. Foregår på engelsk.

Studentermedarbejdere søges til Den Hirschsprungske Samling

Hirschsprung eksteriør

Den Hirschsprungske Samling søger to studentermedarbejdere. Arbejdsopgaverne vil have relation til museets håndbibliotek, fotosager, booking af omvisninger, besvarelse af faglige forespørgsler, deltagelse i udstillingsarbejde, web-opdatering samt andre forefaldende praktiske opgaver.
Arbejdet vil være 2-3 dage ugentligt og aflønnes efter gældende overenskomst med HK. Stillingen forventes besat pr. 1. november 2015.

Ved ansættelsen vil der blive lagt særlig vægt på:
– studerende på kunsthistorie
– kendskab til og interesse for det 19. århundredes kunst
– sans for systematik og detaljer
– serviceorienteret i forhold til museets booking

Ansøgning med CV sendes på mail til museumsinspektør Lise Harbeck lha@nullhirschsprung.dk senest søndag den 27. september 2015 med oplysning om, hvor du er i dit studie, dine beståede eksaminer og din kunstfaglige interesse.

For yderligere oplysninger rettes henvendelse til Lise Harbeck på tlf. 35 42 03 36 eller lha@nullhirschsprung.dk.

Tiden går, klokken slår: Frøken Klokken

FrkKlokken

Torsdag d. 10. september 2015 kl. 17-18
Pris: 50 kr

Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Plads 10
1067 København K

Mød forfatteren Gitte Broeng, der læser op og fortæller om sin aktuelle og anmelderroste roman “Frøken Klokken”. Romanen foregår i 1938 og fortæller om dengang, de moderne tider bogstaveligt talt kom til Danmark. Frøken Klokken indtalte dengang 8.640 klokkeslæt – et for hvert tiende sekund i døgnet – som kunne afspilles automatisk og høres, hvis man ringede op til Frøken Klokken fra sin telefon. For 75 år siden var den automatiske tidsoplysning en højteknologisk sensation. Frøken Klokken fik millioner af opkald om året og bevarede sin popularitet gennem flere årtier. I dag ved yngre generationer knap, hvem ‘hun’ er. Gitte Broeng læser op fra “Frøken Klokken” og taler om romanens historiske perspektiver. Efterfølgende er der guidet tur op i Nikolaj Kunsthals klokketårn – se og hør det gamle urværk og oplev et fantastisk kig ud over Københavns historiske centrum.

Gitte Broeng er forfatter og cand.mag. i Litteratur- og Kunsthistorie. Debuterede med digtsamlingen “Interiør” i 2006 og har siden udgivet bl.a. kortprosasamlingerne “Planetbyen” og “Croquis”. Gitte Broeng er i efteråret huskunstner i Nikolaj Kunsthal.

Arrangementet er en del af Golden Days program: Festival of Important Shit 2015.

Nils Stærk søger en ny galleriassistent

Vi forventer:
• At du er venlig, smilende og imødekommende overfor gæster på
galleriet såvel som kolleger
• At du er pligtopfyldende og har ordensans
• At du til tider er fleksibel med arbejdstid – særligt i perioder hvor flere
andre kolleger er på rejser eller i forbindelse med åbninger af
udstillinger.
• At du har arbejdserfaring.
• At du kan samarbejde i et lille team.

Ansøgningsfrist: 11. September 2015.

Læs hele opslaget (pdf).