SNYK søger kommunikationspraktikant

snykfarvelabel_turkisHar du lyst til at være med til at identificere og udvikle nye måder at formidle den eksperimenterende musik på? – SNYK søger kommunikationspraktikant! 

SNYK er genreorganisation for ny kompositionsmusik, eksperimenterende musik og lydkunst og søger en kommunikationspraktikant til foråret 2013, som vil indgå på lige fod med den øvrige redaktion.

Du kommer til at arbejde med:
– Kommunikation på tværs af platforme, SNYK benytter: snyk.dk, Facebook, koncertkalender m. fl.
– Research til pressearbejde og egne indlæg
– Strategisk arbejde med målgruppe og brugergruppe
– Udvikling af SNYKs kommunikation
– Deltage i det daglige redaktionsarbejde

Vi forestiller os, at du:
– Læser på en relevant videregående uddannelse
– Er interesseret i den ny, eksperimenterende musik og lydkunst
– Er god til at skrive og brænder for den levende formidling
– Har kendskab til kommunikation via sociale medier
– Evt. har erfaring eller flair for arbejdet med CMS-systemer og visuelle medier

Vi tilbyder:
– Deltagelse i det daglige redaktionsarbejde og mulighed for at præge i SNYKs kommunikation
– Udvikling af dine evner inden for strategisk kommunikation og skriftlig formidling
– Mulighed for at afprøve dine idéer på et praktisk niveau
– Deltagelse i arrangementer og koncerter i professionelt øjemed
– Netværk og faglig sparring
– En nysgerrig arbejdsplads, der aldrig står stille

Praktikperioden ligger fra den 1. februar eller den 1. marts og er 3 måneder fuld tid eller 16 uger med 20 timer om ugen. Praktikken er ulønnet. Perioden er fleksibel i forhold til studie, ferie m.v.
SNYK ligger på Gråbrødretorv 16 i København K, hvor du vil få en kontorplads stillet til rådighed.

Du er velkommen til at kontakte Mette Thastum på tlf. 3393 0024 eller snyk@nullsnyk.dk, hvis du har yderligere spørgsmål til praktikantstillingen. Send en kort ansøgning inkl. CV til snyk@nullsnyk.dk senest mandag d. 21. januar. Vi forventer at holde samtaler i slutningen af samme uge. For yderligere information se www.snyk.dk.

SNYKradio søger praktikant til foråret 2013

Vil du arbejde med formidling af eksperimenterende musik?
SNYKradio søger praktikant til foråret 2013

SNYKradio er et nystartet podcastmagasin med fokus på ny kompositionsmusik, eksperimenterende musik og lydkunst. Vi dækker både den aktuelle scene – begivenheder, festivaler og udstillinger i Danmark og Europa, samt håbløst uaktuel auditiv kunst, kultur og historie. Vi forsøger at gøre brug af den klassiske radiofortællings værktøj, men arbejder desuden med de nye muligheder, der ligger i at være en internetbåret radio.

Arbejdet består i at assistere med opgaver indenfor:
– Research til indslag
– Produktion af indslag
– Strategisk arbejde med at øge lytterskaren på Soundcloud, snykradio.dk og Facebook
– Deltagelse i det daglige redaktionsarbejde
– Andre opgaver efter aftale

Vi forestiller os at du:
– Læser på en relevant videregående uddannelse
– Har en bred viden inden for eller interesse i den ny, eksperimenterende musik og lydkunst
– Er interesseret i og gerne har erfaring med radio/podcastmediet
– Er en dygtig mundtlig formidler og kan arbejde selvstændigt
– Er fleksibel og – når det kræves – kan deltage i optagelser og arrangementer uden for almindelig arbejdstid

Vi tilbyder:
– Deltagelse i redaktionsarbejde på lige fod med redaktører og dermed mulighed for at præge indholdet på SNYKradio
– Udvikling af dine evner inden for radioredigering, -formidling og -speak
– Grundig indføring i redigeringsprogrammet Hindenburg
– Indblik i et pionerprojekt indenfor internetbaseret radio

SNYKradio er et projekt under genreorganisationen SNYK, der varetager interesser indenfor lydkunst, kompositions- og anden eksperimenterende musik i Danmark. SNYKradios redaktion består af Lucia Odoom, Jan Høgh Stricker og ansvarshavende redaktør Thorbjørn Tønder Hansen.

Praktikperioden ligger fra den 1. februar eller den 1. marts og er 3 måneder fuld tid eller 16 uger med 20 timer om ugen. Praktikken er ulønnet. Perioden er fleksibel i forhold til studie, ferie m.v. Du planlægger sammen med redaktionen, hvornår du arbejder hjemme, er på optagelse eller på kontoret. SNYK ligger på Gråbrødretorv 16 i København K, hvor du vil få en kontorplads stillet til rådighed.

Du er velkommen til at kontakte Mette Thastum på 33930024 eller snyk@nullsnyk.dk, hvis du har yderligere spørgsmål til praktikantstillingen.
Send en kort ansøgning inkl. CV til snyk@nullsnyk.dk senest mandag d. 21. januar. Vi forventer at holde samtaler i slutningen af samme uge.
For yderligere information se www.snyk.dk og www.snykradio.dk.

Mungo Park søger projektpraktikant

Mungo Park i Allerød søger en praktikant til projektorienteret arbejde under ledelse af producent, Line Hauger.

Projektpraktikant
Udover teatrets kerneaktiviteter (teaterproduktioner) så har Mungo Park projekter som vores producent skal tage sig af.Disse projekter vil være kontinuerlige og afgrænsede projekter, hvor en praktikant vil få indblik i alle faser af projektledelse. Arbejdet vil indebære strategi, PR, planlægning, implementering og koordinering af disse projekter i tæt samarbejde med producenten. Der vil derfor både være skrivebordsarbejde og praktisk arbejde som projektpraktikant.

Praktikantstillingen er ulønnet, men du får betalt transporten i din praktikperiode.

Projekter
Af igangværende projekter kan bl.a. nævnes TeaterBattle og Kosmodrom:

TeaterBattle er en upcoming teater festival- og konkurrence som afvikles først i efteråret. TeaterBattle er sat i søen for at bringe Danmarks kommende teaterstjerner sammen i en udfordrende og lærerig ramme af vækstlagsteater.

Læs og lær mere om på TeaterBattle:
http://www.teaterbattle.dk

Kosmodrom møder og gøder teater- og musikmiljøet på en ny måde i Gladsaxe Kommune. Det er Kosmodroms vision at transformere Gladsaxe Kommunes kulturliv bl.a. igennem intimkoncerter og større musikalske arrangementer, samt teaterforestillinger og workshops.

Læs og lær mere om Kosmodrom:
http://www.facebook.com/kosmodrom.dk

Om dig
Du interesserer dig for kulturformidling, events og det mangfoldige kulturlivs muligheder nationalt og internationalt. Du har gå-på-mod, organisationstalent, og har det godt med at have og tage et ansvar. Du gør dig umage med at bevare over-blikket i pressede situationer, er idérig, god i en telefon og skriftligt stærk.

Er det lige dig, så send en ansøgning til Line på line@nullmungopark.dk senest d. 14. januar. Praktikperioden starter primo februar og forløber min. tre måneder frem. Arbejdstiden og tidsperioden vil blive aftalt med praktikanten.

Du kan klikke dig til mere info om Mungo Park på www.mungopark.dk, www.facebook.com/mungoparkteater, http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/mungopark.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Lønnet praktikant til kunstformidling

Kultur og Fritid i Holbæk Kommune

Den 2. januar åbner sanseudstillingen Hotel Aurelia på det gamle Æglager i Holbæk. Her omdanner kunstnerne Gabriel Hernandez og Marga Socias fra Barcelona sammen med videokunstneren Lærke Lauta, bygningen til et sanseligt hotel for børn og unge og nysgerrige voksne.

I forbindelse med udstillingen skal Hotel Aurelia have en receptionist og en piccolo, som fungerer som alternative guides og formidlere, der skal tage imod hotellets gæster og fortælle dem om dets hemmeligheder og tidligere gæster, som man møder undervejs i form af videoprojektioner.

Til at varetage denne formidlende funktion søger Kultur og Fritid en praktikant ca. 12-16 timer fordelt på 2-3 dage om ugen. Åbningstiderne hedder 10-16 i hverdagene og 11-15 i weekenderne, og dagene kan indrettes efter studie.

Praktikperioden forløber fra ca. 2. februar- 1. april 2013 og honoreres med 3500 kr. om måneden.

Hvis du er interesseret, kan du sende en kort ansøgning med cv på mail til kunstfaglig koordinator Sisse Østergaard Pedersen på sispe@nullholb.dk eller ringe på telefon 72363328 for uddybende information om projektet. Ansøgningsfristen er den 14. januar 2013 men meget gerne før.

Brænder du for samtidsmusik og lydkunst? Kom i praktik på SPOR og lær at producere en festival!

Vil du arbejde med festivalproduktion og kommunikation, så tilbyder SPOR et udfordrende praktikophold i foråret 2013 i København.

SPOR søger en praktikant som vil være med til at til søsætte festivalen i maj 2013. I tæt samarbejde med festivalens ledelse og team vil du få indblik i en bred palet af festivalarbejdet; du vil få opgaver indenfor koncertproduktion og kommunikation og være med til at skabe kontakt til et internationalt og dansk musik- og kunstmiljø.

Arbejdet består i at assistere med opgaver indenfor:

– Produktion af koncerter og udstillinger
– Kommunikations- og pressearbejde
– Planlægning af receptioner og pre-events
– Hvervning og koordinering af frivillige
– Afvikling af festivalen i maj 2013

Vi forestiller os, at du:

– er overbygningsstuderende på et af de æstetiske fag
– brænder for samtidsmusik og -kunst
– arbejder effektivt og selvstændigt og kan lide at have mange bolde i luften
– formulerer dig godt mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk
– kan lide at arbejde praktisk, kreativt og løsningsorienteret
– er god til at tage initiativer og samarbejde

Vi tilbyder:
– Indblik og erfaring med realisering af festivalen, herunder koncerter, udstillinger mv.
– Indblik i presse- og kommunikationsarbejde
– Samarbejde med internationale og danske kunstnere samt aktører inden for kulturlivet
– Arbejdsplads på Amager i kreativt kontorfællesskab med udsigt over Øresund

Praktik, periode og ansøgning:
SPOR festivalen er et lille sekretariat, som er dybt afhængig af gode medarbejdere og praktikanter. Vi betragter vores praktikanter som kolleger og stiller derfor store krav til selvstændighed og engagement. Til gengæld vil du som praktikant ved SPOR festivalen få lov at opleve et meningsfyldt ansvar og en følelse af at være en uundværlig aktør i den proces, det er at lave en festival.

Vi forestiller os at praktikperioden begynder medio/ultimo januar 2013 og slutter ultimo maj 2013. Arbejdstiden er ca. 25-30 timer om ugen.
SPOR’s kontor ligger i København. Selve festivalen finder sted fra d. 9.-12. maj i Aarhus. I perioden op til og under selve festivalen skal du være indstillet på at arbejde fuldtid i Aarhus.

Er du interesseret, så send en kort motiveret ansøgning med CV til Anne Marqvardsen, anne(a)sporfestival.dk inden 20. december 2012.

HOLLAND HOUSE OG HUSETS TEATER SØGER INSTRUKTØRASSISTENT

Holland House og Husets Teater søger en instruktørassistent til at bistå Instruktør Jacob F. Schokking i forbindelse med opsætningen af skuespillet Udsøgt Smerte på Husets Teater. Medvirkende: Ellen Hillingsø, Solbjørg Højfeldt og Steen Stig Lommer.

 Udsøgt Smerte har premiere på Husets Teater i august 2013 og spiller frem til start oktober. Derefter skal den til Århus og på efterfølgende turné i Danmark.

Vi søger en person der har lyst til at opleve en teaterforestilling blive til og se samspillet mellem instruktør og skuespillere.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i at:

  • Notere under prøveforløb
  • Rette manus til
  • Praktiske ting; så som at sende mails til de medvirkende omkring praktiske ændringer i prøveforløbet og tage noter under produktionsmøder.
  • Tilrettelæggelse og kommunikation af prøveplan

Prøveperioden strækker sig fra d. 20/4 – d. 31/5 2013 og og fra d. 5/8 – d. 24/8 2013, og foregår på Husets Teater. Jobbet er ulønnet.

LIDT OM FORESTILLINGEN

Udsøgt Smerte er baseret på kunstværket Douleur Exquise af den franske kunstner Sophie Calle. Sophie Calle har formet ”Douleur Exquise” som en dagbog, hvor hun dag for dag insisterende genfortæller sin egen ulykkelige kærlighedshistorie. Efter knap 100 dage har hun slidt sin egen historie op og lagt sorgen bag sig.

Se en trailer for forestillingen på www. Hollandhouse.dk

Hvis det er noget for dig, bedes du rette henvendelse til Producent Traudi Palsbøll på

26 22 26 40 eller traudi@nullhollandhouse.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.