Praktik med fokus på kommunikation/PR

Vi er på udkig efter seje praktikanter, der har mod på at lære alt om PR-/kommunikationsbranchen.

Holm & Bertung PR har 20 års erfaring med livsstil og mode, og nu kan du blive en del af teamet som praktikant.
Vi søger to praktikanter med fokus på pressehenvendelser, skriftlig kommunikation, eventproduktion, digital/influencer-PR, styling, showroom og mode-PR.

Vores dygtige team sørger for grundig oplæring, så du som praktikant bliver klædt på til at arbejde med mode-/livsstils-PR. Du lærer blandt andet, hvordan du skriver en fængende pressetekst samt at bruge en række populære CMS- og nyhedsbrevsværktøjer.

Vi søger praktikanter, der kan starte medio februar og være hos os i minimum tre måneder (gerne længere).

Dine arbejdsopgaver*

  • Skrive tekster til pressen
  • Håndtere henvendelser fra medier og bloggere
  • Lave strategi og løbende producere indhold til vores sociale medier (Instagram og Facebook)
  • Stå for udlån fra (og styling af) showroom
  • Planlægge events, bloggermøder og pressedage
  • Div. ad hoc-opgaver

(*Alt sammen selvfølgelig med hjælp fra vores dygtige team!)

Du …

  • Er dygtig skriftligt og mundtligt på dansk (og også gerne engelsk)
  • Har en interesse for mode/livsstil
  • Arbejder selvstændigt med masser af gå-på-mod
  • Er smilende og udadvendt
  • Har gerne erfaring med InDesign/Photoshop, men det er ikke et krav
  • Kan være på kontoret mindst 4 dage om ugen
  • Kan afsætte mindst 12 uger til praktikperiode
  • Er indstillet på, at praktikken er ulønnet (der er stor fleksibilitet ifm. fx studiejob eller fag på uni). Du får til gengæld sund og gratis frokost, når du er på arbejde!

Ansøgning

Send en kort ansøgning og dit CV til Naja Helene Hertzum: naja@nullholmogbertung.dk

Ansøgningsfrist: 1. februar – Vi indkalder løbende til samtaler.

Læs mere om Holm & Bertung PR her.

Praktik på Dansk Kulturinstitut i Bruxelles

Dansk Kulturinstitut i Bruxelles søger til efteråret 2017 to praktikanter.

Praktikanterne kommer til at arbejde i et lille, dynamisk team, der arbejder med kulturudveksling mellem Danmark og det tysksprogede område (Tyskland, Østrig, Schweiz) samt Benelux i form af samarbejdsprojekter med kulturinstitutioner i Danmark og hele regionen samt egne initiativer.

Som praktikant på Instituttet vil du få god mulighed for at få solid erfaring med projektudvikling og -gennemførelse, kommunikation på alle niveauer for den kulturelle sektor og et grundigt indblik i international kulturudveksling.

Praktikanternes arbejde består i assistance i forbindelse med eventplanlægning og -afvikling, opdatering af alle medieplatforme, udformning af tekster, fundraising, research, pressearbejde, deltagelse i diverse møder og konferencer, koordinering af studieture samt diverse administrative og ad hoc-opgaver.

Praktikanter har en høj grad af ansvar, og deres input og egne initiativer er med til at udvikle Instituttets arbejde.

Vi forventer, at du er i gang med en lang videregående uddannelse på kandidatniveau inden for de humanistiske, samfundsvidenskabelige eller kreativt skabende fag, men vi opfordrer alle uanset specifik uddannelsesbaggrund til at søge.

Nødvendige kvalifikationer:

– gode formuleringsevner i skrift og tale på engelsk og dansk
– stor interesse for og gerne godt kendskab til dansk kulturliv og international kulturudveksling
– stor selvstændighed i arbejdet
– organisatorisk sans

Erfaring med at skrive kort og fængende til online medier, kreativt grafisk arbejde (InDesign), hjemmesideredigering (WordPress) eller beherskelse af fransk, tysk eller hollandsk vil blive værdsat, men er ikke nødvendigt.

Praktikstillingen forudsætter, at du er dansk statsborger og taler dansk på modersmålsniveau.

Praktikstillingen er ulønnet og løber over 5 måneder – i udgangspunktet fra primo september 2017 til ultimo januar 2018. Vi tager gerne hensyn til individuelle studieordningskrav, og det er også muligt at fjernstudere et fag samtidig med praktikken. Praktikanter finder selv bolig, men Instituttet formidler gerne kontakt til kollegier og bofællesskaber for praktikanter

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til projektleder, Rosalia Fenger, på rf@nulldanishculture.eu.

Ansøgningen, CV og evt. eksamensbevis skal være os i hænde senest 1. marts 2017 og sendes til secretary@nulldanishculture.eu. Samtaler afholdes 6. marts i København.

Læs mere på http://www.danishculture.eu/da-praktik-foraar-2017/

Kom i praktik på Danmarks største spillefilmfestival

Vil du være med til at sætte dit præg på filmprogrammet for Danmarks største spillefilmfestival?

CPH PIX er en af Københavns største årlige kulturbegivenheder for både børn, unge og voksne med et filmprogram bestående af mere end 200 film fra hele verden. Næste udgave finder sted i efteråret 2017, men vi har allerede nu brug for din hjælp til planlægningen og udvælgelsen af film til festivalens program.

Som programpraktikant kommer du til at indgå i et team med 2-3 andre praktikanter og en række af festivalens fastansatte. Du kommer helt tæt på udvælgelsen og programlægningen af film, og vil samtidig være med til at udarbejde faglige oplæg, tilknyttet festivalens skoleprogram.

Hos os kommer du til at få ansvar for dine egne mindre projekter. Derfor forventer vi, at du kan arbejde struktureret, selv tager initiativ til nye opgaver, at du kan lide at skrive og gør det godt og fejlfrit – og ikke er bange for at gribe knoglen, når det er nødvendigt. Vi forventer, at du er filmglad, og er du oven i købet velorienteret ud i nogle af filmverdens mange kringelkroge, er det bestemt ikke en ulempe. Til gengæld tilbyder vi:

– Praktisk erfaring med programlægning og formidling
– Unikt indblik i film- og kulturverdenen
– Muligheden for at sætte dit eget præg på festivalen
– En udfordrende arbejdsplads med et godt socialt sammenhold

Praktikperioden løber fra start februar til start juni. Arbejdstiden er som udgangspunkt 30 timer om ugen, men kan tilpasses dit studie. Praktikken er ulønnet, og det er derfor vigtigt, at du kan bruge den som led i en igangværende uddannelse.

Ansøgningsfrist er 9. januar 2017 kl. 12.00. Vi indkalder løbende til samtaler.
Send en motiveret ansøgning samt CV til praktik@nullcphpix.dk.

Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte Sofie Bjerregaard på sofie@nullcphpix.dk eller på tlf. 33454730

Om CPH PIX
Den nye udgave af CPH PIX, der mødte sit publikum for første gang i oktober 2016, inviterer til filmoplevelser for børn, unge og voksne, med over 200 fiktionsfilm fra mere end 45 lande på programmet.
Med festivalens dedikerede skole- og familieprogram, BUSTER, er CPH PIX en populær publikumfestival, der går i dialog med sit publikum – uagtet alder – for at italesætte filmkunstens rolle og understrege dens evne til både at være et vindue til verden omkring os og et spejl for os selv.

Festivalen havde i sit første år 128.000 publikummer fordelt over året, heraf 65.000 i festivalperioden.

Open call for the 10th edition of 60Seconds Festival.

Open call for the 10th edition of 60Seconds Festival. 60Seconds short film festival invite participants to create an original film based on the theme “Embrace your fears”. Artists must think in unconventional ways and submit an original work that is theme related, exactly 1 minute in length and without sound.

Open call for the 10th edition of 60Seconds Festival.

60Seconds short film festival invite participants to create an original film based on the theme “Embrace your fears”. Read here for more information on how to apply to: 60sec.org

Artists must think in unconventional ways and submit an original work that is theme related, exactly 1 minute in length and without sound.

Do take into account that the selected films will be shown in public spaces where art isn’t necessarily a priority for the audience, so your film has to both seduce them and make them think!

Send us your video proposal for this year’s theme before 1st February 2017.

60Seconds is a film festival in the urban space of Copenhagen, celebrating 10 years of short films in the city in 2017. 
A Copenhagen-based short film festival since 2006, projecting one minute films in the city, and transforming the streets into cinemas. The films entering the competition must be no longer than 60 seconds and devoid of sound.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Nordisk Film Distribution søger praktikant per 1. marts 2017

Brænder du for film? Har du mod på at kombinere din faglige filmviden med forretningsmæssig forståelse i en distributionsafdeling, der beskæftiger sig med marketing, indkøb, strategi og salg af filmrettigheder? Har du lyst til at være en del af den centrale filmdistribution på Nordisk Film?

Så er du måske den, vi leder efter!

http://egmont.easycruit.com/vacancy/1756907/54384?iso=dk

PRAKTIKANT SØGES: Redaktørassistent med flair for tekst- og billedredaktion søges til forlaget Strandberg Publishing

PRAKTIKANT SØGES Redaktørassistent med flair for tekst- og billedredaktion søges til forlaget Strandberg Publishing

Vil du være med til at lave Danmarks bedste bøger inden for bl.a. kunst, design og arkitektur hos Strandberg Publishing? I foråret 2017 søger vi en praktikant med flair for billedredaktion til praktikplads i København K.

Læs hele opslaget (pdf).

Faurschou Art Resources søger kunstfaglig praktikant til foråret 2017

Hos Faurschou Art Resources arbejder vi med udstillinger og kunstprojekter, faciliterer samarbejder mellem kunstnere og samlinger, og står overfor at lancere et stort globalt projekt der vil skabe opmærksomhed omkring FN’s verdensmål gennem kunstprojekter over hele verden.

Vi søger nu en kunstfaglig praktikant, som har lyst til at indgå i det daglige arbejde med koordinering af vores mange projekter, samt bistå med udviklingsarbejdet i en mindre kunstorganisation.

Hos os får du muligheden for at arbejde med:

  • koordinering af udstillingsprojekter
  • fundraisingsarbejde
  • udarbejdelse af udstillingstekster og formidlingsmateriale
  • konkret gennemførelse af udstillinger med Ai Weiwei og Louise Bourgeois

Som praktikant hos Faurschou Art Resources kommer du til at indgå i alle dele af processen omkring det at producere udstillinger og kunstprojekter, og du vil få erfaring med al det praktiske arbejde der eksisterer i en kunstorganisation.

Du skal have lyst til både rutineprægede administrative opgaver, samt til at deltage i virksomhedens strategiske udviklingsopgaver.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er studerende på kandidatniveau (kunsthistorie, visuel kultur, moderne kultur)
  • kan skrive levende og præcist på både dansk og engelsk
  • er god til at samarbejde
  • er selvstændig og ansvarsfuld
  • er god til at bevare overblikket og vant til struktureret planlægning
  • åbent går til forskelligartede opgaver

Det kan vi tilbyde:

Vi brænder for at producere ekstraordinære kunstprojekter, og for at formidle kunstens store potentiale til et globalt publikum. Som praktikant får du dine egne ansvarsområder, og du vil være en væsentlig del af vores kunstfaglige team. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt, og får indblik i, hvordan en kunstorganisation arbejder. Du får masser af erfaring og ansvar, og du får lov til at prøve kræfter med mange forskellige opgaver, da vi er en mindre virksomhed med store ambitioner.

Praktisk info

Start: Primo januar 2017. Periode: 3-6 mdr.

Praktikforløbet er ulønnet og fuldtids. Men vi tager selvfølgelig hensyn til forpligtelser i forhold til studiet fx. projekter og eksaminer. Arbejdspladsen er i Hellerup.

Ansøgningsfristen er d. 13. december. Samtaler afholdes i ugen efter.

Kort motiveret ansøgning og CV sendes i en samlet pdf til praktikant@nullfaurschou-art-resources.com (Mærkes: ”Kunstfaglig praktikant”)

Få flere oplysninger om praktikopholdet hos Karen Danielsen på karen@nullfaurschou-art-resources.com / 61694402

Læs mere om os på www.faurschou-art-resources.com

Slots- og Kulturstyrelsen søger to universitetspraktikanter

Slots- og Kulturstyrelsen søger to universitetspraktikanter til arbejde med Venedig Biennalen og formidling af kunst i det offentlige rum.

Praktikant til Venedig Biennalen: http://www.kunst.dk/kunstomraader/billedkunst/nyheder/2016/praktikant-til-venedig-biennalen/

Praktikant til formidling af kunst i det offentlige rum: http://www.kunst.dk/kunstomraader/billedkunst/nyheder/2016/praktikant-til-formidling-af-kunst-i-offentlige-rum/

DIAS Kunsthal søger praktikanter til PR og kommunikation, udstillingsassistance samt fundraising

DIAS Kunsthal søger praktikanter til PR og kommunikation, udstillingsassistance samt fundraising

Brænder du for digital kunst, PR og kommunikation eller er du god til ord? DIAS Kunsthal – verdens førende kunsthal for digital kunst i det offentlige rum – søger praktikanter til PR og kommunikation, udstilling samt fundraising.

Læs hele opslaget(PDF): PR og kommunikation

Læs hele opslaget(PDF): Fundraising

Læs hele opslaget(PDF): Udstillingsassistent

Praktikant til Slots- og Kulturstyrelsens internationale enhed

Praktikant søges til Slots- og Kulturstyrelsens internationale enhed. Opgaverne er primærk formidling og planlægning/afvikling af arrangementer i forbindelse med kulturudveksling, særligt med fokus på Japan og til dels London.

 

http://slks.dk/presse-nyt/2016/praktikant-til-slots-og-kulturstyrelsens-internationale-arbejde/