Dylan Thomas-entusiast søges!

Kender du Dylan Thomas’ ”Under Milk Wood”? (Dansk: ”Forår i Milk Wood”). Og kender du i øvrigt til Dylan Thomas’ liv og værker?

Så er det måske dig, vi har brug for.

Teatret Fair Play opfører forestillingen MILKWOOD, der er en bearbejdet udgave af Dylan Thomas’ tekst, tilpasset en scenisk opførelse for fire skuespillere. (Du kan læse mere om forestillingen her: http://fairplay.dk/2010/milkwood.htm). Forestillingen havde premiere i marts 2008 og fik store roser af anmelderne. (Du kan læse anmeldelserne her: http://fairplay.dk/2010/milkwoodpresse.htm).

I forbindelse med genopsætningen af forestillingen til september, har teatret planlagt et særarrangement for inviterede gæster samt publikum i Holbæk. I den forbindelse vil vi meget gerne finde en Dylan Thomas-entusiast, der kan fortælle, hvad der gør Dylan Thomas, hans liv og værker til noget særligt – gerne med henvisning til MILKWOOD. Ved samme arrangement vil Teatret Fair Plays to ledere, Robert Parr og Michael Ramløse, fortælle om deres arbejde med at tilpasse teksten til scenen.

Hvis dette lyder interessant, eller du i øvrigt har spørgsmål til arrangementet, så kontakt Teatret Fair Plays PR- og kommunikationsmedarbejder, Maria Lilholt-Grøne, på maria@nullfairplay.dk eller tlf. 59 43 85 95.

Du kan læse mere om Teatret Fair Play på www.fairplay.dk

Studievejleder fra Teatervidenskab søges! Frist 18/6!

Vejledningscenter IKK søger en studenterstudievejleder fra Teatervidenskab pr. 24. august 2009

Ansøgningsfrist d. 18. juni kl. 12.00

 

Som studenterstudievejleder vil du blive en del af Vejledningscenter IKK, der tilbyder vejledning til alle studerende ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. Vejledningscenteret består af i alt 5 studenterstudievejledere og 2 fuldtidsansatte AC-vejledere. De ansatte i vejledningscenteret samarbejder i teams, der varetager forskellige vejledningsområder. Der søges en studerende til det team, der varetager studievejledning på hhv. Teatervidenskab, Dansevidenskab, Litteraturvidenskab og Moderne Kultur & Kulturformidling. Du skal selv studere Teatervidenskab. Teamet består af i alt 2 studenterstudievejledere og 1 AC-vejleder.

 

Udover studievejledning via arrangementer, personlig træffetid, telefon- og e-mailbesvarelser indenfor de pågældende fagområder, skal du også indgå i Vejledningscenterets tværfaglige opgaver som f.eks. studiestart, studieprocessamtaler, tilvalgs- og karrierearrangementer. Din primære arbejdsplads vil være på KUA.

 

Arbejdet som studievejleder består bl.a. af

  • Varetage studievejledning omkring indhold, opbygning, studieordninger, eksamensregler, dispensationer, optagelse mm. indenfor fagområderne Teatervidenskab, Dansevidenskab, Litteraturvidenskab og Moderne Kultur & Kulturformidling
  • Vejledning af studerende i studiemæssige valg ud fra den enkeltes situation
  • Formidling i form af mundtlige oplæg og opdatering af studievejledningens hjemmeside.
  • Tværfagligt samarbejde med AC-vejlederne og andre studenterstudievejledere omkring Vejledningscentrets aktiviteter og fortsatte udvikling.
  • Samarbejde med instituttets fagledere, ledelse, studienævn, studerende og administration
  • Løbende orientering om forhold, der vedrører vejledningsområdet, herunder deltagelse i møder under Studievejledningen Humaniora

 

Det er vigtigt, at du

  • er tillidsvækkende, loyal og fordomsfri og kan hjælpe studerende til at træffe beslutninger selv
  • er god til at sætte dig ind i studieordninger, bekendtgørelser mm. og formidle det forståeligt til andre – både på skrift og i tale
  • har analytisk evne, sans for at forudse forhindringer og øje for forskellige løsningsmodeller
  • kan samarbejde, er handlingsorienteret og kan bevare det positive overblik selv i stressede situationer
  • kan arbejde selvstændigt og effektivt samt være loyal overfor IKK som arbejdsplads.
  • har lyst til at deltage aktivt i vejledningscentrets udvikling

 

Vi søger en studerende på Teatervidenskab, som enten er bachelor- eller kandidatstuderende. Jobbet er normeret til 10 timer om ugen i 40 uger om året, dvs. max. 400 timer om året. Der er desuden tale om en tidsbegrænset stilling på 2 år. Oplæring vil i uge 35-37 foregå ved den afgående studievejleder. Herefter ved de andre ansatte i teamet. Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan deltage i denne oplæring samt deltager i både Humanistisk Fakultets uddannelsesforløb (15., 16., 22. sept. og 22. okt.) og Undervisningsministeriets lønnede 5 dags uddannelsesforløb for studenterstudievejledere, når det udbydes.

 

Din ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenter-undervisernes Landsforbund (SUL). Din løn udgør 172,51 kr. pr. time (plus feriepenge, 12,5 %).

 

Send en motiveret ansøgning med cv og relevante bilag senest 18. juni 2009 kl. 12. Samtaler afholdes d. 22. juni 2009. Yderligere oplysninger kan fås hos AC-vejleder Jacob Sander Bojsen (tlf 35 32 92 60) eller hos afgående studenterstudievejleder Charlotte Isabella Jerne (tlf. 35 32 81 99)

 

Ansøgning sendes til:

Vejledningscenter IKK

Att. AC-vejleder Jacob Sander Bojsen

Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

Karen Blixens Vej 1, 2300 København S

 

Eller på mail: bojsen@nullhum.ku.dk

Mrk. ”Studenterstudievejleder”

Karrierecafé på IKK d. 20. maj

Program for Karrierecafé

Onsdag den 20. maj kl. 13.00-16.30 – Bibliotekets Tidsskriftscafé, Karen Blixens Vej

 

Kl. 13.00        Velkomst  

Kl. 13.10        Oplæg omkring humanisternes arbejdsmarked ved karrierevejleder Mike Wenøe 

Kl. 13.40        Oplæg ved karriereprofil fra Moderne kultur og kulturformidling:

Sara Maria Cordtz fra Sydvestsjællands Museum

Museumsformidler på Sydvestsjællands Museum siden 2008.

Cand. mag i Moderne kultur og Kulturformidling. BA i Litteraturvidenskab med Museologi som tilvalgsfag. Afleverede speciale om museumsgenstandes formidling af historie i Nationalmuseets udstilling ”Danmarkshistorier 1660-2000” i 2008.

Studiejob/ praktikophold på Nationalmuseet og Nordic Heritage Museum, Seattle, i løbet af uddannelsen. Tilrettelæggelse af undervisningsforløb for gymnasier og skoleklasser.

Siden 2008 ansat på formidlingsprojektet Kulturkørekort – Skoletjenesten ved Sydvestsjællands Museum. Udvikler undervisningsmateriale og -forløb til børn og unge. Et projekt, som fungerer som brobygning mellem museer og undervisningsinstitutioner i Slagelse og Sorø kommuner.

Kl. 14.10        Workshop: Hvad er kompetencer? Hvad er mine kompetencer?
Kl. 14.40        Pause
Kl. 14.50        Oplæg ved karriereprofil fra Musikvidenskab:
Nicolai Abrahamsen fra Sonic Branding

Nicolai er MA i filmmusik og komposition fra London College of Music and Media og cand.mag i musik fra Københavns Universitet, hvor han specialiserede sig i lydbranding på internettet. Han arbejder som musikkonsulent og projektleder på Sonic Branding, hvor der bliver udviklet lydbrandingkoncepter for store og mellemstore virksomheder og organisationer.

Nicolai har tidligere været composer-in-residence på BBC, hvor han komponerede og lavede lyddesign for Radio3, Radio 4 og BBC World Service og lavede præsentationer for radioproducere om diverse emner omhandlende lyd og musik som led i organisationens interne kreative udvikling. Nicolai har også arbejdet freelance for udenrigministeriet med på den ene side at lave kulturudveklingsprojekter med den danske ambassade i Vietnam og på den anden side lave lydbranding for Danmarks officielle website denmark.dk

Kl. 15.20        Oplæg ved karriereprofil fra Kunsthistorie:
Anna Schram Vejlby fra Ny Carlsberg Glyptotek

Mag.art. i kunsthistorie, 2008. Skrev speciale om J.H. Füsslis tegninger med fokus på tid og sandhed, udredt gennem hans skildringer af samtidige kvinder og klassiske mandefigurstudier.

Under min uddannelse var jeg studentermedarbejder i Galleri Christian Dam og ved Den Kgl. Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst samt udstillings- og katalogmedhjælper ved Den Kgl. Malerisamling, Statens Museum for Kunst. Fra 2007 har jeg arbejdet som programredaktør på Operaen (hvorfra jeg for øjeblikket har orlov). Fra jeg blev færdig i marts 2008 til nu, har jeg arbejdet som museumsinspektør (barselsvikar) i Moderne Samling på Ny Carlsberg Glyptotek.

Kl. 15.50        Workshop: Kortlægning af kompetencer fortsat – via kompetencekort
Kl. 16.10        Kort oplæg fra foreningen Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK)
Kl. 16.20        Afslutning

 

 

 

TRAPPE TUSIND NR. 2

Onsdag d. 22. april udkommer andet nummer af TRAPPE TUSIND:

TRAPPEN er blevet forgyldt og det handler stadig om Marx. Mao. bydes der på højgravide ligvogne og røverakvareller, elefanter og gotik, fædre og fordøjelsesproblemer, blommer og spøgelser, kopister og musical, sproget og tingene, krigen. Altså artikler om Robert Walser og Josef Fritzl, kommunisme og Thing Theory, Simon Grotrian og Louis Aragon, Juliana Spahr og dirty talk; det hele blandet uforsvarligt op med Žižek og alt for dekadent ødselhed. Oversættelser af Louis Aragon, Giorgio Agamben og Alain Badiou.

Udgivelsen fejres med reception (fest): Vi drikker rosé og portvin fra kl.17 onsdag d. 22. april i Roland Bar. Kom og rekvirér en trappe (stadig kun 30 kr), bandet Det sidste værelse spiller dejlig musik og baren sælger meget billig drikkelse.

Alle er velkomne: socialitet, musik og rosé er gratis.

Læs mere på www.trappetusind.dk

Skriv til AFART #26

Deadline: 14. april 2009. Kontak:t afartredaktion@nullyahoo.dk.
Temaet er: KUNSTEN I BEGIVENHEDSKULTUREN.

Hvad er kunstens rolle i begivenhedskulturen? Forandres kunsten, når underholdningsindustriens kriterier om det spektakulære, det sjove og det nye vinder indpas i dens verden? Bliver kunsten mindre kunst af at være begivenhedspræget? Hvordan kan den begivenhedsprægede kunst musealiseres og bevares for eftertiden? Hvordan kan museerne tilpasse sig den nye situation under oplevelsesøkonomien, uden at give køb på den historiske viden?

AFART indkalder artikler og debatindlæg om begivenhedskulturen og dens påvirkning af kunsten.

Artiklens form er op til skribenten. Alt lige fra værkanalyser, interviews og reportager til essays og videnskabelige artikler er velkomne. Teoretiske, æstetiske, praktiske og analytiske vinkler er alle relevante.

Peer//Kollektion

typo_kollektion

I januar udkom hybridværket KOLLEKTION, som er en debutudgivelse fra PEER alias Per Bloch Andersen, der er specialestuderende på Medievidenskab. Værket består af både bog og cd: 162 siders hardback-indbundet bog med noveller, fotografier, poesi, sangtekster med mere, samt en cd med 13 numre inden for rock, elektronika, komposition, elektropop med mere.
Læs videre “Peer//Kollektion”

Tutorer 2009 søges!

Dette indlæg vil stå øverst på kukua en uges tid – se at få meldt dig som tutor!

Har du lyst til at være TUTOR 2009 på IKK?
Vær med til at løfte en af de allervigtigste opgaver på IKK: at give de nye studerende en SUPER studiestart!

Vi opfordrer erfarne tutorer såvel som nye interesserede fra forskellige årgange til at melde sig.

Arbejdet giver dig mulighed for at lære medstuderende, undervisere og administration bedre at kende samtidig med at du får erfaringer inden for projektledelse, kommunikation, formidling planlægning af arrangementer som f.eks. studiestart, intro-uge, rus-tur og evaluering.

Læs mere på http://kunstogkulturvidenskab.ku.dk/vejledningscenter/tutor/

Har du en mening?

Arkitektfirmaet MUTOPIA søger testpersoner til at afprøve vores nye software U-BUILD. U-BUILD er et helt nyt, digitalt process- og dialogredskab, der skal gøre brugerinddragelse i byggeri lettere. Men virker det? Det skal vi bruge din mening om!

Afprøvningen foregår på fredag d. 20-02-2009 kl 12-13.30 på MUTOPIAs kontorer, Njalsgade 74, 1. sal, lok. 9.2.142 – trappe 9

Mød op og få en lækker frokost og deltag i en spændende udviklingsfase!

Tilmeld dig venligst (så hurtigt som muligt!) på: ubuild@nullmutopia.dk

Venlig hilsen,

MUTOPIA