Studenterstudievejleder på IKK søges!

Har du lyst til at blive en del af vejledningscenter IKK?
Vi søger pr. 1. maj 2012 en studenterstudievejleder på Teatervidenskab, Dansevidenskab og Moderne Kultur & Kulturformidling.
Ansøgningsfristen er d. 11. april kl. 12.00!
 
Læs stillingsopslaget og søg elektronisk på denne side: http://www.offentlige-stillinger.dk/web/cfml/fj.cfm?nLangNo=1&nJobNo=203647 

Praktikplads på Nivaagaards Malerisamling

Praktikplads på Nivaagaards Malerisamling


Studerer du kunsthistorie og kunne du tænke dig at komme bag kulisserne på et kunstmuseum?
Har du i dit studieforløb en praktikperiode, der skal opfyldes, og har du lyst til at få erfaring med såvel de kunstfaglige og formidlingsmæssige som de markedsføringsrelaterede aspekter af museumsdrift?

 

Jobbet
Nivaagaards Malerisamling søger en praktikant til et 4 måneders praktikophold. Som praktikant kommer du til at assistere med forskellige museale opgaver, der spænder fra research til kommende udstillinger, kontakt til pressen, små formidlingsopgaver til praktiske opgaver såsom registrering mv. Vi forestiller os, at du bliver tilknyttet et konkret projekt, som du får ansvaret for og skal følge til dørs i løbet af din praktikperiode.

 

Dine kvalifikationer
Vi forventer
– at du har gennemført 1-2 års studier i kunsthistorie og er i gang med fortsatte studier indenfor faget
– at du er fleksibel, ansvarsbevidst og selvstændig
– at du er bruger af Office-pakken og har et godt, basalt IT-kendskab

 

Om os
Nivaagaards Malerisamling er stiftet af godsejer Johannes Hage, der i 1908 overdrog sin private kunstsamling til offentligheden som en selvejende institution. På museet kan man opleve kunstværker fra den italienske og nordeuropæiske renæssance, den nederlandske barok og den danske guldalder. Endvidere viser museet årligt tre-fire årlige særudstillinger, ofte af nyere eller moderne kunst.

Arbejdstiden er ca. 18-20 timer om ugen. Stillingen er ulønnet.

Skriftlig ansøgning, CV og eventuelle anbefalinger sendes til Birgitte Folsach på bf@nullnivaagaard.dk senest den 15. april 2012.

Kommunikationspraktikant søges til Asbæk Art Consulting

Asbæk Art Consulting søger en engageret og initiativrig kommunikationspraktikant, med interesse i kunst.

Vi er kunstrådgivere med 100% fokus på samtidskunsten, vores primære arbejde består i at vejlede vores klienter omkring de muligheder, der ligger i denne verden – åndelige, brandingmæssige og økonomiske.

Vi er en lille virksomhed, men har mere end 40 års erfaring fra galleri og kommunikationsbranchen. Vi var nogle af de absolut første i Danmark til at formalisere kunstrådgivningskonceptet, og vi har nu raffineret det igennem 4 år. Vi er pt. 4 medarbejdere og det går strygende. Vi vokser os hele tiden større og derfor har vi brug for en kvalificeret person, der kan hjælpe os med en masse forefaldende opgaver

  • Opdatering og videreudvikling af vores medieplatforme. Herunder facebook, blog og hjemmeside
  • Vedligeholdelse af vores kundedatabase
  • Research og udformning af månedlige markedsanalyser
  • Vedligeholdelse af kunstnerdatabase
  • Pressemeddelelser og kontakt til medier
  • Forefaldende kontorarbejde

Det giver sig selv, at du skal have en interessere i kunst, kommunikation og PR. Det kommer til at gå stærkt, og du skal kunne tænke selv og tage ansvar.

Vi kan tilbyde praktikplads i en dynamisk virksomhed, hvor du får mulighed for at samle erfaring og få en grundlæggende forståelse for, hvad der sker på den internationale kunstscene, og hvordan det foregår. Kort sagt kan vi tilbyde dig en indsigt i de mekanismer, der udgør samtidskunsten – og en uddannelse indenfor det at rådgive og navigere i denne fantastiske verden.

Vi ønsker en praktikant for 1 år (evt. 6 måneder). Vi regner med, at du kan tage din SU med og vi kan supplere med yderligere 2.000,- pr. måned – der vil være stor chance for ansættelse i en studenterstilling efterfølgende.

Vi forventer, at du investerer omkring 30 timer om ugen i Asbæk Art Consulting. Så der vil være mulighed for at du kan tage et fag sideløbende og vi er selvfølgelig fleksible omkring eksamen.

Start 15. april eller evt. senere.

Hvad vi helt konkret forventer af dig:

  • I gang med en videregående uddannelse
  • Gode kommunikationsfærdigheder mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk
  • Mac bruger
  • Du kender din Office pakke til mere end husbehov
  • Gerne kendskab til Photoshop

Send en mail med dit CV og en ansøgning til tania@nullasbaekartconsulting.dk. Har du et par uddybende spørgsmål, kan du kontakte Tania Grønvald på 51 80 80 54 eller sende en mail til ovenstående adresse.

Ansøgningsfristen er d. 25. marts 2012.

Se mere om os på www.asbaekartconsulting.dk

Wonderful Copenhagen søger praktikant

 

 

Praktikant til Event & Conventions (Event Management)

Event Management er en lille, kraftfuld division i Wonderful Copenhagen, der har til formål at udvikle og tiltrække begivenheder, der kan skabe omsætning og international profilering af København.
Event Management søger en dynamisk praktikant for 6 måneder, der med stort gåpåmod vil arbejde med events 37 timer om ugen.

Dine primære arbejdsopgaver:
Som praktikant bliver du blæksprutten, der holder styr på alle de administrative opgaver, der følger med at planlægge og implementere begivenheder. Opgaverne består blandt andet i: 

  • Assistere planlægningen af Copenhagen Cooking, planlægningen af Strøgets 50 års fødselsdag og planlægning af Wonderfall
  • Korrespondance med samarbejdspartnere
  • Ad-hoc kontoropgaver
  • Servicering af netværk og samarbejdspartnere
  • Aktiv deltagelse i store begivenheder 

Stillingen kræver
Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse, og ser stillingen som din mulighed for at skabe basis for en karriere inden for eventbranchen. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar. Det er desuden en forudsætning, at du er serviceminded og udadvendt, med en positiv indstilling, og at du trives i et ungt, dynamisk og hektisk miljø. Stillingen kræver også at:

  • Du er nysgerrig og opsøgende i forhold til opgaver
  • Du interesserer dig for organisering og planlægning af store begivenheder
  • Du har almindelig interesse for sport og kultur
  • Du har ordenssans, overblik og kan prioritere opgaver
  • Du er flydende i mundtlig og skriftlig dansk og engelsk
  • MSOffice og internettet er en naturlig del af din hverdag

 

Vi tilbyder:

  • Et udadvendt job med bredt netværk inden for erhverv, kultur, sport og turisme
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads med mulighed for at påvirke egne opgaver
  • Relevant erfaring inden for begivenhedsafvikling og planlægning
  • Lønnet praktikarbejde

 

Du kan læse mere om Wonderful Copenhagen på www.wonderfulcopenhagen.com 

Se også www.visitcopenhagen.com, der er Wonderful Copenhagens site for hovedstadsregionen.
Mail din ansøgning vedlagt CV.

 Vi læser løbende de indkomne ansøgninger, og der vil blive afholdt samtaler i slutningen af uge 13.

 

Tidsfrister
Ansøgningsfrist:
D. 1. april 2012
Tiltrædelse:
D. 1. maj 2012

Kontaktperson
Julie Hildebrandt Hæsum
Telefon: 3355 7463

 Lis Waterstradt
(Personaleadm.)
Telefon: 3355 7465

Ansøgning mailes til
Julie Hildebrandt  Hæsum
jhh@nullwoco.dk

Mærk ansøgningen: CC

 

 

Wonderful Copenhagen er hovedstadens kongres og turismeorganisation. Det er Wonderful Copenhagens mål at gøre hovedstaden til en konkurrencedygtig, attraktiv og markant destination for både erhvervsturisme og ferieturisme – gennem markedsføring og salg, turistservice, analyser og begivenheder.

 

 

 

 

 

Praktikplads på Ordrupgaard

Hvis du i dit studieforløb har en praktikperiode, der skal opfyldes, har du
mulighed for at ansøge om at gennemføre den på Ordrupgaard, hvor du kan deltage i et
formidlingsprojekt el. assistere med konkrete formidlingsopgaver i
forbindelse med kommende særudstillinger. Det kunne f.eks. være
assistance med udarbejdelse af udstillingskatalog, ophængningsplaner,
formidlingstekster, oversættelse etc. Hvis du selv har en ide til et
praktikophold, er du også velkommen til at kontakte os.
Ordrupgaard er et statsligt kunstmuseum beliggende lidt nord for København i smukke
omgivelser. Museet huser en betydelig samling med hovedvægt på de franske
impressionister. Museet genåbnede i 2005 med en tilbygning, der har givet museet
mulighed for at vise særudstillinger af internationalt format. Endvidere er Finn Juhls hus
blevet en del af museet. Se yderligere på www.ordrupgaard.dk
Hvis du har spørgsmål til et praktikforløb på Ordrupgaard, kan du kontakte museumsinspektør Emilie Bierlich Durholm, tlf. 39 96 04 74. Er du interesseret i et praktikforløb på Ordrupgaard, kan du skrive til museet pr. mail på: ordrupgaard@nullordrupgaard.dk. Mærk din henvendelse ”praktikant”.
Der skal forevises en straffeattest.
Med venlig hilsen
Ordrupgaard

Vil du fortælle historier der efterlader spor?

Vil du fortælle historier som efterlader spor?
Har du erfaring indenfor historiefortælling samt lyst til at fortælle om spøgelser og andre makabre historier fra det gamle København? Send en kort relevant ansøgning og dit cv til: elin@nullghosttour.dk
Lidt om os:
Ghosttour startede i 2004, fordi der var et behov for at at bringe det gemte København frem i lyset. Vores historier er alle øjevidneberetninger eller hentet fra historiske kilder.
I Ghosttour viderefører vi den gamle historiefortælletradition. Som redskab har vi os selv, vores ord, krop og stemme. Derfor er turene i ghosttour en her-og-nu-oplevelse, som skaber magi i øjeblikket.
Vores historiefortællere:
Ghosttour har et team af historiefortællere med stor erfaring indenfor faget. Blandt dem er musikere, formidlere og skuespillere. At være fortæller hos os er et fritidsjob, som man kan have ved siden af et studie, et andet job eller noget helt tredje. Vi kan ikke tilbyde hverken fuldtids- eller deltidsstillinger.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Lidt om dig:
• Du skal brænde for at stille dig op og fortælle historier for at fremmed publikum.
• Du skal være glad for at være ude i al slags vejr.
• Du skal primært kunne gå ture om aftenen og i weekenderne.

Vi lægger stor vægt på at du er en god formidler og historiefortæller. Derfor holder vi en audition før vi beslutter hvem vi skal ansætte. Læs mere om os på: www.ghosttour.dk
Vi afholder auditions i begyndelsen af marts og starter oplæringsforløb i april.Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning senest d. 26 februar.

Galleriassistent søges til Galleri Nicolai Wallner

Galleri Nicolai Wallner søger en engageret assistent, som er interesseret i at arbejde i et internationalt galleri for samtidskunst ca. 37 timer ugentligt. Arbejdet er meget varierende og spænder lige fra administration og tilrettelæggelse af udstillinger til mere praktisk arbejde.

Vi kan tilbyde dig en sjov og dynamisk arbejdsplads, hvor du kan samle erfaring fra både den hjemlige og den internationale kunstscene. Galleriets kontakt til kunstnere, museumsfolk, kritikere og kunstsamlere gør arbejdet meget udadvendt, og da vi er en lille arbejdsplads, er der et tæt samarbejde os imellem.

 

Du vil blandt andet skulle stå for 

– Administrative og praktiske opgaver

– Formidling og salg

– På længere sigt deltagelse på internationale kunstmesser

– Registrering af værker

– Generel kontakt til kunstnere, museer og andre aktører på den danske og  internationale kunstscene

 

Dine kompetencer

– Kandidatgrad i Kunsthistorie, Moderne Kultur og Kulturformidling eller anden relevant videregående uddannelse

– Erfaring med generelle administrative opgaver

– Gode kommunikationsfærdigheder

– Mac-bruger, bruger af Office-pakken samt Photoshop

– Fleksibilitet, entusiasme og initiativrig

– Ansvarsbevidst

– Godt kendskab til Galleri Nicolai Wallner’s aktiviteter er en kvalifikation

 

Tiltrædelse og oplysninger

Tiltrædelse 1. marts 2012. Stillingen er på 37 timer. Man skal påregne arbejde hver anden lørdag fra kl.12.00 – 15.00. Løn efter kvalifikation.

 

Motiveret ansøgning, CV og relevante bilag sendes senest fredag 17. februar til Marie Gellert Jensen på email: mgj@nullnicolaiwallner.com

 

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Galleri Nicolai Wallner

Ny Carlsbergvej 68 OG

DK-1760 Copenhagen

TEL +4532570970

FAX +4532570971

www.nicolaiwallner.com

Nye gallerister søges. Vil du være en del af Studenternes Galleri?

Kære studerende ved Københavns Universitet.

I har muligvis allerede stiftet bekendtskab med Studenternes Galleri, der har til huse på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek og i vinter arrangerede en udstilling i samarbejde med Studenterhuset. Studenternes Galleri udstiller kunst skabt af studerende ved Københavns Universitet. Galleriet har siden september 2009 haft 5 udstillinger arrangeret og kurateret af Ida Oline Frandsen, Laura Kirstine Albeck, Asta Meldahl Lynge og Andreas Mandrup og fra 2011 af Anita Hvonbech Pedersen, Pia Wullf, Mille Højerslev Nielsen og Ditlev Gert Grønning Andersen.

Det er nu blevet tid til et generationsskifte blandt arrangørerne, og vi søger 2 engagerede studerende, der ønsker erfaring med bl.a. kuratering, kunstformidling og galleridrift. Du må gerne have erfaring med webdesign, kuratering, formidling og eventplanning, men det er nødvendigvis ikke et krav.

Har du lyst til at være en del af Studenternes Galleri og forme dets udvikling de næste år, eller har du yderligere spørgsmål så skriv til studenternesgalleri@nullhum.ku.dk.

Kærlig hilsen

Anita, Pia, Mille og Ditlev

Institut for Kunst-og Kulturvidenskab søger to studentermedhjælpere

Begge stillinger er forankret i IKKs biblioteker men indebærer også en del opgaver uden for bibliotekerne.
Den primære opgave i begge stillinger indebærer opsætning, oprydning, elementær publikumsbetjening,
mindre katalogiseringsopgaver og øvrige forefaldende opgaver med relation til IKKs biblioteker.
Sekundært indgår også oprydning på gange, i mødelokaler og i kopirum i de samlede opgaver.

Se opslaget her.