Praktikplads på Nivaagaards Malerisamling

Praktikplads på Nivaagaards Malerisamling


Studerer du kunsthistorie og kunne du tænke dig at komme bag kulisserne på et kunstmuseum?
Har du i dit studieforløb en praktikperiode, der skal opfyldes, og har du lyst til at få erfaring med såvel de kunstfaglige og formidlingsmæssige som de markedsføringsrelaterede aspekter af museumsdrift?

 

Jobbet
Nivaagaards Malerisamling søger en praktikant til et 4 måneders praktikophold. Som praktikant kommer du til at assistere med forskellige museale opgaver, der spænder fra research til kommende udstillinger, kontakt til pressen, små formidlingsopgaver til praktiske opgaver såsom registrering mv. Vi forestiller os, at du bliver tilknyttet et konkret projekt, som du får ansvaret for og skal følge til dørs i løbet af din praktikperiode.

 

Dine kvalifikationer
Vi forventer
– at du har gennemført 1-2 års studier i kunsthistorie og er i gang med fortsatte studier indenfor faget
– at du er fleksibel, ansvarsbevidst og selvstændig
– at du er bruger af Office-pakken og har et godt, basalt IT-kendskab

 

Om os
Nivaagaards Malerisamling er stiftet af godsejer Johannes Hage, der i 1908 overdrog sin private kunstsamling til offentligheden som en selvejende institution. På museet kan man opleve kunstværker fra den italienske og nordeuropæiske renæssance, den nederlandske barok og den danske guldalder. Endvidere viser museet årligt tre-fire årlige særudstillinger, ofte af nyere eller moderne kunst.

Arbejdstiden er ca. 18-20 timer om ugen. Stillingen er ulønnet.

Skriftlig ansøgning, CV og eventuelle anbefalinger sendes til Birgitte Folsach på bf@nullnivaagaard.dk senest den 15. april 2012.

Skriv et svar