Studiejob hos Infomedia

STUDERENDE MED STÆRKE ENGELSKKUNDSKABER SØGES

Infomedias redaktion søger skribenter, der kan formulere sig perfekt på skriftligt engelsk
og dansk.

Som skribent skal du i fællesskab med kolleger skrive skarpe og korrekte resumeer af
relevant nyhedsstof og presseomtale til Infomedias kunder, der tæller flere store
internationale virksomheder og organisationer. Infomedias produkter er et vigtigt
redskab i deres hverdag, og de forventer et højt kvalitetsniveau. Det skal du være med til
at levere.

Læs hele opslaget (pdf).

Kunsthal Charlottenborg søger en studentermedhjælper

Kunsthal Charlottenborg søger en studentermedhjælper til vores frontdesk og kunstboghandel.

Om dig:
Du er i begyndelsen af dine studier og læser enten Kunsthistorie eller Litteraturvidenskab. Har du særlig interesse for samtidskunst eller bredt kendskab til aktuel kunstlitteratur er det en fordel. Tidligere erfaring med opsætning af av-udstyr og PA-anlæg vil også betragtes som en god kvalitet. Ikke mindst er det vigtigt, at du er serviceminded og interesseret i at give vores besøgende en god oplevelse.

Kunsthal Charlottenborg betragter i øvrigt mangfoldighed som en ressource og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi tilbyder:

• Indsigt og erfaring i kunsthallens hverdag og særarrangementer (formidling, boghandel, billetsalg, kontakt med museets gæster, ferniseringer, events, pressebesøg m.m.)
• Erfaringer med administrative opgaver (besøgsstatistik, kasseopgørelser m.m.)
• Indblik i kunsthallens udstillinger med internationale samtidskunstnere.
• Mulighed for at blive del af et godt team.
• Ca. 7-15 timer ugentligt og fleksibilitet i forhold til arbejdstider.

Løn og ansættelsesvilkår?:
Ansættelsen sker i henhold til organisationsaftale for kontorfunktionærer (HK) i statens tjeneste samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du vil i forbindelse med en eventuel ansættelse blive bedt om at fremvise straffeattest.

Spørgsmål: ?
Du er velkommen til at kontakte publikumschef Mia Flindt på +45 33 73 46 81, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Ansøgning:
Vi skal have modtaget din ansøgning og relevant dokumentation senest d.5 oktober 2015 kl. 12.00.? Mærk din ansøgning “Studentermedhjælper i Kunsthallen” og mail til mf@nullkunsthalcharlottenborg.dk. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d.12 oktober med henblik på jobstart hurtigst muligt, dog senest november 2015.

Læs mere om Kunsthal Charlottenborg på vores hjemmeside: www.kunsthalcharlottenborg.dk, www.facebook.com/Charlottenborg.Kunsthal

Nils Stærk søger en ny galleriassistent

Vi forventer:
• At du er venlig, smilende og imødekommende overfor gæster på
galleriet såvel som kolleger
• At du er pligtopfyldende og har ordensans
• At du til tider er fleksibel med arbejdstid – særligt i perioder hvor flere
andre kolleger er på rejser eller i forbindelse med åbninger af
udstillinger.
• At du har arbejdserfaring.
• At du kan samarbejde i et lille team.

Ansøgningsfrist: 11. September 2015.

Læs hele opslaget (pdf).

V1 Gallery søger en studentermedhjælper

V1 Gallery søger en lønnet studentermedhjælper til forskelligartede praktiske
opgaver på galleriets adresse i Kødbyen. Timetallet varierer afhængig af vores
udstillingsplaner, men ligger på ml 40?50 timer pr. måned.

Vi leder efter en studentermedhjælper, som:

• Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ til nye tiltag
• Har en solid ordenssans og er glad for at systematisere
• Ikke er bange for at løfte, pakke og bruge en værktøjskasse
• Er fleksibel både i forhold til arbejdstider og ?opgaver
• Er glad, udadvendt og imødekommende

Ansøgningsfrist er torsdag d. 24. september, 2015.

Læs hele opslaget (pdf).

Musikunderviser til spændende projekt.

Vi søger en dygtig musikunderviser, som har lyst til at undervise børn i musik/rytmik/sang eller lign.

Undervisningen foregår på et fritidshjem på Amager én eftermiddag om ugen i tidsrummet 14-16 – dagen er endnu ikke fastlagt, men det kan være den dag, du kan J.

Det drejer som om en fast børnefolk på 10-12 stk. i alderen 7-10 år. Forløbet varer 10 uger og opstart er hurtigst muligt.

Undervisningen er en del af et 3 årigt pilot-samarbejde mellem Københavns Kommunes projekt ”Mere musik til byens børn” og Børnekulturhus Ama’rs ”Cyklende Musikskole”, hvor vi kører undervisning på to skoler og fem fritidshjem – alle på Amager.

Projektet handler om at give alle børn mulighed for at møde musikundervisning af høj kvalitet. Samtidig handler det om at motivere og inspirere personalet i institutionerne til at få sat fokus på musikken.

Du bliver altså en del af et spændende projekt, som tænker musikundervisning på en ny måde. Der er gode muligheder for at få mere undervisning med tiden.

Lyder det spændende, og er du interesseret, så kontakt Line Fog Mikkelsen (Børnekulturhus Ama’r/Den Cyklende Musikskole) på tlf. 2536 8985 eller på line@nullamager-kulturpunkt.dk

Filmanmeldere søges

KultuNaut.dk – Danmarks største kulturkalender på nettet – mangler i øjeblikket filmanmeldere. Hvis du er interesseret i film og har lyst til at prøve kræfter med anmeldelser, vil vi derfor meget gerne høre fra dig. Det er en fordel, hvis du har et bredt kendskab til filmhistorien og har mod på at anmelde både mainstream og smalle film.  

Pressevisningerne foregår i formiddagstimerne i København.

Vi kan ikke tilbyde dig løn for dit arbejde, men til gengæld får du mulighed for at se de nyeste film før alle andre, du får dit navn på KultuNaut.dk og erfaring som anmelder, og du får noget at skrive på CV’et.

Har du lyst til at blive anmelder for KultuNaut, så skriv en mail til anmelder@nullkultunaut.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv og vedhæfter et eksempel på noget, du har skrevet. Det behøver ikke være en anmeldelse – bare det giver et indtryk af, hvordan du skriver. Mærk din e-mail “Filmanmelder”.

Du kan også skrive til samme mailadresse, hvis du har spørgsmål angående arbejdet som KultuNaut-anmelder.

Du kan se eksempler på KultuNauts anmeldelser her

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Teatergrad søger en engageret kommunikationspraktikant

 Print

Teatergrad – Københavns nye byrumsteater – blev skabt i sommeren 2014 og har siden da været i hastig udvikling. Vores ambitioner er store, vores aktivitetsniveau er enormt, og vores lyst til at skabe en dynamisk og nyskabende kulturvirksomhed er sprudlende, men ressourcerne ikke tilstrækkelige og derfor søger vi nu en kommunikationspraktikant til at hjælpe os:

Det er vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og er en god holdspiller.

Arbejdsopgaver kan være:

  • Udarbejde og implementere strategi for Teatergrad på sociale platforme og andre digitale medier, herunder også skabe indhold til nyhedsbrev, opdatere hjemmeside mm.
  • Udbygge teatergrads publikumsnetværk; personlige møder, telefoniske samtaler og mailkorrespondance mv.
  • Opbygning af kontakt til vores gymnasiegruppe
  • Deltagelse i planlægning og koordinere af deltagelse i festivalaktiviteter, herunder bl.a. CPH. Stage, gadeteaterfestval mm.
  • Løsning af løbende kommunikationsopgaver og praktiske opgaver

Det er vigtigt, at du er en ildsjæl, der brænder for kulturformidling og de gode historier på skrift og i tale. Du har lyst til at skabe kontakt til og være i kontakt med mange mennesker. Du er systematisk, idérig, kan overholde deadlines og formår at komme ned i detaljen uden at miste overblikket. Du er ikke bange for en omskiftelig arbejdsdag, hvor tingene pludselig skal gå hurtigt eller opgaver af praktisk karakter skal løses.

Til gengæld kan vi love dig, at du bliver del af et teater i rivende udvikling. I 2014 modtog Teatergrad ”Teaterjournalisternes initiativpris”. Vi har den erklærede mission at sætte handling bag alle skåltalerne om ”outreach”, ”publikumsudvikling”, ”aktualitet” m.m. På Teatergrad gør vi noget ved det! Vi arbejder med hele København som vores scene, og vi undersøger nye publikumsinddragende teaterformater. Vi tilbyder dig at være med til at skabe morgendagens teaterformer uden for de traditionelle scener.

Der vil være mulighed for ansættelse i studiejob herefter, hvis det har interesse.

Send ansøgning og cv til kommunikationschef Janne Hovmand Storm på janne@nullteatergrad.dk senest 23. august 2015. Samtaler afholdes d. 27. & 28. august 2015 med start 1. september 2015 eller hurtigst muligt herefter.

Vi søger yderligere en praktikant med start januar 2016 og august 2016. Har dette interesse, modtager vi også gerne ansøgninger nu.

Vi glæder os til at høre fra dig
Teatergrad

Praktik på Radioprogrammet, ’AK24syv’ på Radio24syv

Praktik på Radioprogrammet, ’AK24syv’ på Radio24syv

Vi søger en universitetspraktikant til vores daglige kulturredaktion i efterårssemesteret 2015. Det er ikke afgørende, hvad du læser, men du skal interessere dig for kunst og kultur og have lyst til at formidle det på en nyskabende måde. Du vil desuden få ansvar for at producere- og afvikle liveradio.

Du vil komme til at:

  • Researche, idéudvikle og hjælpe til med at skrive spørgsmål og oplininger til værterne
  • Lave reportager og telefoninterviews
  • Afvikle to gange to timers liveradio om ugen. Du vil få en grundig uddannelse i radioteknik (ingen forkundskaber er krævet)

Vi forventer, at du:

  • Er idérig og interesserer dig for kunst, kultur, kulturpolitik og disses relation til samfundet
  • Er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret
  • Har lyst til at formidle på en nyskabende måde, der balancerer mellem det dybt seriøse og det humoristiske.
  • Studerer kunsthistorie, moderne kultur, medievidenskab, historie, litteraturvidenskab eller lign. på kandidatniveau

Praktikken vil som udgangspunkt være fuldtid, men vi er fleksible i forhold til studie og studiejob. Vi forventer dog, at du bruger 1-2 aftener om ugen i tidsrummet 18-20 på liveafvikling.

Det er en fordel, at du har arbejdet med formidling eller journalistik, men det vigtigste er en glødende interesse for de emner, vi arbejder med.

Om os

Ak24syv er et radioprogram med tid og lyst til kultur. Et nysgerrigt program, der afsøger og afspejler hvad der rører sig, både i Danmark og resten af verden, men som også gerne vil gå i dybden med detaljerne og udfordre dogmerne.

Vi er fascinerede og engagerede – men nægter samtidig at lade os imponere af det vedtagne. Fordi det er seriøst, behøver det ikke være kedeligt!

AK 24syv er et både debatskabende og konfliktsøgende program, der tager kulturen på sengen og gør den interessant, levende og vedkommende.

Ingen køer er hellige, når kulturredaktionens faste hold af skarpe værter styrer lytterne igennem kulturlandskabet alle hverdage mellem kl. 18 og 20.

Se mere på http://www.radio24syv.dk/programmer/ak-24syv/

eller https://www.facebook.com/AK24syv

Ansøgning
Send en ansøgning med beskrivelse af dig og dine kvalifikationer til Mads Østergaard senest d. 1. august (gerne før!) på maos@nullradio24syv.dk. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at maile eller ringe på 22748244.