ASYL 34

På 34 timer vil et hav af kunstnere forvandle regeringens 34 asylstramninger til kunstværker. De 34 værker – der skabes af kunstnere som WulfMorgenthaler, Lars Skinnebach, Jomi Massage, Karen-Lise Mynster, Halfdan Pisket og Goodiepal – kan opleves på eventen ASYL 34 på Teaterøen den 13. marts.

Instruktører, forfattere, kunstmalere, skuespillere, musikere m.fl. er blevet indbudt til at lave en kunstnerisk fortolkning af den asylpakke, som regeringen fremlagde i november sidste år. 34 timer forud for eventen får kunstnerne tildelt ét af regeringens 34 forslag til stramninger af asylloven. Den enkelte kunstner eller gruppe har herefter frie hænder til at fortolke og omdanne lovforslaget til et værk. Intentionen med ASYL 34 er ikke at skabe færdige kunstværker men værker, der kan skabe refleksion og eftertanke om et højaktuelt emne og kunstens politiske virke. Kunstværkerne præsenteres på Teaterøen d. 13. marts.

De deltagende kunstnere er blandt andre forfatterne Carsten Jensen, Lars Skinnebach og Caspar Eric, instruktør Christoffer Berdal, teatret Det Olske Orkester, kunstneren Goodiepal og skuespillerne Jannie Faurschou, Karen-Lise Mynster og Neel Rønholt m.fl.

Alle deltagere medvirker gratis, og billet- og barindtægterne fra eventen går ubeskåret til Trampolinhuset – et medborgercenter for flygtninge og asylsøgere.

ASYL 34 finder sted på Teaterøen, William Wains Gade 11, Refshaleøen:

13. marts kl. 17.00-21.00 (Dørene åbnes kl. 16.00)

Billetter kan købes her / alm. billet: 150 kr. / donationsbillet: 200 kr.

ASYL 34 er skabt i et samarbejde mellem Teaterøen og Teater Tugt. Initiativet til eventen er taget af Teater Tugt – et ungt og aktivt skabende teater, der konstant søger grænserne for, hvad teatret kan.

Se mere på www.teateroen.dk eller på facebook

PORTRÆT AF fotograf IMOGEN CUNNINGHAM

Ved kunstnerens barnebarn, dokumentarist Meg Partridge

Kl. 17-18 tirsdag d. 8. marts, 2016
Gl. Holtegaard

Dokumentarist Meg Partridge har skabt en Oscar-nomineret dokumentar om sin bedstemor fotografen Imogen Cunningham. Partridge fortæller om overvejelserne bag produktionen af et unikt og personligt filmportræt. Som ung arbejdede Partridge for sin bedstemor i fotostudiet og vil derfor også fortælle helt nære historier om Imogen Cunningham og om fotomediets udvikling i en tid med mange nybrud.

Billet til FOTOFORTÆLLINGER på Gl. Holtegaard
95 kr. / seniorer & studerende 85 kr. / KLUBmedlem 30 kr.
– inkl. udstillingsbesøg

Tilmelding: gl-holtegaard@nullrudersdal.dk

Kort om Imogen Cunningham
Mødet med Imogen Cunninghams (1883-1976) fotografi er et møde med epokegørende forandringer i foto- og kunsthistorien i begyndelsen af det 20. århundrede. Tiden præges af eksperimenter og Cunningham undersøger fotografiets tekniske egenskaber og nye æstetiske muligheder. Hun flytter fotomediet væk fra pictoralismens efterligninger af malerkunsten og poesiens virkemidler og ind i et nyt fotografisk udtryk af dynamiske kompositioner, markante beskæringer, dramatiske kontraster og stor dybdeskarphed. Som stiftende medlem af den banebrydende gruppe af amerikanske vestkystfotografer i Group f/64 former hun det amerikanske fænomen Straight Photography, der er en vigtig del af definitionen af amerikansk fotografi. Cunningham bliver en fotografisk pioner, hvis moderne æstetik trækker dybe spor langt ind i det 21. århundredes kunst.

Læs mere her:
Gl. Holtegaard

Agave Design 1, 1920s WImogen Cunningham, Agave Design 1, 1921

Diakron udlejer to kontorpladser

Diakron udlejer to kontorpladser og tænkte at der måske var nogle studerende på IKK der kunne finde det relevant. Vi har et kontorfællesskab med kunstnere, kuratorere og designere, og vil gerne have folk ind der har lign. interesser.

Lejemålet er på 60m2, med adgang til mødelokale, tekøkken og fællesrum. Adressen er Prøvestensbroen 3, 2 sal, tæt ved Amager Strandpark og med udsigt ind mod centrum. Kontoret egner sig bedst til computerarbejde og møder. Der er to billeder af kontoret på http://diakron.dk, hvor man også kan få en ide om det arbejde vi laver.

Lejen er 1000 kr eks moms pr. md.

For mere information ring eller skriv til David Hilmer Rex; tlf. 30271851 og email@nulldiakron.dk

SØNDAGSTUR: GÅTUR PÅ VESTERBRO

Et af de helt store udviklingsområder i København er Carlsberg på Vesterbro. Vi går turen gennem Carlsberg og ser nærmere på planerne for området. Vi fortsætter videre til Enghaveparken og ender turen på Tove Ditlevsens Plads.

Gåture_vesterbro

Er det noget tid siden, man sidst har været på Carlsberg, skal man forberede sig på noget af en forandring. Byggepladshegn, nye gadenavne, opgravninger og bulldozere blander sig med de fredede bygningers letgenkendelige karakteristika.

Tag med og følg udviklingen
Vi starter ved historiens vingesus, som tager os med tilbage til et stykke dansk industrihistorie af de helt særlige, nemlig Brygger Jacobsens.

Det er Carlsberg Byen P/S, der står for udviklingen af bryggerigrunden, der indtil for relativt kort tid siden var lukket land for offentligheden. Så flyttede størstedelen af produktionen til Jylland, og de mange bygninger, pladser og smøger blev tilgængelige. Efter et par år med midlertidige aktiviteter er planen for Carlsberg Byen nu ved at materialisere sig.

Videre fra Carlsberg fortsætter vi til et andet stykke københavnerhistorie: Enghaveparken tilbage fra 1929. Ligesom Carlsberg oplever Enghaveparken også en forandringsproces i disse år. Parken indgår som en vigtig del af Københavns Kommunes klimatilpasningsplan, der skal sikre afledning og genanvendelse af regnvand. Parallelt med klimasikringen renoveres parken med stor respekt for sit oprindelige udtryk, fx renoveres Arne Jacobsens musikscene, ligesom hans to boder ved indgangen til parken fra Enghavevej genopføres efter originaltegningerne. Nyt og gammelt kommer til at gå hånd i hånd i den folkekære park på Vesterbro.

LÆS MERE HER OG TILMELD DIG

Turen ender i regi af et andet Vesterbro-ikon, nemlig Tove Ditlevsen, der har fået en ny anlagt plads opkaldt efter sig.

Foregår følgende søndage fra kl. 11-11.30:

>> Søndag d. 27. marts
>> Søndag d. 17. april
>> Søndag d. 8. maj
>> Søndag d. 29. maj
>> Søndag d. 19. juni
>> Søndag d. 10. juli
>> Søndag d. 31. juli
>> Søndag d. 21. august
>> Søndag d. 11. september
>> Søndag d. 2. oktober
>> Søndag d. 23. oktober

SØNDAGSTUR: CYKELTUR HAVNEN RUNDT

Med Havneringen har vi fået en helt ny mulighed i København: At kunne cykle havnen rundt. Næsten, i hvert fald. Tag med på en cykeltur – mens vi venter på den sidste forbindelse, der slutter ringen om havnen.

Cykeltur Havn

For præcis 10 år siden fik København sin første nye bro over havnen i 50 år. Det var Bryggebroen, der går fra Vesterbro til Amager. Med et trylleslag blev byen gjort mindre, og vi opdagede områder i byen, vi aldrig før havde ænset. Havneringen høster frugten af de sidste 10 års byudvikling rundt om havnen, der nu gør det muligt (næsten) at cykle hele havnen rundt.

Tag med og følg udviklingen
En række søndage fra marts og frem til oktober kan du cykle med os havnen rundt. Turen begynder ved Dansk Arkitektur Center i Strandgade og fortsætter mod syd, hvor første stop er den nyeste og meget smukke bro, Cirkelbroen. Herefter går det slag i slag med stop ved nye byområder, grønne landskaber, italienske supermarkeder, byggepladser, trampoliner og gyldne tårne.

Vi cykler langs kajkanten, hvor det kan lade sig gøre – over sluser og broer, ad cykelslange, på grussti og cykelsti for at ende ved kyssetrappen ved Kvæsthuspladsen. Her skal vi høre om et P-anlæg, der er meget mere end til biler, og vi skal kigge over mod Papirøen, der nu er kommet et skridt tættere på sin fremtidige funktion. Alt dette mens vi venter på den sidste forbindelse, Inderhavnsbroen, der slutter ringen om havnen.

LÆS MERE HER OG TILMELD DIG

NB. Medbring egen cykel.

Foregår følgende søndage fra kl. 11-13:

>> Søndag d. 3 april
>> Søndag d. 24. april
>> Søndag d. 15. maj
>> Søndag d. 5. juni
>> Søndag d. 26. juni
>> Søndag d. 17. juli
>> Søndag d. 7. august
>> Søndag d. 28. august
>> Søndag d. 18. september
>> Søndag d. 9. oktober
>> Søndag d. 30. oktober

LYRIK CAFÉ MED JANNIE FAURSCHOU OG INGER CHRISTENSEN

MED ØRERNE PÅ STORMKROG
LYRIK CAFE? MED JANNIE FAURSCHOU OG INGER CHRISTENSEN

SPILLEPERIODE 01-12 marts 2016 (tirsdag-fredag kl. 20 / lørdag kl. 17))
WAREHOUSE9, Halmtorvet 11, 1711 Købehavn V

MEDVIRKENDE Jannie Faourschou & Niels Bjerg

“Vi er ikke verdens midte, men vi kan i lykkelige, selvforglemmende øjeblikke opleve at være midt i verden.” I.C.

Kom til lyrik-café i selskab med Jannie Faurschou, der forfører jer med Inger Christensens vilde digte, sat til ny musik af Niels Bjerg.
Med baren åben og levende lys på bordene vil Jannie Faurschou med musiker Niels Bjerg føre jer igennem Inger Christensens fantastiske univers.

Inger Christensens (1935 – 2009) var først og fremmest kendt for sin lyrik og er en af Danmarks mest respekterede digtere. Hun debuterede i 1962 med ”Lys” og fik sit gennembrud med ”Det” i 1969, der betragtes som et af den danske modernismes hovedværker, men samtidig også en slags farvel til bevægelsen.

I 2006 blev ”Sommerfugledalen” optaget i Kulturkanonen. Da hun døde i 2009, beklagede den internationale presse, at hun ikke havde fået den Nobelpris hendes værk berettigede hende til.

Jannie Faurschou formår næsten at vække hende til live igen, når hun akkompagneret af en fremragende musiker forfører jer i hendes underfundige univers.

Køb billetter hér

Mere info hér

Udstillingsåbning: UPDATE – GØR BYEN SMART

Mormor 1Kom til åbning af udstillingen ’UPDATE – gør byen smart’ i Dansk Arkitektur Center torsdag d. 17. marts kl. 17-19.

LÆS MERE OG TILMELD DIG

Du kender dinsmartphone. Måske du endda elsker den. Du ved i hvert fald, hvad den gør ved dit liv. På godt og ondt. Om få år kommer vi til at bo ismart cities,hvor alt fra skraldespande og lygtepæle til busser, biler og bygninger vil kunne tale med hinanden og dig.

Det lyder smart, men er det også intelligent? Det spørgsmål stiller vi med ‘UPDATE – gør byen smart’, hvor du kan opleve, hvordan vores byer lige nu bliver opdateret til den digitale tidsalder. Vi står med muligheden for at skabe smartere byer, der forbruger færre af planetens knappe ressourcer, men vi står også overfor helt nye udfordringer med overvågning og sikring af privatliv.

I udstillingen giver vi dig et indblik i, hvad der sker lige nu og hvilke nye muligheder teknologierne giver os.

PROGRAM

Kl. 17:00: Taler ved

  • Kent Martinussen, adm. direktør, Dansk Arkitektur Center
  • Anne Skovbro, filantropidirektør, Realdania
  • Kaj Grønbæk, Head of Interactive Spaces Lab & professor Computer Science
  • Mormor, streetart kunstner

Kl. 17:35: Udstillingen åbner

  • Der vil være forfriskninger og snacks.

Kl. 19:00: Tak for i aften!

Vi glæder os til at se dig!

LÆS MERE OG TILMELD DIG

HAVE Kommunikation søger praktikanter til efteråret 2016 – Lønnet praktik

HAVE Kommunikation søger praktikanter i perioden fra august 2016 til og med januar 2017.

Praktikken er lønnet.

Har du lyst til at arbejde med presse- og kommunikationsarbejde og til at indgå i et travlt og spændende miljø, så er HAVE Kommunikation måske noget for dig. Som praktikant vil du komme til at deltage i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige ansatte, og udover erfaring med presse- og kommunikationsopgaver vil du også erhverve stor indsigt i det danske kulturliv, så du er bedre klædt på til at møde den virkelige verden, når du er færdig med dit studie.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af konkret presse- og kommunikationsarbejde. Du vil bl.a. være med til at løse opgaver som:

  • Udarbejdelse af pressemateriale.
  • Koordinering af pressemøder.
  • Opsøgende pressearbejde til magasin- og dagspressen
  • Koordinering af interviews.
  • Afvikling af premierer, events eller pressemøder, hvor pressen skal plejes.

Du er en dygtig, fantasifuld, selvstændig og super effektiv studerende, der brænder for at formidle og for kommunikation som fag. Du er godt skrivende og forstår at skrive målrettet så du rammer de enkelte målgrupper. Du trives rigtig godt med opsøgende og udadvendt kommunikationsarbejde. Du ved lidt om mange brancher og holder dig orienteret om den kulturelle, sociologiske og erhvervsmæssige udvikling i Danmark.

Praktikstillingen er lønnet.

Ansøgningsfrist fredag den 1. april 2016 og sendes til:

Have Kommunikation

Carit Etlars vej, 3

1814 Frederiksberg

Att: Maria Rugbjerg Hoppe

maria.rugbjerg@nullhave.dk

 

Med venlige hilsner

HAVE Kommunikation

HAVE Kommunikation arbejder med PR og kommunikation inden for det danske såvel som det internationale kulturområde. Firmaet har, på baggrund af stor respekt for kulturens mangfoldighed og særlige vilkår, markeret sig som det største af sin slags i Skandinavien. Kerneværdierne er dynamik, kreativitet, åbenhed, respekt og troværdighed.

Som medarbejder hos HAVE Kommunikation er du en del af et dynamisk team, hvor arbejdsopgaverne varierer fra dag til dag. HAVE Kommunikation fungerer i en uformel atmosfære, hvor alle er med til at løfte den fælles opgave. Have Kommunikation er en god læreplads med højt til loftet, der giver dig som praktikant en platform for faglighed og viden, som er værdifuld og unik i kommunikationsverdenen. Læs mere på www.havekommunikation.dk

Præmiering: FOKUS 2016 open call

STED: Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, 1067 København K
TID: Torsdag d. 3. marts 2016 kl. 19-21
FACEBOOK

FOKUS 2016 har fornøjelsen af at byde velkommen til en festlig aften, hvor de tre vindere af open call FOKUS 2016 kåres. I år er der blevet indsendt 250 videoværker fra 34 forskellige lande til open call. Produktionerne tegner et godt billede af, hvad videokunstformatet kan, og hvor det bevæger sig hen, og juryen har udvalgt 30 værker, som kan opleves i Nikolaj Kunsthal under hele FOKUS 2016. Det bliver en festlig aften med visninger af de tre vinderes værker på storskærm og premiereoverrækkelser.

Omvisning i VR:LAB – Peer Review

STED: Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, 1067 København K
TID: Lørdag d. 5. marts 2016 kl. 14-15
FACEBOOK

Gå på opdagelse i en ny verden mellem film og virtual reality! Kom og få omvisning i de ni virtual reality-værker, som under FOKUS 2016 er installeret op igennem Nikolaj Kunsthals tårn. Værkerne har forskellige indgangsvinkler, dagsordener og spørgsmål, men fælles for dem er, at de ønsker at gøre filmen til noget fysisk, der udfordrer den måde, vi oplever film på.

Omvisningen er gratis, når entréen er betalt. Medbring nyere smartphone – VR-briller kan enten købes eller lånes i Nikolaj Kunsthal.

VR:LAB – PEER REVIEW er kurateret af Johan Knattrup Jensen og Mads Damsbo og produceret af Darshika Karunahara i samarbejde med Nikolaj Kunsthal.

Omvisning ved Mads Damsbo.