OVERGADEN: Lydkunst-performances // Duo Demona + Randi Pontoppidan

ONSDAG 21. AUGUST KL. 18: Oplev en magisk aften i selskab med to eksperimenterende lydkunst-performances live i Nour Fogs soloudstilling Body Objects. Dine ører vil gro!

Krystalglas, theramin og keramiske instrumenter blander vinglassenes lyse resonanser med elektrisk støj og buldrende bas, og skaber et foruroligende lydtæppe, som lyden af en kortbølgeradio kombineret med et ihærdigt forsøg på at etablere elektronisk kontakt til det ydre rum. Nour Fogs tværæstetiske og sanselige værkunivers kulminerer denne aften i en performance med hans musikalske sideprojekt Duo Demona med Maj Kjærsig.

Samme aften kan du opleve den eksperimentelle sanger og lyd-excentriker Randi Pontoppidans jagt på nye lydlandskaber, som hun skaber gennem improvisationer med sin stemme og et næsten dyrisk sangsprog, loop-pedaler og anden elektronik. Til aftenen har kunstnerne helt ekstraordinært skabt en fælles lydlig overgang mellem deres performances.

Arrangementer og udstillinger på Overgaden er altid gratis og åbne for alle.

Join eventet her: https://www.facebook.com/events/872093143135149/

Studentermedarbejder til assistance med udstillinger

Vi søger en studerende, som kan assistere i vores udstillingsarbejde. Stillingen er forankret i museets formidlingsafdeling.

SMKs udstillingsorganisation

Udstillingsorganisationen skal bidrage til at optimere arbejdsgange i hele huset, at skabe et større ejerskab til udstillinger og at implementere mål for arbejdet med udstillinger i hele processen.  Du skal være med til at hjælpe med arbejdet i museets udstillingsorganisation.

SMK arbejder strategisk for at blive for flere og flere forskellige brugere ved at udvikle brugerperspektivet i museets udstillinger og ved at udvikle udstillinger, der kan være med til at sætte en dagsorden i offentligheden.

Dine arbejdsopgaver

Opgaverne består af assistance i forhold til:

  • Tidsplaner
  • Understøtte projektstyring
  • Kalenderstyring
  • Mødereferater
  • Logistikplanlægning
  • Udarbejdelse af udstillingsmateriale

Dine kvalifikationer

Du går på et studie, hvor du har fået indblik i, forståelse for projektledelse i kreative miljøer. Du er stærk i at understøtte kreative processer og skabe visuelle overblik.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en ansættelse på 10 t./ugen i et hus fyldt med kunst og i et stimulerende og fagligt stærkt miljø.

Løn og ansættelsesvilkår 

Ansættelse sker i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer mfl.

Løn i henhold til organisationsaftalens timeløn for studerende.  

Arbejdstiden er i gennemsnit 10 timer om ugen. Arbejdsdagene fastlægges efter aftale.   

Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K. 

Tiltrædelse primo september 2019. 

Hvis du bliver tilbudt stillingen, skal du fremvise en straffeattest. Ansættelse sker med forbehold for museets godkendelse af eventuelle informationer, der måtte fremkomme i forbindelse med straffeattesten.

Ansøgning

Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside www.smk.dk, hvor du under “jobs” følger anvisningerne.  

Du bedes uploade ansøgning, CV og relevant dokumentation for uddannelse og erfaringer.  

Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.  

Vi skal have modtaget din ansøgning senest mandag den 29.8. 2019.

Om SMK

SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Se mere på www.smk.dk.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte udstillings- og formidlingschef Berit Anne Larsen på tlf. 25 52 71 90.

SMK ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

BUSTER søger frivillige til årets bedste film- og mediefestival for børn og unge

Vil du være med til at skabe uforglemmelige oplevelser på årets bedste film- og mediefestival for børn og unge – så bliv frivillig på BUSTER 2019.

Festivalen søger frivillige til bl.a. eventafvikling, workshop- og undervisningsstøtte, værtskab, foto, video og meget mere. Læs mere i linket herunder og vær med til at sætte dit aftryk på film- og medieoplevelser for både børn, unge og barnlige sjæle. Tilmeldingen er åben NU.

https://www.buster.dk/news/bliv-frivillig-pa-buster-2019

Living Documents I-V

Oplev den koreografiske installation Living Documents fra 6. – 8. september 2019 i Warehouse 9 på Halmtorvet i København.

DANSEHALLERNE PRÆSENTERER
Living Documents I-V / En koreografisk installation
Charlotta Ruth(SE/AT)  & Dominik Grünbühel (AT) med PETER (UK/SE), Jenni-Elina von Bagh (FI) og Anna Öberg (SE)
Gennem fem små koreografiske installationer, der gentages i loop henover tre timer, undersøger de fem performere i værket Living Documents I-V det skæve, det paradoksale og det meningsfyldte i dokumentationen af dans og performance. DK-Premiere.

Praktisk info
Living Documents I-V kan opleves på Warehouse9 og forskellige lokationer omkring Halmtorvet 11A, 1700 V.
6. – 8. sep. 2019 / Fri entre. / fredag: kl. 17-20, lørdag kl. 14-17, søndag kl. 14-17
Publikum kan komme og gå, som de ønsker. Hvert loop varer ca 15 min. Installationen er åben i i alt tre timer hver spilledag.

ENG / A walk between 5 looped choreographic installations with Charlotta Ruth (SE/AT), Dominik Grünbühel (A), PETER (UK/SE), Jenni Elina von Bagh (FI) and Anna Öberg (SE).

Within five short choreographies, which are looped and play for three hours, Living Documents investigates the contradictory yet widespread practice of documenting dance and performance art.

Practical Info
6.- 8th of Sep. 2019 / Friday 5-8pm, saturday and sunday 2-5pm / At and around Warehouse9
Living Documents I-V takes place at 5 different place in and around Warehouse9. Audience can come, stay and go as they like during these times, each looped performance is appr. 15 min.

LÆS MERE / READ MORE AT DANSEHALLERNE.DK

Venue: Warehouse9, Halmtorvet 11B, Copenhagen / Free entrance

Brænder du for kultur, idræt og fællesskab?

Så bliv frivillig på Kulturhavn Festival 2019!

Bliv en del af fællesskabet som frivillig på Kulturhavn Festival 2019

Du har nu mulighed for at blive en del af Danmarks største kultur- og havnefestival. Vi søsætter over 200 aktiviteter langs Københavns havn i weekenden d. 23. – 25. august, og som frivillig vil du være med til at give de besøgende en uforglemmelig oplevelse.

Som frivillig bliver du tilknyttet ét af årets festivalområder (Nordhavn, Refshaleøen, Arsenaløen, Islands Brygge, Bølgen og Sydhavnen), og du kan vælge at hjælpe til både før og under festivalen.

Eksempler på opgaver er:

Før festivalen:
• Synliggøre festivalen; male stencils, sætte skilte og plakater op
• Opsætte og indrette Kulturhavn Festivals informationsboder
• Distribuere festivalprogrammer

Under festivalen:
• Informere og guide publikum, uddele festivalprogrammer
• Check-in af foreninger, aktører og frivillige
• Deltage i udvalgte aktiviteter, lave små interviews med gæsterne, dokumentere den visuelle kommunikation

Hvad får du ud af at være frivillig på Kulturhavn Festival?

Udover en festlig og uforglemmelig oplevelse, får du som frivillig et indblik i event-planlægning, koordinering og afvikling. Du møder og samarbejder med en masse spændende folk og får udvidet dit netværk og CV. For hver vagt, får du en madbillet og en festival t-shirt.

Hvordan bliver jeg frivillig?

Du tilmelder dig som frivillig via dette link: Copenhagen Volunteers

Her kan du også læse mere om de enkelte festivalområder og opgaver.

Du vælger selv hvilket havneområde du vil være frivillig i, hvor mange vagter du kan tage og hvornår. Hver vagt varer maks. fem timer, så du har masser af tid til at nyde festivalen undervejs.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Festivalkoordinator Trine Marxen: H51R@nullkk.dk / 51 52 72 89

Vi håber du har lyst til at være med og glæder os til at se dig!

Looking for another space of belonging: A seminar exploring the notion of belonging through the work of artists from former Yugoslavia – especially those who left the country after the 90’s

Speaker: Tanja Ostoji?, René Block, Irfan Hoši?, Rainald Schumacher, Adnan Softi?, Claudia Zini, Carsten Juhl, Jeppe Wedel-Brandt and Tijana Miškovi?
Venue: Kunsthal Charlottenborg (cinema space at mezzanine on the 1st floor), Nyhavn 2, 1051 Copenhagen K

Tickets: Free of charge or you can eventually decide the ticket price yourself as a donation. Registration via following link is necessary because of limited availability of seats: Billetto

Read more at https://www.tijanamiskovic.com/looking-for-another-space-of-belonging

Performance: Molly Haslund “Er Det Ægte?”, Overgaden Institut for Samtidskunst, torsdag 8. august kl. 17:30

Til udstillingen Teenagere Spiser Vaffelis har den danske forfatter Christina Hagen skrevet en poetisk, hårdtslående og skrøbelig udstillingstekst i form af et kærlighedsdigt. Denne aften, vil kunstneren Molly Haslund fremføre teksten “Er det ægte?”, som en performativ oplæsning, hvori der indgår stemmer, enkelte musikalske indslag og inddragelse af props fra udstillingen om sociale processer, samfundsværdier og levede liv.

Foregår på dansk og engelsk. Eventet er gratis og alle er velkomne.

Facebook-event: https://www.facebook.com/events/428583821261389/

Vi håber at se dig!

Foto: Matilde Haaning.

CALL FOR VOLUNTEERS!

Are you interested in art, design, and architecture? Do you want to help bring the leading art and design event in the Nordic region to life? If so, become part of a passionate team who believe in the power of art to rethink society.

Things are warming up in the CHART office and we are in need of enthusiastic volunteers to help realise us our seventh and most ambitious edition to date, commencing 30 August – 1 September 2019.

Read more at https://chartartfair.com/join-the-chart-team/

SPROGLIGT STÆRK STUDERENDE SØGES

Forskerteam på Thorvaldsens Museum søger En sprogligt stærk studererende til ET lærerigt og krævende JOB

Er du knivskarp sprogligt, har du sans for systematik – og har du ovenikøbet rappe fingre på tastaturet? Kan du varetage et stort stykke tastearbejde med koncentration og vedholdenhed, i bevidstheden om at du bidrager væsentligt til et innovativt online-katalog over Bertel Thorvaldsens samlede produktion? Og ville du elske samtidig at få det forkromede overblik over Thorvaldsens kunst og hans fascinerende samlinger af alt fra ægyptiske amuletter til romantisk malerkunst? Så er stillingen som studentermedhjælper noget for dig!

Stillingen som studentermedhjælper giver dig en sjældent god mulighed for at lære et basalt museumsfagligt håndværk. Du kommer til at registrere værker efter alle kunstens regler, så du får fuldstændig styr på, hvilke informationer om den enkelte kunstgenstand, der skal være på plads. Samtidig bliver du en del af et team, der tænker nyt: Vi skræddersyr et digitalt online-katalog over alle Thorvaldsens værker i indland og udland fra scratch, så det ikke bare bliver et funktionelt værktøj internt på museet og lever op til alle internationale standarder, men så det også vækker og pirrer de eksterne brugeres skuelyst og trang til at klikke videre og gå på opdagelse.

Du vil blive knyttet til et team på tre projektansatte forskere – alle kunsthistorikere – der står for museets digitale satsninger ”Kataloget” og ”Arkivet”. Som det fremgår, vil dit arbejde hovedsagelig ligge inden for arbejdet med at udvikle ”Kataloget”, men du skal være indstillet på også at udføre opgaver i museets digitale arkiv, i daglig tale ”Arkivet”. Her ligger alle Bertel Thorvaldsens private og forretningsmæssige breve samt andre vigtige historiske kilder samlet, og du kan blive bedt om fx at læse korrektur og uploade tekster til denne platform.

Vi foretrækker, at du er nået til kandidatniveau, men om du kommer fra kunsthistorie eller et andet beslægtet fag er underordnet, så længe du har interessen og kvalifikationerne. Stillingen er tidsbegrænset til et år med mulighed for forlængelse.

Ansøgningsfrist: 20. august 2019

Startdato: 1. september 2019 eller snarest muligt derefter.

Arbejdstid: 15 timer ugentligt, fordelt på to dage efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger: Thorvaldsens Museum på 33 32 15 32, bed om omstilling til ”Arkivet” – Nanna Kronberg Frederiksen, Kira Kofoed eller Karen Benedicte Busk-Jepsen.

Ansøgning vedlagt et eksempel på en skriftlig opgave eller en anden af dine tekster indsendes digitalt via Københavns Kommunes hjemmeside under Ledige job i Kultur- og Fritidsforvaltningen på https://www.kk.dk/indhold/sprogligt-staerk-studentermedhjaelper-til-thorvaldsens-museum . Her finder du også den ansøgningsformular, du skal bruge.

Der er problemer med adgangen til Københavns Kommunes ansøgningsformular. Kan du ikke åbne den, så send venligst din ansøgning direkte til Bettina Kajander på I70M@nullkk.dk

Du kan læse om og udforske Arkivet på http://arkivet.thorvaldsensmuseum.dk/

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse forelægges straffeattest. Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, race og etnisk herkomst til at søge stillingen.

Informationsmedarbejder, Studiejob Den Frie Udstillingsbygning

Den Frie Udstillingsbygning søger informationsmedarbejder med interesse for samtidskunst og kulturformidling.

Vi søger snarest en engageret og servicemindet studerende fra Kunsthistorie, Visuel Kultur, Performance-design eller et andet relevant fag til at indgå i et ungt, velfungerende team af informationsmedarbejdere.

Arbejdet består af receptionsarbejde, hvilket bl.a. involverer servicering af vores besøgende, billetsalg og formidling af de aktuelle udstillinger. Derudover vil der løbende være ad hoc administrative opgaver i forbindelse med institutionens drift.

Vi søger en person, der er ansvarsbevidst, er god til at løse problemer, elsker at kommunikere med mange forskellige mennesker, gerne kommer med nye idéer og ikke er bange for at have mange bolde i luften.

Arbejdet ligger i weekenden og på enkelte hverdage.

Tid: ca. 10 timer ugentligt.

Arbejdssted: Den Frie Udstillingsbygning

Der er ansøgningsfrist d. 20. Juli. 2019 kl. 12.00.

Ansøgningen sendes til: nfr@nulldenfrie.dk