Praktikant til DR’s Kultursøndag på P1, forår 2013

Kulturredaktionen i DR søger en praktikant, der vil være en del af vores stærke ugentlige kulturmagasin ”Kultursøndag på P1”.

DR’s Kulturredaktion er en af Danmarks største kulturredaktioner med bl.a. ti faste programmer på radio, tv og web.
Kultursøndag er 77 minutters aktuelt og engagerende værtsbåret program med både live-gæster og reportageindslag. Programmet sendes hver søndag 8.30-9.54 på P1.

Praktikanten skal være med til at tilrettelægge programmet sammen med de skiftende værter, og praktikanten producerer også selv indslag.
Det er en fordel (men ikke et krav) at du har erfaring med at optage og redigere lyd.

Vi søger en praktikant, der kender og elsker kultur i bred forstand og som er optaget af samspillet mellem kultur og samfund, kulturpolitik, tendenser og strømninger.  
Du skal kunne se de store sammenhænge og sætte kulturen i relation til den virkelige verden. 
Du skal have lyst til at arbejde på en journalistisk arbejdsplads hvor tingene går stærkt. Du skal kunne arbejde meget selvstændigt og tage initiativ, men det vil altid være i tæt samspil med den øvrige redaktion.

Periode: 1. februar – 30. juni 2013 (eller efter nærmere aftale)
Praktikken er fuldtid (37 t/u) og ulønnet.

Evt. spørgsmål rettes til programmedarbejder og vært for Kulturnyt Tore Leifer,
tlf. 21 49 87 22.

Ansøgningen sendes til:
Tore Leifer på mail tli@nulldr.dk

Ansøgningsfrist: 5. december 2012.

Praktikant til DR’s kulturnyheder, forår 2013

Kulturredaktionen i DR søger en praktikant, der vil være en del af den stærke kulturdækning på dr.dk.

DR’s Kulturredaktion er en af Danmarks største kulturredaktioner med bl.a. ti faste programmer på radio, tv og web. I 2013 har vi særligt fokus på samarbejdet mellem kultursitet dr.dk/kultur og de faste programmer, ikke mindst Kulturnyt på P1, der dagligt sender 12.46 og 18.10 på P1. De mange gode historier vi producerer hver dag, skal omformes til nettet og tages et skridt videre.

Praktikanten vil i det daglige være tilknyttet websitet dr.dk/kultur og radioprogrammet Kulturnyt.  
Praktikanten samarbejder først og fremmest tæt med vores to webjournalister og er hver dag med til at skrive dagens væsentlige kulturnyheder til dr.dk/kultur.
Praktikantens opgaver vil desuden omfatte bl.a. at finde arkivklip der supplerer dagens historier, vælge billeder, skrive historier direkte til nettet samt løse en række praktiske opgaver i forbindelse med de to sites dr.dk/kultur og dr.dk/kulturnyt.

Det er også praktikanten der hver dag opdaterer radioprogrammet Kulturnyts hjemmeside og omformer gode radiohistorier til nettet. Der vil være gode muligheder for at afprøve egne idéer til form og indhold på de to sites.

Du skal have lyst til at fortælle de gode og aktuelle kulturhistorier så dine forældre forstår det og dine venner gider læse det!

Vi søger en praktikant, der kender og elsker kultur, som er god til at formulere sig på skrift og som ønsker at udvikle sit kendskab til formidling på nettet. Du skal have lyst til at arbejde på en journalistisk arbejdsplads hvor tingene går stærkt. Du skal kunne arbejde meget selvstændigt og tage initiativ, men det vil altid være i tæt samspil med den øvrige redaktion.

Periode: 1. februar – 30. juni 2013 (eller efter nærmere aftale)
Praktikken er fuldtid (37 t/u) og ulønnet.

Evt. spørgsmål rettes til programmedarbejder og vært for Kulturnyt Tore Leifer,
tlf. 21 49 87 22.

Ansøgningen sendes til:
Tore Leifer på mail tli@nulldr.dk

Ansøgningsfrist: 5. december 2012.

Praktikant til Filmselskabet på DR K, forår 2013

Vi søger en praktikant til programmet Filmselskabet, der sender 3. sæson fra januar til maj alle torsdage kl. 21:00 på DR K.

Filmselskabet på DR K er et enkelt samtaleprogram, hvor seerne bliver orienteret om ugens mest væsentlige premierefilm. Ved at kombinere anmeldelser med filmjournalistik og faglige gæster, giver Filmselskabet seerne bedre muligheder og flere ”værktøjer” til selv at vurdere og forstå film. 

I samarbejde med studievært Maria Månson og redaktør Jesper Skaaning, er du som praktikant med til at udvikle programmets form og indhold. Du er bl.a. med til idéudvikling, research, oplining af gæster, forredigering af filmklip og opdatering af programmets hjemme- og Facebookside. Derudover ser hele redaktionen en masse aktuelle film! Læs mere om programmet på www.dr.dk/filmselskabet

Praktikperiode: 14. januar – 31. maj 2013 (eller efter nærmere aftale).
Praktikken er ulønnet.
Evt. spørgsmål rettes til Jesper Skaaning, tlf. 24 29 98 10.

Ansøgningen sendes til:
Jesper Skaaning på mail jesk@nulldr.dk

eller med posten:
Filmselskabet
Att.: Jesper Skaaning
DR Kultur
DR Byen
Emil Holms Kanal 20 opg. 3, 3. sal
0999 København C

Ansøgningsfrist: onsdag den 5. december 2012.

Praktikant til Radiofortællinger på P1, forår 2013

Radiofortællinger på P1 er programmet, der tager dig til steder du ellers ikke var kommet og møder mennesker, der ikke ellers finder vej til mediernes søgelys. Programmet har en helt enkel og oldschool ambition om at fortælle levende, menneskelige og mærkelige historier.

Nu søger vi en universitetspraktikant, som har lyst til at være med til at finde gode historier.

Hos os kan du lære at lave interview, gode optagelser, gode historier, redigere i Hindenburg og arbejde med musik og lyd som en aktiv del af dramaturgien.

Derfor vil vi gerne have en praktikant, som har erfaring med at lave radio f.eks. fra Universitetsradioen, kender til at redigere lyd, er musikalsk, men vigtigst af alt er fuld af gode ideer til fantastiske historier, der kan fortælles fra virkeligheden.

Vi er en lille redaktion og derfor kommer du til at løse både store og små opgaver. Din primære opgave bliver at lave historier til programmet, men du kommer også til at skrive tekster til internettet, tage billeder og udføre små administrative opgaver.

Radiofortællinger er en del af DR Kultur, et levende og vitalt redaktionsmiljø, hvor der produceres både radio og tv. Fælles for DR Kultur er en åbenhed og nysgerrighed overfor mennesker og steder med en spændende historie, og en interesse for nye kulturelle strømninger – såvel i undergrundsmiljøer som tendenser i en bredere, mere populær retning.

Det er en forudsætning, at praktikken er meritgivende. DR skal have dokumentation for dette fra uddannelsesinstitutionen før aftale om praktik kan indgås. Ansøgere kan være universitetsstuderende eller studerende fra andre videregående uddannelser, der har virksomhedspraktik som en del af studieforløbet.

Vil du vide mere om praktikken og Radiofortællinger kan du lytte til vores program på www.dr.dk/radiofortaellinger eller kontakte vores nuværende praktikant, Anne Pilegaard Petersen apip@nulldr.dk eller 29717877.

Praktikken løber fra februar 2013- 1. august 2013, Den er ulønnet og foregår i DR Byen

Ansøgningsfrist 5.december.

Send din ansøgning og cv til programmets vært Louise Witt-Hansen på lwh@nulldr.dk .

Søren Gosvig Olesen: Faits divers. Giorgio Agambens stil og værk

Foredrag i Studenterkredsen ved lektor i filosofi Søren Gosvig Olesen.

Foredraget introducerer de mangfoldige temaer i Agambens forfatterskab med særligt henblik på homo sacer-figuren samt overvejelser over Agambens særlige stil.

Den italienske filosof Giorgio Agamben (f. 1942) er herhjemme blevet en indflydelsesrig tænker i alt fra teologi over litteraturvidenskab til politologi. Søren Gosvig Olesen har netop oversat Agambens “Sprogets sakramente”.

Torsdag den 22. november kl. 20.

Vartov. Farvergade 27, opgang H, 1463 København K
Entré: 25,- / gratis for medlemmer.

Find arrangementet på Facebook HER.

Studenterkredsen arrangerer en række foredrag inden for felter som teologi, filosofi, æstetik og politik. Håbet med disse arrangementer er at kombinere universitetets høje faglige niveau med højskoleforedragets nysgerrighed i forhold til livet og dets insisteren på livets væsentlige spørgsmål.

Forlaget PB43 og Foreningen Fixerum inviterer til bogrelease i anledning af at bogen “Fixerummet der fik hjul. En historie om værdighed” udkommer.

En bog om Årets Innovative Projekt 2012 og 35 års Vesterbro historie.

Release er den 23. november kl. 16:30, hvor vi byder på et glas vin og JunkFood // billig bar, husk guld!

Forsamlingshuset 5E, Slagterhusgade 5e, Kødbyen på Vesterbro – indgang fra Halmtorvet.

Se mere på Forlaget PB43 og Facebook

SPOR festival søger praktikant januar-maj 2013

Brænder du for samtidsmusik og – kunst, og vil du arbejde med festivalproduktion og kommunikation, så tilbyder SPOR et udfordrende praktikophold i foråret 2013

SPOR søger en praktikant som vil være med til at til søsætte festivalen i maj 2013. I tæt samarbejde med festivalens ledelse og team vil du få indblik i en bred palet af festivalarbejdet; du vil få opgaver indenfor koncertproduktion og kommunikation og være med til at skabe kontakt til et internationalt og dansk musik- og kunstmiljø.

Arbejdet består i at assistere med opgaver indenfor:
– Produktion af koncerter og udstillinger
– Kommunikations- og pressearbejde
– Planlægning af receptioner og pre-events
– Hvervning og koordinering af frivillige
– Afvikling af festivalen i maj 2013

Vi forestiller os, at du:
– er overbygningsstuderende inden for et af de æstetiske fag
– brænder for samtidsmusik og -kunst
– arbejder effektivt og selvstændigt og kan lide at have mange bolde i luften
– formulerer dig godt mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk
– kan lide at arbejde praktisk, kreativt og løsningsorienteret
– er god til at tage initiativer og samarbejde

Vi tilbyder:
– Indblik og erfaring med realisering af festivalen, herunder koncerter, udstillinger mv.
– Indblik i presse- og kommunikationsarbejde
– Samarbejde med internationale og danske kunstnere samt aktører inden for kulturlivet
– Arbejdsplads på Amager i kreativt kontorfællesskab med udsigt over Øresund

Praktik, periode og ansøgning:
SPOR festivalen er et lille sekretariat, som er dybt afhængig af gode medarbejdere og praktikanter. Vi betragter vores praktikanter som kolleger og stiller derfor store krav til selvstændighed og engagement. Til gengæld vil du som praktikant ved SPOR festivalen få lov at opleve et meningsfyldt ansvar og en følelse af at være en uundværlig aktør i den proces, det er at lave en festival.

Vi forestiller os at praktikperioden begynder medio/ultimo januar 2013 og slutter ultimo maj 2013. Arbejdstiden er ca. 25-30 timer om ugen. SPOR’s kontor ligger i København.
Selve festivalen finder sted fra d. 9.-12. maj i Aarhus. I perioden op til og under selve festivalen skal du være indstillet på at arbejde fuldtid i Aarhus.
Praktikken er ulønnet.

Er du interesseret, så send en kort motiveret ansøgning med CV inden d. 14. dec. 2012 til Anne Marqvardsen, anne@nullsporfestival.dk

www.sporfestival.dk

 

 

 

 

Praktikplads på Nivaagaards Malerisamling

Studerer du kunsthistorie og kunne du tænke dig at komme bag kulisserne på et kunstmuseum og få erfaring med såvel de kunstfaglige og formidlingsmæssige som de markedsføringsrelaterede aspekter af museumsdrift?

På Nivaagaards Malerisamling søger vi netop nu en praktikant til et 4 måneders praktikophold, med start fra februar 2013. Som praktikant kommer du til at assistere med forskellige museale opgaver, der spænder fra research til kommende udstillinger, kontakt til pressen, små formidlingsopgaver til praktiske opgaver såsom registrering mv. Nivaagaard er et lille museum, og du får derfor rig mulighed for at komme omkring rigtig mange aspekter af museet som institution. Vi forestiller os, at du bliver tilknyttet et konkret projekt, som du får ansvaret for og skal følge til dørs i løbet af din praktikperiode.

Vi forventer at du
– har gennemført 1-2 års studier i kunsthistorie og er i gang med fortsatte studier indenfor faget,
– er fleksibel, ansvarsbevidst og selvstændig,
– er bruger af Office-pakken og har et godt, basalt IT-kendskab.

Om os
Nivaagaards Malerisamling er stiftet af godsejer Johannes Hage, der i 1908 overdrog sin private kunstsamling til offentligheden som en selvejende institution. På museet kan man opleve kunstværker fra den italienske og nordeuropæiske renæssance, den nederlandske barok og den danske guldalder. Endvidere viser museet årligt tre særudstillinger, ofte af nyere eller moderne kunst.

Arbejdstiden er ca. 18-20 timer om ugen. Stillingen er ulønnet.

Skriftlig ansøgning, CV og eventuelle anbefalinger sendes til museumsinspektør Birgitte Folsach på bf@nullnivaagaard.dk, senest den 15. december 2012.

 

Hans Fallada og ALENE I BERLIN – Hverdagsrædsler under krigen

Bo Tao Michaëlis dykker ned i den netop oversatte tyske nyklassiker, skuespiller Olaf Johannessen – kendt fra FORBRYDELSEN – læser op

 

 

 

 

Det nuancerede billede af hverdagslivets rædsler under nazismen er i fokus, når Politikens litteraturanmelder Bo Tao Michaëlis dykker ned i Hans Falladas ALENE I BERLINBo Tao Michaëlis, der giver ALENE I BERLIN seks hjerter i sin anmeldelse, introducerer Fallada, og sætter værket i historisk og litterær kontekst. Fallada skrev bogen på to måneder i 1946 bygget på den virkelige sag om ægteparret Hampel, der blev halshugget i 1943 for distribution af antinazistiske postkort.

Bo Tao Michaëlis suppleres af skuespiller Olaf Johannessen, der dette efterår er aktuel i rollen som Statsminister i FORBRYDELSEN III. Olaf Johannessen vil læse op fra ALENE I BERLIN.

Bogen – i ucensureret og uforkortet version – er netop udkommet på dansk og vil kunne købes til særpris til arrangementet.

Arrangementet er blevet til i samarbejde med People´s Press og Goethe-Institut Dänemark

se mere på:

http://bibliotek.kk.dk/temaer/litteratur/event/fallada-alene-berlin-hverdagsraedsler-krigen