Forlaget Tiderne Skifter søger praktikant

København, april 2014

Forlaget Tiderne Skifter søger en praktikant til start i slutjuni. Du vil blive en del af en spændende og travl arbejdsplads og vil få indblik i forlagsbranchens mange aspekter. Vi har stor erfaring med praktikanter, og mange tidligere praktikanter har siden fået arbejde i forlagsverdenen.

Dine arbejdsopgaver vil indbefatte redaktionel assistance med hensyn til manuskriptbearbejdning, vurdering af manuskripter til udgivelse, opdatering af forlagets hjemmeside, medvirken i markedsføring af forlagets udgivelser, ekspedering af anmeldereksemplarer, registrering af indkomne manuskripter og af anmeldelser, medvirken i bogmesse mm.

Praktikperioden er et halvt år. Praktikopholdet er ulønnet, og arbejdstiden er 37 timer om ugen. Vi forestiller os, at du er i oplæring hos den nuværende praktikant i uge 24 og 25.

Skriv en ansøgning og send den pr. post til Tiderne Skifter, Læderstræde 5, 1, 1201 København K eller pr. mail til tiderneskifter@nulltiderneskifter.dk snarest muligt.

Vil du gerne have mere information, er du velkommen til at kontakte Ulf Houe på 33 18 63 90 eller skrive på ovenstående mail.

Nyt tidsskrift på IKK – skal du være med?

I år starter et nyt tværfagligt tidsskrift op på IKK, hvor man under afslappede forhold kan publicere artikler. Idéen med tidsskriftet er at skabe et tværfagligt rum med plads til sjove og skæve artikler. Vi har fået bevilliget penge til at starte tidsskriftet, så nu har vi bare brug for en masse kreative kræfter.
Hvad end du har lyst til at skrive artikler, læse korrektur, lave redaktionelt arbejde, grafik eller noget helt andet, så har vi brug for dig!
Så kom ned i Roland Bar lørdag den 17. maj kl 13 til en gang brainstorm. Vi er på idéplanet, hvor der er rig mulighed for at være med til at definere, hvad tidsskriftet skal være. Portvin kan ikke udelukkes.

https://www.facebook.com/events/322638937889294/323701981116323/?notif_t=plan_mall_activity

15 m2 lys værkstedsplads ved Østerport

Hyggeligt værkstedsfællesskab ved Østerport har en ledig plads til en tegner, skrædder, smykkedesigner, scenograf, webshopejer… Perfekt hvis du har brug for ekstra plads.

15 m2 helt til dig selv + 15 m2 fællesområde for 1.300kr ex. moms (inkl. varme og el)
30 dages opsigelse og 1 måneds depositum.
(Må ikke bruges til maling)

Værkstedsfællesskabet ligger i en lys kælder med 3,5m til loftet og rummet er 85m2 stort, med 5 vinduespartier.

Vi er allerede en beklædningsdesigner og en strikdesigner/webshopejer.

Kontakt Elisabeth for fremvisning: 5057-2821 eller elisabeth@nullselvstrik.dk

Adresse: Spor 41, Østbanegade 41 kld. tv., 2100 Kbh.Ø

 

INTERNATIONALT SYMPOSIUM OM HILMA AF KLINT 9. MAJ 2014 PÅ LOUISIANA

I anledning af Louisianas udstilling Hilma af Klint- Abstrakt pioner, som vises frem til den 6. juli 2014, afholdes
INTERNATIONALT SYMPOSIUM OM HILMA AF KLINT – PÅ LOUISIANA
Om Hilma af Klint og hendes tids ånd
Fredag den 9. maj 2014 kl. 13.30-18.30 i Koncertsalen

Symposiet er en unik mulighed for at få indblik i nogle af de åndelige og okkulte strømninger i den tidlige modernisme, som ikke før har været meget i fokus. Men i de senere år har de vakt en fornyet interesse, også i kunstneriske og akademiske kredse. På symposiet er samlet en række kapaciteter, som med korte, illustrerede indlæg vil introducere dette spændende felt.

Symposiet, som foregår på engelsk, er arrangeret af Axel and Margaret Ax:son Johnson Foundation i samarbejde med Louisiana Museum of Modern Art. Ønsket er at skabe en frugtbar diskussion om Hilma af Klint og hendes historiske kontekst og at belyse de åndelige ideer og indtryk, som påvirkede kunsten omkring år 1900.

Oplægsholderne er: Tessel M. Bauduin, Helga Christofferson, Tine Colstrup, Linda Dalrymple Henderson, Gary Lachman, Caroline Levander, Iris Müller-Westermann, Tal R, Raphael Rosenberg, Gertrud Sandqvist, Julia Voss og Wolfgang Zumdick.

Hilma af Klint var samtidig med den modernistiske bevægelses hovedpersoner Wassily Kandinsky, Piet Mondrian og Kazimir Malevitj, og som dem var hun påvirket af sin samtids åndelige bevægelser som f. eks. spiritismen, teosofien og, i den senere fase af sin kunstneriske virksomhed, af Rudolf Steiner og antroposofien.

Hensigten med dette symposium på Louisiana er at skabe en ramme for forståelsen af tidsånden omkring år 1900 med det dramatiske samspil mellem, på den ene side, de radikale nye kunstneriske udtryk og, på den anden, de ligeledes nye videnskabelige teorier, f.eks. evolutionsteorien. Revolutionerende videnskabelige gennembrud fandt sted i denne periode, og en række banebrydende videnskabelige og teknologiske landvindinger, som f.eks. fotografiet, filmen, elektriciteten, røntgenstrålerne, flyvemaskinen og undervandsbåden, ændrede det moderne menneskes perception og opfattelse af tid og rum. Sammen med opdagelsen af tankerne i fremmede religioner som hinduismen og buddhismen, der blev udbredt gennem f.eks. teosofien, vakte de videnskabelige og teknologiske nybrud nye forhåbninger og ideer om et ubegrænset fremskridt, der også omfattede muligheden af stadig nye opdagelser om sjælen og bevidstheden.

I den atmosfære af forandring var spiritismen, teosofien og antroposofien med til at forme en helt ny tænkning. Hvordan var de nye ideer koblet til den internationale modernitetskultur, og hvilken rolle kom de til at spille for Hilma af Klint og de tidlige modernister?

Yderligere information om indhold og oplægsholdere, venligst se på Louisianas website: http://www.louisiana.dk/event/hilma-af-klint-symposium09052014. Gratis for museets gæster. Pladsreservation på: www.louisiana.dk. Gebyr 10 kr.

Udstillingen er blevet til med støtte fra C. L. Davids Fond og Samling.
Realdania. Sponsor for Louisianas arkitekturudstillinger.

Yderligere materiale kan mailes ved henvendelse til :
Susanne Hartz
Pressechef
Louisiana
press@nulllouisiana.dk

Plakat til Omlyd Lytter online

Musikvidenskabs online tidsskrift, Omlyd, søger nemlig en engageret kameramand og klipper til videoprojektet OMLYD Lytter.

Projektet: Omlyd Lytter er et videoprojekt, hvor musikforskere, phd’ere og specialestuderende præsenterer deres aktuelle forskningsprojekter i videoklip af 3-5 minutters varighed. Projektet har haft stor succes, og vi har fået rigtig god respons fra studerende.

Vi søger: Kameramand og klipper, der kan hjælpe os med at skabe disse videoer. Filmningen foregår højest en gang om måneden, hvro vi samler en gruppe, som har lyst til at medvirke. Derudover skal du sætte tid af til efterfølgende at klippe videoerne sammen.

Vi tilbyder: Du vil få masser af god erfaring og samtidig få dit navn på et produkt, der bliver fulgt af mange. Da projektet stadig er under udvikling, får du i høj grad også mulighed for at præge det endelige produkt. Arbejdet er frivilligt, men der vil naturligvis være forplejning under optagelserne.

Har dette fanget din interesse, så tøv ikke med at kontakte os!
Vi glæder os til at høre fra dig!

På vegne af Omlyds redaktion, Elise og Signe
Mail: redaktion@nullomlyd.com
Tlf: 61161876

Tjek vores tidligere videoer her: www.omlyd.com/video

Statens Scenekunstskole og Det Kongelige Teater søger instruktørassistent/dramaturgassistent til produktion på Det Kongelige Teater.

3. årseleverne fra skuespiluddannelsen på Statens Scenekunstskole skal i samarbejde med instruktør og scenograf Jacob F. Schokking fra Holland House opsætte et nyt stykke med tekster af Mark Twain og Morti Vizki på Det Kongelige Teater.

Produktionsperioden strækker sig fra d. 4. August – 25. September 2014 med premiere d. 25. September. Som instruktør- og dramaturgassistent skal du kunne være tilstede alle dage i denne periode og sidde med ved alle prøver. Dine primære opgaver vil være at notere, hvad der sker på scenen ved prøverne samt bearbejdning af teksterne i samarbejde med Det Kongelige Teaters faste dramaturg.

Vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde løn, men stillingen er en enestående mulighed for at prøve kræfter med arbejdet som dramaturg.

Kontakt Lars Rosendahl, uddannelsesproducent på Statens Scenekunstskole, på mail eller telefon for at høre mere.

Tlf: 42722067

Mail: lr@nullscenekunstskolen.dk

Studerende med kendskab til kunstscenen til kommunikationsarbejde

Oversættervirksomheden CULTUREBITES har speciale i kunstfaglige tekster og løser forskelligartede opgaver for nogle af Danmarks største kunst- og kulturinstitutioner, bl.a. Statens Museum for Kunst, Kunstakademiet, Arken og mange flere. Desuden arbejder vi med et projekt, som omhandler samtidskunstvideoer, KUNSTEN PÅ REJSE.

Vi søger en engageret studerende fra kunst/kultur eller kommunikationsstudier med viden om sprog og kendskab til samtidskunstscenen  foruden kunsthistorie til at varetage nogle af virksomhedens udadrettede kommunikationsopgaver.

Stillingen vil være på mellem 4-8 timer ugentligt, hjemme og ca. en gang hver 14 dag sammen med de øvrige medarbejdere i CULTUREBITES.

Arbejdet vil primært indebære opsøgende kontakt til potentielle samarbejdspartnere (museer, gallerier etc.) via mail og telefon og opdatering til Podio.

Du skal være udadvendt og trives med opsøgende arbejde.

Trives med at arbejde selvstændigt.

Har kendskab til brugen af Podio og Dropbox.

Interesse i det danske kunst- og kulturmiljø.

Som studentermedhjælper får du stort indblik i den danske kunstscene og museumsverden, erfaring med opsøgende kommunikationsarbejde, rig mulighed for for at komme med ideer og input, et selvstændigt, fleksibelt og velbetalt studiejob med kunst- og kulturrelevans.

Ansøgning til Annemette Fogh af@nullculturebites.dk

Du kan læse mere om virksomheden www.culturebites.dk

Forlaget Tiderne Skifter søger praktikant

København, april 2014

Forlaget Tiderne Skifter søger en praktikant til start i slutjuni. Du vil blive en del af en spændende og travl arbejdsplads og vil få indblik i forlagsbranchens mange aspekter. Vi har stor erfaring med praktikanter, og mange tidligere praktikanter har siden fået arbejde i forlagsverdenen.

Dine arbejdsopgaver vil indbefatte redaktionel assistance med hensyn til manuskriptbearbejdning, vurdering af manuskripter til udgivelse, opdatering af forlagets hjemmeside, medvirken i markedsføring af forlagets udgivelser, ekspedering af anmeldereksemplarer, registrering af indkomne manuskripter og af anmeldelser, medvirken i bogmesse mm.

Praktikperioden er et halvt år. Praktikopholdet er ulønnet, og arbejdstiden er 37 timer om ugen. Vi forestiller os, at du er i oplæring hos den nuværende praktikant i uge 24 og 25.

Skriv en ansøgning og send den pr. post til Tiderne Skifter, Læderstræde 5, 1, 1201 København K eller pr. mail til tiderneskifter@nulltiderneskifter.dk snarest muligt.

Vil du gerne have mere information, er du velkommen til at kontakte Ulf Houe på 33 18 63 90 eller skrive på ovenstående mail.

Politiken Talks: Bæredygtig Tale – onsdag 30/4

Politiken_Talks_facebook_2_NY

Der er ikke lang tid igen. Isbjørnene dør, solen brænder ud, og Køge Bugt bliver snart til en undervandsfjord. Klimakatastrofen er i gang. Men kan vi ikke tale om det på en lidt anden måde?

Kom med på vandring gennem afsvedne landskaber og forfrosne bevidstheder, når ph.d. ved Københavns Universitet Gregers Andersen fortæller om de forestillinger, vi gør os om klimaforandringerne, og hør nye perspektiver, når forfatterne Lars Skinnebach og Theis Ørntoft læser op af deres økopoetiske digtsamlinger.

Billetter er gratis men skal reserveres på https://politikenbillet.www2.dk/index.php?zoom=7721&selected=7721&x=13&y=5

Arrangementet er anden del af Politiken Talks, en ny serie af debatter, oplæg, diskussioner, og interventioner i ingenmandslandet mellem litteratur, kultur, og politik.

Det finder sted onsdag 30/4 kl. 19.30 i Salen i Politikens Hus

Copenhagen Photo Festival søger frivillige / Copenhagen Photo Festival is looking for volunteers

Frivillig på Copenhagen Photo Festival?
Copenhagen Photo Festival er Nordens største fotobegivenhed og præsenterer bredden og det ypperste inden for dansk og internationalt fotografi. I år løber den af stablen d. 5.-15. juni, hvor hele det Københavnske byrum indtages af alle former for fotografi – fra dokumentar over portræt til kunst. Festivalen blev afholdt første gang i 2010 og har derfor fem års jubilæum i år.

På festivalen har vi mange projekter på programmet, og vi søger derfor frivillige, der har lyst til at blive en del af festivalteamet og prøve kræfter med forskellige aspekter af eksekveringen.

Læs hele opslaget (pdf).

Copenhagen Photo Festival is looking for volunteers
Copenhagen Photo Festival presents the finest Danish and international photography. It’s the leading photo event in the Nordic countries. This year the festival takes place from June 5th-15th 2014, during which period the entire city will be consumed by all types of photography – such as documentary, portraits and art photography. This year marks the festival’s fifth anniversary, as it was held for the first time in 2010.

The festival program is packed with projects and events and we are therefore looking for volunteers, who want to be part of the festival team and try their hand at the various aspects of the execution.

Read the full posting (pdf).