A Feast Is…

Onsdag den 26. juni kl. 17 er der reception for publikationen A Feast Is… redigeret af Ida Marie Hede, Ursula Nistrup og Trine Friis Sørensen på Bar Ræv, Rantzausgade 44 i København. Alle er meget velkomne!

Til receptionen sælger vi bogen til blot 100 kr. Den vil herefter kunne købes i en række danske og internationale boghandlere.

A Feast Is… rummer bidrag fra 26 kunstnere, kuratorer, forfattere, kunsthistorikere og akademikere. Alle bidragsyderne forholder sig på idiosynkratisk vis til spørgsmål om, hvordan kunstneriske og kreative processer finder sted, og reflekterer over, hvordan vi på alternative eller eksperimenterende måder kan producere viden.

Bidragsyderne er:

Aeron Bergman, Asl? Çavu?o?lu, Alejandra Salinas, Cecilia Aldarondo, David Bell, David Shrigley, Francesco Pedraglio, Harald Voetman, Ida Marie Hede, Jacob Dahl Jürgensen, Jeuno JE Kim, Jacob Lillemose, James Wilkes, Lene Asp, Linus Elmes, Lina Selander, Media Farzin, Mathias Kristersson, Mathias Kryger, Mikko Kuorinki, Miranda Trimmier, Nikolaj Recke, Paolo Plotegher, Sidsel Nelund, Trine Friis Sørensen og Ursula Nistrup.

Bidragene er ordnet alfabetisk, og hvert tekst- og billedbidrag så vidt muligt trykt i den form, som det blev fremsendt i – som en form for ready-made eller faksimile.

Design: Officin og Jacob Darfelt
Sprog: English
Tryk: Officin: Riso V8000 og Vingaards Officin: Heidelberg cylinderpresse (cover)
Indbinding: Vester Kopi
Oplag: 500
Softcover, 115 sider

Publikationen er støttet af Kunstrådets Billedkunstudvalg, Kunstrådets Litteraturudvalg, Nordisk Kulturfond og LARM Audio Research Project.

Bøger til salg

Jeg vil gerne sælge nogle bøger. Jeg kan sende dem hvor som helst mod porto, eller de kan afhentes på Nørrebro.

På engelsk:

Cormac McCarthy: The Road (paperback – som ny): 40 kr.
Cormac MacCarthy: No Country for Old Men (paperback – som ny): 40 kr.
Gregory David Roberts – Shantaram (paperback – som ny): 40 kr.
Henry Miller: Tropic of Capriocorn (paperback – som ny): 40 kr.
Nick Hornby: High Fidelity (paperback – ryggen bleget lidt, ellers som ny): 30 kr.

På dansk:

Frank Jæger: Den unge Jægers lidelser (1. udgave – slidt): 30 kr.
Albert Camus: Faldet (3. udgave, 1965 – slidt): 20 kr.
Imre Kertész: Kaddish for et ufødt barn (1. udgave, 2. oplag – som ny): 50 kr.
Pablo Henrik Llambías: Et ukendt barn (1. udgave – fin stand): 50 kr.
Henry Miller: Plexus, Sexus, Nexus, Kolossen fra Maroussi, Sex og menneske, Stille dage i Clichy, Stenbukkens vendekreds og Krebsens vendekreds (paperbacks, i kassette – som ny) – 120 kr.

Værsgo at sige til. Jeg giver gerne mængderabat.

Jeg sælger også ud af resten af min bogsamling. Du kan se hele listen over bøger i pdf-format her.

Skriv til helstegt@nullgmail.com, hvis du er interesseret i nogle af bøgerne.

Interesserer du dig for Kunst- og kulturformidling?

Og har du lyst til at få skærpet dine formidlingsmæssige kompetencer som skribent for et nyt tidsskrift?

Så har du nu chancen for at formidle scenografernes fagområde i et nyt tidsskrift for scenografi, der skal udkomme i efteråret 2013.

Tidsskriftet har brug for formidlere, der i forskellige artikelformater kan skrive om scenografens fagområde, så den når ud til en målgruppe, der inkluderer scenograferne selv og deres beslægtede faggrupper, studerende på de kunstneriske og kulturformidlende uddannelser og det kunst- og kulturinteresserede publikum.

Tidsskriftet ønsker at dække emner, der handler om alt fra scenografernes arbejdsprocesser til analyser af scenografiske værker.

Der er med andre ord ret frit spil, men også mulighed for at få en helt konkret skriveopgave og blive coachet af en redaktør hele vejen fra idé til færdigt produkt.

Du får chancen for at sætte fokus på et fagområde, som paradoksalt nok stadig er usynligt for mange. Det til trods for, at scenografer i dag hyres til at designe og formgive det visuelle univers i udformningen af alt fra teaterstykker og udstillinger til film-, tv-produktioner og meget mere.

Har ovenstående vækket din interesse, så tøv ikke med at skrive lidt om dig selv og dine skrivepræferencer og -kompetencer og send det til redaktør Bjarke Brint bjarke@nullbrintdesign.dk, eller medredaktør Maria ciccia mariaciccia@nulladr.dk inden mandag den 22. juli 2013.

Invitation til bogreception

image001SORØ KUNSTMUSEUM / Torsdag 27. juni kl. 17

Sorø Kunstmuseum har den glæde at invitere til bogreception i anledning af udgivelsen af
en ny samlingsbog: ET SNIT I TIDEN.

17.05 Velkomst v Charlotte Sabroe, museumsdirektør
17.15 Tale v. Hans Edvard Nørregård-Nielsen, formand for Ny Carlsbergfondets direktion

Herefter byder museet på en forfriskning

ET SNIT I TIDEN præsenterer et udvalg af museets ”bedste værker”. Museet seneste samlingsbog blev udgivet i 1975. Dengang rummede samlingen 365 værker. I dag er der registreret 2200 numre fordelt på nye og gamle medier som tegning, grafik, maleri, skulptur, installation og video.

Med denne nye bog har det været vores ønske at afspejle samlingens egenart og tegne
et snit gennem mere end 300 års kunsthistorie. Det er museets egne medarbejdere, der har forfattet teksterne, som baseres på den forskning og viden, som museets kunsthistorikere har indsamlet gennem årene.

Bogen er udgivet med økonomisk støtte fra Ny Carlsbergfondet.

Det vil på udgivelsesdagen være muligt at købe bogen til 100 kr.

Normalpris 150 kr. / 125 kr. for medlemmer af Sorø Kunstmuseums Venner.

OVERGADEN INSTITUT FOR SAMTIDSKUNST // FERNISERING

silent_retreat_11

********* Fernisering d. 21. juni kl. 17-20 på Overgaden Institut for Samtidskunst *********

Udstillinger // The Apology af Jette Hye Jin Mortensen & Christianshavn – Kunst i kvarteret af 24 studerende fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Det Fynske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi.

Fri entre, kolde øl og billige gin og tonics – vi håber, vi ses!

Kommunikationsassistent i job med løntilskud

Kunstforeningen GL STRAND søger en kommunikationsassistent med fokus på sociale medier i job med løntilskud til besættelse snarest.

Har du lyst til at arbejde med kommunikationsopgaver og sociale medier i en moderne kunsthal? GL STRAND tilbyder et job som kommunikationsassistent, hvor der er mulighed for at sætte sit præg på opgaverne og på jobbet. Kommunikationsassistenten indgår i et tæt samarbejde med kommunikationschefen samt direktøren i arbejdet omkring udstillingerne og GL STRANDs mange forskellige aktiviteter.

Læs hele opslaget (pdf).

Kontorplads i kreativ hub på Vesterbro – leje 1100 kr

Kontorfællesskabet består af journalister, programmører, forfattere, filmfolk og specialepladser, men vi vil også gerne have andre kreative brancher ind.

Lokalerne er åbne og lyse. Vi har meget hurtig internetforbindelse, aflåst udstyrsrum, lagerrum, rengøringsassistent, køkken/mødelokale og toilet m/bad.

Huslejen er 1100 kr/mnd

Læs hele opslaget (pdf).

SPARKLING SOUND FESTIVAL – 19.-20. JUNI 2013

2-dages festival med dansk-græsk lydkunst og elektronisk musik.

Både i Grækenland og i Danmark bobler det lige nu frem med ny lydkunst i en post-laptop og post-circuit-bender-bevægelse med samspil af utallige lydmedier i opstillinger af flere højttalerne og akustiske objekter. Oplev grænsebrydende lydkunst i juni i København.

Du kan se en trailer for festivalen på http://vimeo.com/67592824.

Læs opslaget (pdf).

OVERGADEN INSTITUT FOR SAMTIDSKUNST // LECTURE PERFORMANCE

Fay Nicolson, (In search of) The Perfect Lecture, 2010. Digital image from performance lecture, 25 minutes.  Photo: Fay Nicolson.
Fay Nicolson, (In search of) The Perfect Lecture, 2010. Digital image from performance lecture, 25 minutes.
Photo: Fay Nicolson.

Fredag d. 7. juni – søndag d. 9. juni.

Lecture performance er de senere år blevet et udbredt fænomen på den internationale kunstscene. Genren lægger sig i spændingsfeltet mellem kunst og videnskab, og med sin hybride karakter dækker den over et bredt spektrum af udtryksformer og tematikker af både æstetisk, social og politisk karakter. I et tredages seminar indkredser Overgaden denne særlige disciplin og sætter fokus på dens kendetegn, æstetik og relevans gennem en række eksempler på lecture performances samt indlæg af førende teoretikere inden for feltet. For det fulde program se Overgadens hjemmesiden.

Deltagere:
Kunstnere:
Florian Feigl (DE), Doug Fishbone (US), Chiara Fumai (IT), Ulla Hvejsel (DK), Christina Marie Jespersen (DK), Fay Nicolson (UK), Olof Olsson (SE), Sibylle Peters (DE), Katrine Gjerding (DK) & Viktor Tjerneld (SE).

Oplægsholdere:
Gavin Butt (UK), Christian Eiming (DK), Goldin+Senneby (SE), Lucia Rainer (IT/DE), Gertrud Sandqvist (SE), Cecilie Ullerup Schmidt (DK), Laura Luise Schultz (DK), Marianne Wagner (DE).

FRI ENTRÉ Seminaret er åbent for alle, og tilmelding er ikke nødvendig.