Interesserer du dig for Kunst- og kulturformidling?

Og har du lyst til at få skærpet dine formidlingsmæssige kompetencer som skribent for et nyt tidsskrift?

Så har du nu chancen for at formidle scenografernes fagområde i et nyt tidsskrift for scenografi, der skal udkomme i efteråret 2013.

Tidsskriftet har brug for formidlere, der i forskellige artikelformater kan skrive om scenografens fagområde, så den når ud til en målgruppe, der inkluderer scenograferne selv og deres beslægtede faggrupper, studerende på de kunstneriske og kulturformidlende uddannelser og det kunst- og kulturinteresserede publikum.

Tidsskriftet ønsker at dække emner, der handler om alt fra scenografernes arbejdsprocesser til analyser af scenografiske værker.

Der er med andre ord ret frit spil, men også mulighed for at få en helt konkret skriveopgave og blive coachet af en redaktør hele vejen fra idé til færdigt produkt.

Du får chancen for at sætte fokus på et fagområde, som paradoksalt nok stadig er usynligt for mange. Det til trods for, at scenografer i dag hyres til at designe og formgive det visuelle univers i udformningen af alt fra teaterstykker og udstillinger til film-, tv-produktioner og meget mere.

Har ovenstående vækket din interesse, så tøv ikke med at skrive lidt om dig selv og dine skrivepræferencer og -kompetencer og send det til redaktør Bjarke Brint bjarke@nullbrintdesign.dk, eller medredaktør Maria ciccia mariaciccia@nulladr.dk inden mandag den 22. juli 2013.

Skriv et svar