Assistent til Galleri Susanne Ottesen

Galleri Susanne Ottesen søger dygtig og kunstinteresseret assistent, som studentermedarbejder.

Som assistent vil du komme til at indgå i galleriets daglige arbejde og dermed få et godt kendskab til samtidskunstscenen og dens mekanismer. Galleriets daglige opgaver er mangeartede og spænder fra deciderede kunstfaglige til mere praktiske opgaver. Opgaverne indebærer primært opdatering af vores værk- og kundedatabase, og blandt andet kundepleje, indkøb, forberedelser i forbindelse med fernisering og generel håndtering af kunstværker.

Jobindholdet afhænger i sidste ende også af dine egne færdigheder, evner og engagement.

Udover at du godt må være energisk og en fornøjelse at omgås, så er erfaring med forskellige former for IT et krav: opdatering af hjemmeside, Photoshop, Indesign og fotografering. Derudover er en god fornemmelse og forståelse for kunstscenen i dag en fordel.

Da det tager tid at komme ind i alle systemerne og blive fortrolig med det omgivende miljø, søger vi en person, der forventes at forblive i stillingen i minimum et par år og er i starten af sit studie.

Arbejdstiden er ca. 18-20 timer ugentligt fordelt på to-tre dage i tidsrummet tirsdag til lørdag – og vi er selvfølgelig fleksible, så arbejdstiden kan justeres i forhold til eksaminer og ferie.

Vi tilbyder en lille energisk og social arbejdsplads, hvor godt humør, smil og kundepleje er i fokus.

Galleriet drives af Susanne Ottesen og har derudover tilknyttet to ansatte. Det har eksisteret siden 1983 og har ligget i de nuværende lokaler i Gothersgade i København K siden 1989. Galleriet repræsenterer 23 danske og udenlandske kunstnere.

Ansøgning og CV sendes til galleri@nullsusanneottesen.dk med teksten ”Assistentansøgning 2013, dit navn” i emnefeltet.

Deadline for ansøgninger er fredag d.20. september 2013 kl. 12.

Venlig hilsen
Galleri Susanne Ottesen

KUA WishTree på IKK

Kære alle studerende på IKK!

Vi er projektledere på et studenterdrevet initiativ støttet af Dekanatet på HUM, som hedder ”KUA WishTree”. Vi er selv KA-studerende på Etnologi på SAXO Instituttet. Vi er i gang med at planlægge læringsaktiviteter på IKK, som del af såkaldt intervention, som vi har aftalt med bl.a. studieleder Michael Eigtved, lektor Mette Obling Høgh og AC-vejleder Thilde Bruun at lave.

Vores arbejde består i at engagere studerende, så de får øjnene op for, at det er meningsfuldt, lærerigt og spændende at lave aktiviteter ved siden af den skemalagte undervisning. Aktiviteterne skal arrangeres af studerende for studerende, gerne i dialog med underviseren, hvis det er oplagt og muligt. Sådanne aktiviteter kan være alt fra metodeworkshops, seminarer om empiriske eller teoretiske emner, specialekonfetti (færdige kandidater fortæller om deres speciale under festlige omstændigheder). KUA WishTree er en fortsættelse af ”Det anderledes læringsmiljø”, som kører på SAXO Instituttet (læs om det her: http://universitetsavisen.dk/politik/studerende-far-400000-til-anderledes-laering).

IKK-interventionen kommer til at foregå i uge 40 og 41 dette semester, og vil være koncentreret om enkeltkurser på Litteraturvidenskab. Grunden til, at vi fokuserer så snævert er, at vi kun har 12 timer om ugen hver at bruge på arbejdet, og det er lidt omfattende, fordi vi er ambitiøse.

Vi vil dog gerne i kontakt med så mange studerende som muligt på hele instituttet. Hvis der er interesse for vores projekt vil vi meget gerne stille vores viden og erfaringer til rådighed for studerende på alle fag, som kunne tænke sig at prøve kræfter med anderledes, meningsfulde og inspirerende læringsaktiviteter. Disse kan foregå i uge 40 og 41, som er en unik mulighed for at skabe lidt røre vedrørende læring på instituttet. Det er sjovt! Vores projekt startede på SAXO Instituttet under navnet ”Det anderledes læringsmiljø”. På SAXO foregår der nu vildt mange spændende initiativer og tiltag, som gør det sjovere og mere meningsfuldt for de studerende at være på universitetet.

Studerende kan tage kontakt til os any time for at høre mere om mulighederne og potentialerne i projektet: Pernille Gøtz: nrj980@nullhum.ku.dk

Find os på facebook: https://www.facebook.com/#!/teachkua

Vi har et spændende arrangement om læring og sociale medier: https://www.facebook.com/#!/events/525728357501066/

Overgaden//Fernisering

Overgaden byder velkommen til åbningen af soloudstillingerne Party for Freedom af Oreet Ashery og The Pocket Philosopher’s Catharsis in the Winter Garden af Uffe Isolotto.

Oreet Ashery: Party for Freedom
Party for Freedom er den internationalt anerkendte kunstners første soloudstilling i Danmark. Totalinstallationen er et overvældende sansemæssigt billedtableau, der beskæftiger sig med så forskellige emner og begivenheder som mordet på Pim Fortuyn og Theo van Gogh, sanseligheden i politisk æstetik og interaktionen mellem musik og nyhedsmedier.

Uffe Isolotto: The Pocket Philosopher’s Catharsis in the Winter Garden
Overgadens rum iscenesættes med ornamenterede, patinerede møbler og et væld af blomster, når den danske kunstner Uffe Isolotto undersøger kunstner-egoet som en både romantisk og ironisk størrelse og skaber sin egen version af den klassiske vinterhave. Igennem events og installatoriske greb udfordrer kunstneren sig selv, publikum og kunsthistorien – bl.a. ved at køre i Christianshavns kanal på cykel – denne performance finder sted kl. 18.00 på ferniseringsaftenen.Tulips kopi

SKAL DU VÆRE FRIVILLIG PÅ LAK FESTIVAL 2013?

LAK er en festival for nordisk lydkunst og eksperimenterende musik, der finder sted pa en gammel lakfabrik i Kobenhavn fra d. 26.-29. september. LAK festival satter fokus på anderledes koncertoplevelser og lydeksperimenter med musikere og lydkunstnere fra hele Norden. Vi præsenterer koncerter, lydperformances, lydinstallationer, workshops og et seminar om radiokunst, alt sammen i de gamle fabrikslokaler. Og til det, har vi brug for din ekspertise og dine hjælpende hænder!

Infomøde den 10. september.

Læs hele opslaget (pdf).

PLAYING WITH MYSELF / THOUSAND THREADS 7 i Dansehallerne

Hvad er virkeligt, og hvad er uvirkeligt?
Findes der flere virkeligheder, og hvordan forholder de sig til hinanden?
Kan en virtuel verden på skærmen være lige så virkelig som personen, der står foran?

Vil du udfordres og underholdes, så se forbi Thousand Threads, som er Dansehallernes tilbagevendende platform med eksperimenterende og innovative kunstnere fra både ind- og udland.

Oplev med thousand Threads 7 et dobbeltprogram med Kajsa Sandström og Alessandro Sciarroni, hvor virkeligheder mødes…

19. – 20. september 2013 / kl. 20 / Lille Carl
Dansehallerne / Kajsa Sandström & Alessandro Sciarroni
Kr. 125 / ung kr. 55

Læs mere og køb billetter

SPILLEDÅSEN Band Night

Fredag d. 13. september kl. 20 kan man for tredje gang opleve tre intime, akustiske koncerter i SPILLEDÅSEN. Selvom datoen giver visse associationer, har vi valgt at skippe gysertemaet til fordel for en bandaften. Dåsen indtages af bands, der alle har kvinder i front: miAbandET, Beats In The Wood og StarGoesCandy.

miAbandETer et dansksproget folk/singer-songwriter band med rødder i København. De udgav i januar 2013 albummet Dagbog for Dagdrømmere. Med melodiøse og svingende poetiske danske numre fortæller teksterne om troen på livet og tanker om tosomhed.

Beats In The Woods musikalske univers rummer lyden er gode popsange med et twist af støj, fede guitarmelodier og masser af lækkert kor og dubs. Forsangerinde Freja Nøhr har bl.a. spredt sin smukke røst i projekter med Vinnie Who, Murder og Twirly Mist.

StarGoesCandy-Unplugged bløder op for bandets ellers rockede live-lyd og serverer deres numre omformuleret til minimalistiske udgaver. Udtrykket er i front, når de akustiske numre åbner op og inviterer lytteren ned i et vuggende hav af kaldende melodier og lyriske håb.

Koncerterne koster tilsammen bare 30 kr. Vi har som altid sørget for billig bar. Dørene åbner kl. 19.30 og lukker kl. 20.00, når den første koncert går i gang.

https://www.facebook.com/#!/events/191160517725506/?fref=ts

FOF København/Lyngby søger studentermedhjælper til arrangementer

STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE LÆNGERE SØGES

Har du lyst til at afvikle debatarrangementer og foredrag med blandt andre Simi Jan, Frank Esmann, Jan Sonnergaard, Martin Hall og Hans Jørgen Bonnichsen? Er du servicemindet og kan du medvirke til at både foredragsholdere og publikum får en god oplevelse? Kan du lede debatter og facilitere dialogen mellem foredragsholder og tilhørere? Har du teknisk flair, så du kan træde til, hvis computeren eller mikrofonen driller?

Så er stillingen som studentermedhjælper ved FOF København/Lyngby noget for dig.

STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE LÆNGERE SØGES

Stilling i CULTUREBITES

STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE LÆNGERE SØGES

Oversættervirksomheden CULTUREBITES har speciale i kunstfaglige tekster og løser forskelligartede opgaver for nogle af Danmarks største kunst- og kulturinstitutioner, bl.a. Statens Museum for Kunst, Kunstakademiet, Arken og mange flere.Desuden arbejder vi med et projekt, som omhandler samtidskunstvideoer, KUNSTEN PÅ REJSE.

Vi søger en engageret studerende fra kunst/kultur eller kommunikationsstudier med viden om sprog og kendskab til samtidskunstscenen foruden kunsthistorie til at varetage nogle af virksomhedens udadrettede kommunikationsopgaver.

Stillingen vil være på 10-15 timer ugentligt, hjemme og ca. 1 gang ugentligt sammen med de øvrige medarbjdere i Culturebites.
Arbejdsopgaverne vil primært indebære opsøgende kontakt til potentielle samarbejdspartnere (museer, gallerier etc.) via mail og telefon. Indsamling og systematisering af information om vores netværk af samarbejdspartnere, udarbejdelse og opdatering af tekster til hjemmeside (Podio og Dropbox), udsendelse af nyhedsbreve, ind i mellem galleri- og museumsbesøg, samt diverse forskelligartede opgaver.

Vi søger en studentermedhjælp, som:

* Taler og skriver fejlfrit dansk og er stærk i skriftligt og mundtligt engelsk. Yderligere sprogkundskaber er en fordel, men ikke et krav
* Er struktureret, velorganiseret og god til at holde overblik
* Er udadvendt og trives med opsøgende arbejde, hvor vedholdenhed og initiativrigdom er afgørende
* Trives med at arbejde selvstændigt og er selvstarter
* Har meget gerne erfaring med andre former for kommunikationsarbejde
* Har kendskab til brugen af Podio og Dropbox evt. InDesign
* Interesserer sig for det danske kunst- og kulturmiljø og er velinformeret om nyheder, nye tendenser etc.

Som studentermedhjælp i Culturebites får du:

* Stort indblik og kontakt til den danske kunstscenen og museumsverden
* Erfaring med opsøgende kommunikationsarbejde
* Rig mulighed for at komme med ideer og input og udnytte din viden om kunst- og kulturmiljøet
* Et selvstændigt, fleksibelt og velbetalt studiejob med kunst- og kulturrelevans

Du kan læse mere om virksomheden på www.culturebites.dk

STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE LÆNGERE SØGES

Invitation til EDU Days – Messer om studier i udlandet

EDU Days er Danmarks største messer om studier i udlandet. Messerne er for alle, der overvejer at studere i USA, Australien, New Zealand, Mexico, Kina, Hong Kong, Vietnam, Malaysia eller Singapore.

Messerne henvender sig til studerende, der ønsker at studere i udlandet med støtte fra udlandsstipendieordningen. Det kan være studerende, som har fået afslag på en udvekslingsplads, vil til andre universiteter end udvekslingsaftalerne giver mulighed for eller studerende, der efter ansøgningsfristen på deres egen uddannelsesinstitution, har fået lyst til at læse i udlandet.

Se hele opslaget (pdf).