Udstillingsåbning: Paul Gauguin – Hvorfor er du vred?

Kom med, når vi åbner Glyptotekets nye særudstilling ’Paul Gauguin – Hvorfor er du vred?’. Her genbesøger vi fortællingen om en af fransk kunsts mest mytologiserede figurer og stiller skarpt på kunstnerens værkproduktion fra Tahiti. Samlingen bliver sat i et nyt lys i samspil med historisk materiale og international samtidskunst. I udstillingen kan du udover værker af Gauguin også opleve værker af Yuki Kihara (WS/J), Nashashibi/Skaer (UK), Selina Tusitala Marsh (NZ) Angela Tiatia (NZ/AUS) samt den afdøde tahitianske aktivist og multikunstner Henri Hiro (1944-1990).

Kl. 17 kan du i Festsalen høre åbningstale ved direktør Gertrud Hvidberg-Hansen samt få en introduktion til udstillingen ved kurator Anna Kærsgaard Gregersen. Til slut kan du opleve kreativ direktør i GAFA ARTS Collective, Sani Muliaumaseali’i i samtale med Anna Kærsgaard Gregersen. Samtalen foregår på engelsk. Køb billet til denne del af programmet her.

I løbet af aftenen opfører Sani Muliaumaseali’i og Edith Simone performanceværket ’Culture for Sale’ af samtidskunstneren Yuki Kihara.

Læs mere om udstillingen her.

Picnic
I anledning af udstillingsåbningen har museumscaféen Picnic udviklet en særlig menu inspireret af det franskpolynesiske køkken. Madbillet købes på forhånd her.

Hvornår
19. november 2020
kl. 10 – 21

Pris
Entré til museet.
• Voksne: 115 DKK
• Årskort: Gratis
• Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 85 DKK
• Under 18: Gratis

Køb din entrébillet her eller i museets billetsalg.

Som gæst på Glyptoteket er din sikkerhed helt afgørende for os. Vi følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger og vejledninger og har indført en række tiltag, der gør et besøg på Glyptoteket til en tryg og forsvarlig oplevelse. Læs mere her.

Skriv et svar