VÅBENHVILE LIVE: JOMI MASAGE INTIMKONCERT M.M.

jomi messageTorsdag d. 18/06 kl. 18:00-20:00
Overgaden Institut for Samtidskunst
Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København
Arrangementet er gratis og alle er velkomne!

Udstillingsprojektet “Våbenhvile – 100 års forestillinger” på Overgaden aktiveres og transformeres igennem en række arrangementer. Denne aften byder på:

KONCERT // Jomi Massage
Denne aften indledes med en alternativ intimkoncert med en af dansk rocks støjpionere Jomi Massage.

PERFORMANCE // Kvinder synger
Molly Haslund folder sit værkbidrag fra udstillingen ud gennem fælles korsang. Vi synger sange fra 1970er sangbogen Kvinder synger af S. Østre under ledelse af musiker og korleder Marie Eline Hansen og akkompagneret af Molly Haslund på en til lejligheden specialbygget guitar. Alle uanset køn er meget velkomne til at være en del af koret, og det kræver ingen forberedelse.

PERFORMANCE // Brevkassen
Tomas Lagermand Lundme læser to spørgsmål og et svar fra brevkassen.

Skriv et svar