Flemming Madsen Poulsen: Kunst og Videnskab – et fælles anliggende?

TORSDAGSARRANGEMENT

PÅ DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING:

DECEMBRISTERNE I DIALOG MED FORFATTERE, BILLEDKUNSTNERE, FILOSOFFER OG VIDENSKABSMÆND.

For at sætte fokus på den enkelte kunstners enestående rolle i udstillingen, har hvert medlem af kunstnersammenslutningen indledt et tværfagligt samarbejde med et selvvalgt fagperson, som er inviteret til at kaste et anderledes og nyt blik på processen og værket. Billedkunstner Oda Knudsen har samarbejdet med forfatter og redaktør Flemming Madsen Poulsen. Siden debuten i 1978 har Madsen Poulsen lagt hånd til over 100 udgivelser. Flest faglitterære bøger, men også børne- og ungdomsbøger, digtsamlinger og en enkelt roman. I 2007 udgav Madsen Poulsen en biografi om Alfred Nobel. Oda Knudsens værk har netop modtaget præmiering fra Statens Kunstfond.

FLEMMING MADSEN POULSEN:

KUNST OG VIDENSKAB –ET FÆLLES ANLIGGENDE? 

Torsdag d. 22. september kl. 19.30-20.30
Forfatter Flemming Madsen Poulsen, redaktør for Forfatterforlaget Attika, tager udgangspunkt i sin biografi om Alfred Nobel i undersøgelsen af forholdet mellem kunst og videnskab. Omdrejningspunktet i Flemming Madsen Poulsens foredrag er den menneskelige nysgerrighed, hvilket han relaterer til Decembristernes udstilling.

Den Frie Udstillingsbygning tilbyder løbende arrangementer i relation til og sideløbende med vores udstillingsprogram. Vores arrangementer afspejler vores profil som Kunstnernes Hus, og vi præsenterer derfor bl.a. kunstnersamtaler, seminarer og debatter om aktuelle tematikker i kunsten i forbindelse med vores udstillinger. Desuden skaber vi rammer for lanceringer af kunstnerpublikationer, lydkunst og foredrag med markante forskere og tænkere inde for kunsten.

Deltagelse koster almindelig entré, og tilmelding er ikke påkrævet.

Se mere på denfrie.dk

 

Skriv et svar