GRAND OPENING: CHRISTIAN FINNE (DK) / ‘AMULET’

CHRISTIAN FINNE (DK)
SOLOUDSTILLING ‘AMULET’
16. NOV – 8. DEC 2018
GRAD OPENING 16.11 KL. 16-19
••••••••••••••••••••••••
(DK)
Galleri Christoffer Egelund er stolt af at præsentere udstillingen ‘Amulet’; Galleriets anden soloudstilling med den danske kunstner Christian Finne.

Christian Finnes praksis har sin rod i den kunstneriske undersøgelse af psykedeliske bevidsthedstilstande og en opløsning af de senmoderne identitetsbegreber. Finnes arbejde giver bevidsthedsudvidelsens fortærede øjeblikke et visuelt sprog og kommunikerer dem ind i billedkunstens krystalliserende evighed. Finne bevæger sig nysgerrigt og vågent som kunstner i verden, og samfundskritikken lægger ham aldrig fjernt i den kunstneriske udfoldelse og det er først og fremmest formidlingen af den levede åndelige oplevelse, der optager hans billedverden.

Med udstillingen Amulet præsenterer Finne en række nye værker, der tager deres afsæt i talismandens oldhistoriske plads i menneskelivets sociale og spirituelle konstellationer. Amuletten er et ornament, der bæres mod huden for beskyttelse eller styrke. Modsat relikviet skal amuletten ikke indvies, men bærer sin kraft i sig selv og i de praksisser den anvendes i. Ligeså har kunsten, udover at dele de ornamentiske egenskaber, også sin fænomenologiske væren og kraft i sig selv og den kunstneriske praksis. I kunsten er proces og genstand ét og selvforstærkende i skabelsen af den kommunikation og kontakt, som i sidste ende er kunstens essens.

Amulettens status som lykke og kraftbringende genstand bliver i Finnes værker overført til kunstnerens shamanistiske rolle som effektiv besjæler af genstande. Værket bliver amuletten, der trækker de sociale samfundsprocesser ind i den synlige verden og giver Finnes skarpe politiske og sociale samfundskritik kraft. Det politiske og sociale klima bliver suget ind gennem kunstnerens luftveje og kommer som krystalliserede farveeksplosioner og flimrende billedglimt ud på den anden side.

Christian Finne er uddannet fra det Kgl. Danske Kunstakademi i 2005. Han bor og arbejder i København. Christian Finne har med støtte fra Statens Kunstfond stået for en monumental udsmykning på Rosborg Gymnasium i 2017.

Hans værker findes i flere danske samlinger, som Bornholms Kunstmuseum, der har indkøbt tre værker, samt Københavns Kommune og Statens Kunstfond. Finne har haft flere soloudstillinger i og udenfor København og har desuden udstillet ved gruppeudstillinger i både Sverige, Norge og på flere danske kunstinstitutioner og museer. Finnes kunstneriske praksis har udfoldet sig i tegning, lyd, video, aktivisme, installationer, ritualer, besværgelser og mimetisk magi. Desuden har Christian Finne i 2018 været genstand for Henrik Edelbos dokumentarfilm ’Hr. Finnes Virkelighedstunnel’.

Udstillingen Amulet er støttet af Statens Kunstfond.
Foto: Christian Finne, ‘The Ground is Heavy with dirt’, 125×244 cm
••••••••••••••••••••••••

Galleri Christoffer Egelund inviterer til åbningen af udstillingen Amulet fredag den 16. november fra kl. 16-19, hvor kunstneren vil være tilstede. Udstillingen løber til og med den 8. december, 2018. Åbningstider: tirsdag-fredag fra 11-18, lørdag fra 12-16. For yderligere info om værkerne og pressefotos kontakt venligst galleriet på: hello@nullchristofferegelund.dk eller tlf. +45 33939200. Besøg venligst www.christofferegelund.dk for flere detaljer.

Kommunikationspraktikant til Copenhagen Contemporary, forår 2019

 

Københavns nye kunstcenter Copenhagen Contemporary (CC) søger en kommunikationspraktikant til at assistere kommunikationen og markedsføringen af institutionen. Praktikken er sat til at vare et semester med start i januar og tilrettelægges efter de af universitetet udstukne retningslinjer for en meritgivende praktik. Praktikken er ulønnet.

CC er Københavns nye kunstcenter, der viser international installationskunst skabt af samtidskunstens verdensstjerner, og har siden 2016 vist udstillinger med bl.a. Bruce Nauman, Yoko Ono, Ragnar Kjartansson, Pierre Huyghe, Bill Viola, Celeste Boursier-Mougenot, Sarah Sze, Christian Marclay, Anselm Kiefer, SUPERFLEX og Doug Aitken. CC huser herudover mange forskellige typer arrangementer, nye formidlingstiltag og byrumsaktiviteter med målet om at skabe en deltagerorienteret platform for alle generationer – og arbejder for at blive byens nye mødested.

Arbejdsområde
CC søger en person, der skal være med til at skabe alle dele af kunstcentrets kommunikation inden for presse, markedsføring, sociale medier, hjemmeside mm. Her vil du være med til at løse følgende opgaver:

  • Skabe indhold til CCs forskellige kommunikationskanaler
  • Arbejde sammen med den kommunikationsansvarlige og det kunstfaglige team om CCs kommunikationsstrategiske arbejde
  • Skabe dialog med vores brugere og besøgende via sociale medier
  • Opdatering og udbyggelse af hjemmeside
  • I samarbejde med vores designbureau tilrettelægge og eksekvere kampagner
  • Hjælpe med at skabe sponsor-samarbejder
  • Opdatering af pressedatabase, kontakter, profiler mm.


Kvalifikationer

  • Uddannelsesmæssig baggrund i journalistik, kommunikation, lingvistik, visuel kultur, litteraturvidenskab eller tilsvarende uddannelse
  • Du interesserer dig for formidling samt kommunikations- og markedsføringsstrategi på tværs af medier
  • Du skriver i et klart og velformuleret sprog
  • Du har en interesse for den aktuelle kunst og samfundsudvikling
  • Du ved, hvordan man tiltrækker et større publikum
  • Du er flydende på dansk og engelsk
  • Du er idérig og kan bidrage i alle dele af processen fra udvikling til implementering og drift
  • Du er en god kollega og hjælper også gerne med praktiske opgaver
  • Arbejder selvstændigt og engageret med lysten til at lære og tage fat, hvor der er brug for det

CC er et internationalt center for samtidskunst i København, der har til huse i 7.000 m2 store haller i den tidligere Svejsehal på Refshaleøen, Københavns nye kulturkvarter. CC har en lille gruppe dedikerede medarbejdere, der alle løfter i flok.

Henvendelse: Kommunikationschef Ida Maj Ludvigsen, mobil 60219321

Ansøgningen sendes senest senest d. 16. november kl. 12.00 til ida@nullcphco.org mærket ”praktik”. 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Hvad indebærer det at være et kulturelt menneske?

Meet, Eat and Talk / Dansehallernes dialogaftener, som afholdes løbende henover sæsonen.
Meet, Eat and Talk / Dansehallernes dialogaftener, som afholdes løbende henover sæsonen.

MEET, EAT AND TALK
Onsdag 7. nov. 2018 / kl. 19-21 / på Polykrom Cafe

Dansehallerne er klar med endnu en omgang af Meet, Eat and Talk. Kig forbi og deltag i dialog med Dansehallernes kunstneriske leder og direktør Efva Lilja om dans, koreografi og kunst. Det er en god mulighed for at komme ind under huden på kunstarten under afslappede former.

Målet er føre en aktiv dialog om koreografisk scenekunst og dens betydning i samfundet – i direkte dialog med dig, Jer og vores omverden og på den måde udvikle viden og øge bevidstheden om kunst og dens betydning.

Alle er velkommen, der er fri entré, og der er ikke tilmelding. Man dukker bare op (adgang og mad efter først-til-mølle princippet.)

I denne sæson afholder vi det på Polykrom Café på Den Frie Udstillingsbygning ved Østerport Station. I resten af året afholder vi Meet, Eat and Talk to gange:

Onsdag 7. nov. 2018 / 19-21 – Aftenens spørgsmål: Hvad indebærer det at være et kulturelt menneske?
Onsdag 5. dec. 2018 / 19-21 – Aftenens spørgsmål: Hvad vil det sige at dele et måltid?

Polykrom Café, Den Frie, Oslo Plads 1, Kbh Ø.

OBS: Vi holder dialogen på engelsk, hvis der er deltagere, der er engelsksproget.

Læs mere

Begivenhed på Facebook