Frivillig udstillingsvagt/omviser søges til Faurschou Foundation i Venedig

Har du 1-2 måneder fri til nye eventyr og er du kunstinteresseret så er dette måske noget for dig?

Faurschou Foundation søger én til to frivillige udstillingsvagter til en udstilling vi afholder i Venedig, i perioden 5. maj til 30. juni 2015.

I forbindelse med Venedig Biennalen præsenterer Faurschou Foundation i Venedig en stor solo-
udstilling med den internationalt anerkendte kinesiske kunster Liu Xiaodong. Udstillingen finder sted i Fondazione Giorgio Cini på øen San Giorgio Maggiore.

Dine opgaver bliver at stå i udstillingen, i bogbutik samt reception, omvise og løse små ad hoc opgaver. Det er derfor en fordel med en relevant kunstfaglig baggrund – fra fx kunsthistorie, moderne kultur eller litteraturhistorie.

Vi søger en frivillig, der kan dække hele perioden maj – juni, eller minimum én måned. Rejsen t/r, kost og logi bliver betalt. Arbejdstiden er mandag til søndag 10 – 19, onsdag fri.

Kvalifikationer:

  • Du er smilende, glad og serviceorienteret
  • Du interesserer dig for kunst og er villig til at sætte dig ind i den aktuelle udstilling
  • Du kan flydende dansk og engelsk – italiensk er en fordel, men ikke et krav.
  • Du kan holde hovedet koldt og have flere bolde i luften
  • Du kan tage fat og hjælpe til med ekstra opgaver

Om Faurschou Foundation:

Faurschou Foundation er en privatejet kunstinstitution med en samling af samtidskunst i international topklasse og med udstillingssted i Københavns Nordhavn samt i Beijings attraktive kunstkvarter 798. Faurschou Foundation præsenterer de besøgende for nogle af verdens mest anerkendte kunstnere.

I år har Faurschou Foundation lejet sig ind i udstillingslokaler i Venedig. Her består teamet af 2 fastansatte fra Faurschou Foundation og 3 italienske udstillingsvagter. Du vil derfor indgå i et lille men tæt team, hvor god arbejdsmoral og omgangstone er værdsat.

Ansøgning med CV og billede sendes til Michelle Dalum, michelle@nullfaurschou.com snarest muligt eller senest fredag den 27.03.15.

Spørgsmål kan rettes til michelle@nullfaurschou.com / +45 33914131.

Filmfestivalen Nordisk Panorama Søger Praktikant

Er du vild med dokumentarfilm – og har du lyst til at arbejde med film på tværs af Norden? Så er du måske den praktikant vi søger til Nordisk Panorama – Nordic Short & Doc Film Festival i 2015.

Filmfestivalen Nordisk Panorama viser de bedste nordiske kort- og dokumentarfilm og samler den nordiske branche samt internationale branchefolk i Malmö 18.-23. september.

Nordisk Panorama er en organisation, der året rundt promoverer nordiske kort- & dokumentarfilm og arbejder for at styrke filmenes udbredelse i Norden, Europa og resten af verden. Vi faciliterer samarbejde mellem nordiske kort- & dokumentarfilmskabere og arbejder for at give den nordiske branche det bedste vindue til verden.

Til Nordisk Panorama er vi på jagt efter en praktikant til vores branche-event NP Forum for Co-financing of Documentaries.

Nordisk Panorama Forum

En af Nordisk Panoramas hjørnesten er den nordiske co-finansieringsevent Nordisk Panorama Forum for Co-financing of Documentaries. NP Forum er den primære finansieringsevent for den nordiske dokumentarfilmsbranche. Her præsenteres udvalgte dokumentarfilm in the making for nordiske og internationale financierer samt 200 mennesker i publikum, hvorefter financierer og projekter ser hinanden an i individuelle møder.

Opgaverne på NP Forum består i:

  • at assistere NP Forum teamet i arbejdet med de ansøgende projekter
  • kontakt til deltagende producere, instruktører, financierer og branchefolk
  • behandling af akkrediteringer
  • klargørelse af katalog og website
  • assistere i logistik og planlægning i forbindelse med NP Forum

Praktikstart: midt maj 2015. Varighed: min. 4 mdr.

Deadline for ansøgning: 13. april 2015.

For spørgsmål kontakt Christina Jul Gregersen på mail eller tlf. 3311 5152. Ansøgning sendes til christina@nullnordiskpanorama.com – med overskriften praktik.

Kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du er selvstændig, systematisk og serviceminded, at du er typen, der ser en opgave og hurtigt griber bolden. Interesse for nordiske kort- og dokumentarfilm samt forståelse af mere end et nordisk sprog er en fordel. Engagement og flydende engelsk er en forudsætning.

Praktikken er ulønnet, men vi kan til gengæld tilbyde et unikt indblik i den nordiske kort- og dokumentarfilmsbranche. Praktikken finder sted på vores kontor i København. Festivalen afholdes i Malmö.

Det er også muligt at søge om praktik på andre dele af Nordisk Panorama. Skriv gerne til os.

For mere info se www.nordiskpanorama.com

Vi har hermed fornøjelsen at invitere jer til Copenhagen Festival Ensemble´s koncert

CFE_Flyer_A5_180415

Koncerten finder sted lørdag den 18. april 2015 kl.19.00 i Odd Fellow Palæet, Bredgade 28, København.

Musikere ved denne koncert vil være: den danske violinist Marie Hanskov , den svenske bratschist Henrik Frendin, den russisk/ spanske cellist Mikhail Milman og den russisk/ tyske pianist Dimitri Wesselowski.

Program:
L.v. Beethoven: klavertrio op. 70 nr. 2
W. A. Mozart: klaverkvartet i g-mol

For mere information (om ensemblet, gæstemusikere, billetsalg) er De velkommen til at besøge ensemblets hjemmeside: www.copenhagenfestivalensemble.com

Hvis I fremover ønsker at modtage nyheder om vores ensemble og dets koncerter, så tilmeld jer vores mailliste på hjemmesiden.

DRINK’N’DRAW I DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING

Drink_n_Draw_MSLW_26 februar 2015_foto3

Med Drink’n’Draw er rammerne skabt for en helt særlig kunstnerisk oplevelse. I løbet af aftenen vil vi bevæge os rundt i den aktuelle udstilling, alt imens en levende model såvel som publikum vil kunne gå i dialog med eller lade sig inspirere af omgivelserne. Så kom til croquis og nyd en lille forfriskning mens du tegner.

Praktisk information:
Arrangementet finder sted torsdag d. 26. marts fra 19.30 – 21.00.

Pris: 135,-

Billetter købes via billetsalg.dk.

Billetten inkluderer:
Udstillingsentre, croquis, hardback skitsebog (A3) og én øl. Det vil være muligt at låne tegneredskaber.

Drink’n’Draw i Den Frie Udstillingsbygning er blevet til i samarbejde med TIGER og med sponsorat fra Premium Beer

Lille Bogdag

Lille Bogdag er to forårsdage ved vandkanten midt i København – en uformel hyldest til alle de fantastiske bøger, der i disse år ser dagens lys på mindre, danske kvalitetsforlag. Tag på udflugt ved vandkanten og mød de fleste af de mindre, uafhængige, danske skønlitterære forlag, køb bøger, hør oplæsninger og samtaler med bøgernes bagmænd – forfattere, oversættere, forlæggere osv. – drik en bajer, glo på en sky, lyt til en historie og hils på en bog.

Mød bl.a. forlagene Arena, Kronstork, Gladiator og Virkelig og forfatterne Birgitte Krogsbøll, Tomas Espedal, Christel Wiinblad, Monia Sander og mange flere.

Læs meget mere på http://lillebogdag.dk/

Louisiana Lecture i anledning af Richard Mosse – The Enclave på Louisiana – onsdag 25.3. kl. 19.30

Mørkets hjerte – Introduktion ved Jakob Ladegaard og oplæsning af Jens Albinus
Onsdag den 25.3. kl. 19.30

Skuespiller Jens Albinus læser op af Joseph Conrads romanklassiker “Mørkets hjerte” om kolonitidens Congo. Introduktion ved Jakob Ladegaard, lektor i litteraturhistorie, Aarhus Universitet.
Gratis for museets gæster. Pladsreservation på www.louisiana.dk. Gebyr 10 kr.

Udstillingen vises frem til 25.5. 2015

Ny bog om europæisk hofkultur og fyrsteresidenser 1500-1700

forside1

Datidens Europa var domineret af to rivaliserende supermagter, Habsburgerne i Spanien og Det Tyskromerske Rige og kongerne fra Valois- og Bourbondynastiet i Frankrig.  Magtkampene mellem de to parter og deres allierede handlede ikke kun om udenrigspolitik. Konkurrence og kulturelt overskud blev i lige så høj grad udtrykt med visuelle virkemidler som hofceremonier og etiketteregler, prægtige residensbygninger og luksuriøse interiører.  Det var et virkningsfuldt kodesprog, der blev talt ved alle europæiske hoffer – også blandt ’de andre’, de uafhængige nationer i kontinentets periferi.

I foråret 2012 var Nationalmuseet sammen med Frederiksborg Slot og Rosenborg vært for en konference, arrangeret af forskningsprojektet PALATIUM under European Science Foundation (www.courtresidences.eu). I fokus stod netop hofferne uden for de store magtcentre, der i overført forstand var ligesom den frygtindgydende drage, Scylla og malstrømmen Charybdis fra antikkens mytologi.  Hvordan skulle man navigere mellem de altdominerende impulser fra ’de store’ og samtidig – med mere begrænsede ressourcer – markere sin nationale egenart?

Disse problemstillinger belyser bogen Beyond Scylla and Charybdis. European Courts and Court Residences outside Habsburg and Valois/Bourbon Territories 1500-1700, redigeret af Birgitte Bøggild Johannsen og Konrad Ottenheym. Værket udgør nr. 24 i Nationalmuseets Skriftserie PNM. I 23 artikler fortælles om magtspil og politisk teater eller om den strategiske brug af hofceremonier og residensarkitektur, bl.a. i Sverige, Danmark, England, Polen, Rusland, Italien og Portugal.

Litterær samtale om Inger Christensen

ingerchristensen_edited-1Torsdag d. 26. marts kl. 16 – 17

 

Kan du lide digte og litteratur? Så har du her muligheden for at høre om Danmarks måske dygtigste digter!

 

Vi er så heldige at have fået forfatter Niels Lyngsø og adjunkt, phd. Anne Gry Haugland til at tale om Christensens digtning med udgangspunkt i den naturfilosofi som kan læses i sonetkransen Sommerfugledalen

Niels Lyngsø er en digter der ubesværet løfter arven fra Inger Christensen.  Anne Gry Haugland forsvarede i 2012 sin ph.d. afhandling “Naturen i ånden”. Naturfilosofien i Inger Christensens forfatterskab.

Der desuden også en udstilling, i forbindelse med arrangementet, af billedkunstner Heléne Sandegård, som er inspireret af Inger Christensens digtsamling Sommerfugledalen.

Læs om arrangementet her: http://kubis.kb.dk/c.php?g=91566&p=591557

Og tilmeld dig vores facebook event på: https://www.facebook.com/Humbiblioteket?ref=aymt_homepage_panel#!/events/1570927539860752/?ref_newsfeed_story_type=regular

Vi glæder os til at se jer!

International workshop i Dansehallerne / 19. marts 2015

Pix Dansehallerne Teaterkatalog 15_16International workshop med gæster fra danse-organisationer i Berlin, Wien og Barcelona.

Dansehallerne afholder i forbindelse med den igangværende dialogproces en international workshop, hvor repræsentanter fra tre forskellige danse-organisationer vil deltage og være med til at diskutere og give deres erfaringer fra deres arbejde videre.

Wokshoppen er åben for alle, og tilmelding er ikke nødvendig, så bare duk op.

Torsdag 19. marts 2015 / kl. 16-20 (i Dansehallerne, loungen, 2 sal)  / Pasteursvej 20, 1799 V.

Panelet består af:
Mercat de les Flors (Barcelona) – Francesc Casadesús Calvó (Director)

Tanz im August (Berlin) – Virve Sutinen (Festival Director/Artistic Director),

WUK (Werkstätte – und kulturhaus, Vienna) – (Klaus Schafler (member of the Kunsthalle Exnergasse),

Workshoppen vil foregå på engelsk:

The aim with this meeting is to explore, discuss and uncover these questions:
– What are the main focus/or focusses of our organization and how is it structured? i.e., profile, management, board, decision making etc.
– In what ways do the art feed into the organization i.e. program, profile, structure?
– How and how much do we enter into dialogue with the artists?
– How do we as organization become visible in the public eye but also in the eye of the arts?
– How do we relate to funding and/or own income?
– How do we engage in international partnerships? And how does this inform our work?

–          Each panelist gives a 30 minutes introduction to their organization
–          20 minutes break (we will serve a light meal)
–          Working in smaller groups together with the panelists
–          Rounding up

Læs mere om Dansehallernes dialogproces og øvrige workshops på www.dhdialog.dk

Mange hilsner

Dansehallerne

Foto: Søren Meisner