PRAKTIKPLADS I NEW YORK

Praktikstilling i Kultur & Presse-sektionen ved Danmarks Generalkonsulat i New York.

Kultur & Presse-sektionen arbejder for at facilitere kulturel udveksling mellem danske og amerikanske kunstnere, kulturinstitutioner og interessenter, samt at kommunikere og understøtte eksport af dansk kunst og kultur i New York og på den amerikanske østkyst.

Praktikanten assisterer kulturattachéen og pressechefen i det daglige kommunikations- og kulturudvekslingsarbejde med blandt andre følgende opgaver:

  • Udarbejdelse af nyheds- og kulturstof til hjemmesiden www.usa.um.dk og Facebooksiden www.facebook.com/consulatedenmarknewyork
  • Besvarelse af diverse henvendelser angående danske samfundsforhold, dansk kunst og kultur m.m.
  • Redigering og udsendelse af dansk kulturnyhedsbrev for New York-området
  • Facilitering af danske kunst- og kulturprojekter i det østlige USA
  • Servicering af dansk og amerikansk presse
  • Opdatering af diverse lister og registre

Ansøgningsfrist d. 15. marts 2015.

Læs hele opslaget (pdf).

STUDERENDE MED STÆRKE ENGELSKKUNDSKABER SØGES

Infomedias redaktion søger skribenter, der kan formulere sig perfekt på skriftligt engelsk og dansk.

Som skribent skal du i fællesskab med kolleger skrive skarpe og korrekte resumeer af relevant nyhedsstof og presseomtale til Infomedias kunder, der tæller flere store internationale virksomheder og organisationer. Infomedias produkter er et vigtigt
redskab i deres hverdag, og de forventer et højt kvalitetsniveau. Det skal du være med til at levere.

Ansøgningsfrist d. 15. marts 2015.

Læs hele opslaget (pdf).

BIO-BEAUTY // En fejring af sanserne

BIO-BEAUTY PIC

Atelier Hotel Pro Forma inviterer til LOUNGE
fredag d. 6. marts kl. 17-21, Strandlodsvej 6B, 2300 Kbh S

BIO-BEAUTY // En fejring af sanserne

Fredag d. 6. marts åbner Atelier Hotel Pro Forma dørene til forårets første Lounge – Hotel Pro Formas månedlige event, hvor vi viser genrebrydende kunst i uformelle rammer på 3. sal.

Atelierets ti nye kunstneriske praktikanter fra hele Europa præsenterer denne aften værker, som er inspireret af dyrs oplevelse af verden. Med afsæt i biolog Anders Garms forskning i goplers særlige synsevne og arkitektfirmaet BIM Equitys brug af 3D animationer har praktikanterne arbejdet kunstnerisk med dyrs selektive og instinktive sanseverden.

En edderkop har op til 8 øjne – ideelt til jagt og overvågning. En flagermus navigerer udelukkende ved hjælp af lydsignaler.

Hvordan bruger du dine sanser, og kan dine venner klare Goplerummet, mens du får en drink i baren?

Aftenen byder på installationer, live performances og hemmelige koncerter.

Tid: Fredag d. 6. marts fra 17-21. Kom og gå som du har lyst.
Sted: Hotel Pro Forma, Strandlodsvej 6B, 2300 Kbh S

Gratis entré
Øl og vin vil kunne købes i baren til få penge.
Kontant/ MobilePay

Lounge er produceret af Atelier Hotel Pro Forma, som består af internationale artists-in-residence og kunstneriske praktikanter. De er alle udvalgt af kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm.

Find vores event på Facebook BIO-BEAUTY // a celebration of the senses

Studentermedarbejdere til kulturformidling og byudvikling

Studentermedarbejdere søges til kulturformidling og udvikling af bylivet for unge i Slagelse Kommune
• vil du være med til at skabe kulturaktiviteter for især unge og samtidig styrke bylivet i Slagelse Kommune?
• vil du udvikle dine kompetencer inden for kommunikation, projektudvikling og -styring?
• vil du have relevant erhvervserfaring på dit CV?

En række af Slagelse Kommunes kulturinstitutioner ønsker at ansætte studentermedarbejdere, der kan afholde arrangementer, igangsætte initiativer og løse opgaver, der går på tværs af kulturinstitutionerne. Disse kulturaktiviteter skal især rettes mod unge og medvirke til at styrke bylivet i kommunen. Slagelse Kommunes Kulturafdeling koordinerer de opgaver, der går på tværs af de forskellige kulturinstitutioner.

Derudover indgår studentermedarbejderne i de enkelte kulturinstitutioners daglige arbejde. Den enkelte studentermedarbejder vil derfor være tilknyttet én af kulturinstitutionerne og have sin daglige gang i denne, og ansættelsesforholdet knytter sig til denne.

Der er stillinger tilknyttet følgende kulturinstitutioner
• Slagelse Bibliotekerne
• Slagelse Musikhus
• Vestsjællands Museum
• Gerlev Idrætshøjskole og Legepark
• Vikingeborgen Trelleborg.

Hvad bliver dine arbejdsopgaver?
• udvikle aktiviteter rettet specielt mod unge med udgangspunkt i Slagelse Kommunes kulturinstitutioner
• formidle kulturinstitutionernes aktiviteter til unge
• samarbejde med andre studentermedarbejdere
• indgå i kulturinstitutionens almindelige drift.

Lidt om dig
• du er fuld af gode idéer
• du er god til at samarbejde og skabe netværk
• men kan samtidig arbejde selvstændigt
• du brænder for formidling og kultur
• du er i gang med en mellemlang eller længere videregående uddannelse, og du bliver tidligst færdig med dine studier sommeren 2016
• kendskab til Slagelse Kommune er en fordel, men ikke et krav.

Arbejdstiden er fleksibel og aftales nærmere, men vil være på cirka 15 timer ugentlig. Du skal være indstillet på at aften- og weekendarbejde kan forekomme.

Løn og arbejdstid
Du ansættes på én af de deltagende kulturinstitutioner under dennes retningslinjer for ansættelse af studentermedarbejdere. Stillingen er tidsbegrænset til 1. juli 2016 med ansættelse snarest.

Sådan søger du
Send et CV og en motiveret ansøgning. Beskriv hvorfor du gerne vil være med til at udvikle kulturaktiviteter for unge i Slagelse Kommune og lidt om dig selv. I din ansøgning skal du opstille de fem kulturinstitutioner i en prioriteret rækkefølge efter hvilken du helst vil arbejde på. Begrund dit førstevalg.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt mandag den 23. marts 2015.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte kulturmedarbejder Pernille Andersen på telefon 58 57 44 55.

Frist for ansøgning
• 18. marts 2015 kl. 12.00.

Send din ansøgning med relevante bilag til

Slagelse Kommune
Kulturafdelingen
Gørtlergade 4
4200 Slagelse

eller via mail til kultur@nullslagelse.dk

Notes on Location – Symposium om Kunstnerbøger

150303_NoL_9_4

D. 19. og 20. marts afholder Den Frie Udstillingsbygning, i forbindelse med udstillingen Notes on Location, et to-dags symposium om kunstnerbøger i et udvidet felt med forskere, kunstnere, forlæggere og forfattere fra Norden. Gennem tværfaglige oplæg og debatter ønsker Den Frie at belyse kunstnerpublikationen fra forskellige faglige, teoretiske og kunstneriske vinkler samt at udfolde feltet gennem tematikker som materialitet, arkiver, litteratur og digitale publiceringsformer.

Symposiet afholdes i samarbejde med Institut for Kunst og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet og Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Nærmere info om tilmelding og program her

Deltagere: Cia Rinne (SE), Amalie Smith (DK), Anngjerd Rustand (NO), Tove Storch (DK), Nanna Debois Buhl (DK),  Maria Kjær Themsen (DK), Susanne Christensen (DK), Thomas Locher (DE), Trine Friis Sørensen (DK), Mathias Kokholm (DK), Thomas Hvid Kromann (DK), OEI: Jonas Magnusson og Cecilia Grönberg (SE), Temporary Services: Brett Bloom (US), Eller med a (NO)

 Symposiet realiseres med støtte fra Kunstfonden, Nordisk Kulturfond, Kulturkontakt Nord og Dansk Tennis Fond.

 Udstillingen Notes on Location åbner fredag d. 13.marts kl. 17- 20 og kan ses frem til d. 19. april 2015.

SOMMERPRAKTIK

KUNSTHAL 44 MØEN søger to praktikanter der studere Kunsthistorie, Visuel Kultur,  Moderne Kultur eller Kulturformidling på Københavns Universitet i perioden eller en del af perioden 4.5. – 27.9 2015

Vi kan tilbyde en sommer – uden for alfarvej – i et internationalt kunstmiljø, som en del af det daglige arbejde i kunsthallen. I skal hovedsalig arbejde med kunstformidling.

Praktikpladserne indebære:
1. PR nationalt og lokalt.
2. Planlægning og formidling af udstillingerne overfor børn og unge.
Kunsthal 44 Møen i dialog med børn og unge.

44_facade

Vi kan tilbyde:
— et værelse
— arbejdstid: onsdag til søndag i 30 timer
— cykelafstand til stranden
— at være en del af installation af udstillinger
— møde med kunstnere , kunststuderende og kuratorer

Kunstforeningen 44 Møen driver udstillingsstedet Kunsthal 44 Møen i Askeby på Møn med formand Bjørn Nørgaard og den tyske kurator René Block, som kunstnerisk leder, i spidsen. Møn har i mange år været centrum for internationalt agerende kunstnere og andre med rodfæste i Fluxus-bevægelsen. På denne baggrund valgte Henning Christiansen, Bjørn Nørgaard og René Block at stadfæste deres mangeårige samarbejde ved at stifte Foreningen 44 Møen i 2007 og åbne Kunsthal 44 Møen i 2008. I 2012 satte foreningen en gæstebolig ved siden af kunsthallen i stand, så unge nationale og internationale kuratorer, kunstnere og kunsthistorikere har mulighed for at studere og være en del af stedet og i 2013 udvidede foreningen sit virke ved at skabe et Arkiv der giver unge komponister adgang til Henning Christiansens kompositioner, og et Levende Arkiv der skaber mulighed for at publikum kan opleve, og de unge kunstnere kan udvikle, lydkunst.

For yderligere information og året program: www.44moen.dk
Og Christina Louise Jørgensen e-mail: info@null44moen.dk Mobil: 2392 7119

Ansøgningen sendes pr e-mail inden 16.3.15 til
E-mail: info@null44moen.dk
Kunsthal 44 Møen
Fanefjordgade 44
4792 Askeby
DENMARK

Ung kærlighed på Hovedbiblioteket

hovedb-web-stor2lo res_20141010_HOVEDBIBLIOTEKET_KULTURNAT_foto_kristoffer juel poulsen_0442 RØD2.- 6. marts kl. 16 i Democratic Coffee

Kærlighed har mange fremtrædelsesformer – og stemmer. Som led i festivalen Kbh Læser har Københavns Hovedbibliotek inviteret en række unge forfattere til at fortolke andres værker ud fra en forestilling om, at netop disse oplæsere vil kunne bidrage med noget særligt til oplevelsen af teksterne. Så kom og hør Södergran og Trotzig læst op på svensk, eller en ny generation af digtere give stemme til blandt andre Vita Andersen, Schade og Houellebecq.

Oplæsningerne er gratis og foregår i Hovedbibliotekets café hver dag d. 2. – 6. marts kl. 16. Der kan købes kaffe m.m. undervejs.

Mandag:

Caspar Eric (debuterede i 2014 med digtsamlingen 7/11) læser op fra Tryghedsnarkomaner af Vita Andersen.

Niels Henning Falk Jensby (elev på Forfatterskolen) læser op fra Idag er det Daisy af Kirsten Thorup.

Tirsdag:

Hannah Lutz (uddannet fra Forfatterskolen 2013) og Mirian Due (elev på Forfatterskolen) læser prosa og digte af hhv. Birgitta Trotzig og Edith Södergran på svensk og efterfølgende i dansk oversættelse.

Onsdag:

Theis Ørntoft (Yeahsuiten, 2009; Digte 2014, 2014) læser op fra Michel Houellebecqs forfatterskab.

Torsdag:

Signe Gjessing (debuterede i 2014 med digtsamlingen Ud i det u-løse) læser digte af Jens August Schade og Vicente Alexaindre.

Fredag:

Jonas Rolsted (Flex Death 2012, Gyldent Daggry 2014) læser TBA!

Se hele festivalprogrammet her.

Og facebook.

Louisiana Lecture om Paula Modersohn-Becker, Rilke og J.P. Jacobsen onsdag 4.3. kl. 19.30

LOUISIANA LECTURE – PAULA MODERSOHN-BECKER
Onsdag den 4.3. kl. 19.30
Louisiana Lecture: Berusede sanser – om Paula Modersohn-Becker, Rainer Marie Rilke og J.P. Jacobsen

Onsdag den 4. marts 2015 kl. 19.30 “Det beruser alle mine sanser.” Sådan skrev den unge maler Paula Becker i sin dagbog om læsningen af den danske forfatter J.P. Jacobsen. “Jeg læser ham fysisk!” Hun læste flere af J.P. Jacobsens værker og havde mange samtaler om forfatteren med den østrigske digter Rainer Maria Rilke, som også havde slået sig ned i kunstnerkolonien i Worpswede og var blevet en nær ven. De delte fascinationen af den danske forfatter.

Anders Ehlers Dam, skribent og ph.d. i litteratur, vil denne aften fortælle om J.P. Jacobsens store betydning for Rilke, Paula Modersohn-Becker og de andre Worpswede-kunstnere.
Gratis for museets gæster. Pladsreservation på www.louisiana.dk. Gebyr 10 kr.