Omvisning i udstillingen Reprogramming the City

Tag med på en søndagsomvisning i udstillingen Reprogramming the City og oplev eksempler på, hvordan man kan gentænke byen og dens funktioner.

Omvisningen i Dansk Arkitektur Centers aktuelle udstilling giver et indblik i det enorme arsenal af uudnyttede ressourcer, der findes i de rum og ting, der knytter sig til byens eksisterende funktioner.

I udstillingen kan du bl.a. opleve eksempler i 1:1 på projekter, der gentænker byen – få f.eks. et skud ny energi ved busstoppestedet, der har lysterapi i stedet for reklamer eller kom og drik et glas vand fra et billboard, der omdanner luftfugtighed til drikkevand. Hør mere om, hvordan hustage bliver inddraget til urbane haver og hvordan byens rum omkring os har potentiale til at blive meget mere, end det allerede er.

Udstillingen er kurateret af urbanist og forfatter Scott Burnham.

Omvisningen er gratis efter betaling af entré til udstillingen (40 kr. / studerende 25 kr.).

>> Læs mere om udstillingen her

>> Læs mere om projektet Making the City

Skriv et svar