PRAKTIKANT HOS KUNSTNERDUOEN J&K

Kunsterduoen J&K / Janne Schäfer og Kristine Agergaard søger praktikant i minimum 4 uger
Arbejdstiden er fleksibel.
Tiltrædelse: hurtigst muligt

Vi arbejder med tiden på projekter til Cph Dox, Statens Museum for Kunst og Kunstwerke, Berlin. Vi har desuden to store udsmykningsopgver, en i Kairo og en i Berlin.

Dine kvalifikationer: Gode kommunikationsevner i skrift og tale på engelsk samt sans for organisation. Gerne kendskab til photoshop / billedbehandling.

Du er:
– under uddannelse og ønsker konkret erfaring med alsidige opgaver i en professionel kunsterisk praksis
– allerede uddannet kunstner eller kunstformidler i akasse/bistandssystemet og skal aktiveres i fx en praktik

Vi tilbyder;
– Gratis kontorplads (hvor der også kan produceres mindre værker). Indtil 1.11 på Statens Værksteder for Kunst, derefter i atelier i Baggesensgade og evt i atelier i Berlin.
– Portfoliogennemgang eller anden kritik af praksis / projekter

Skriv en kort motiveret ansøgning på engelsk og et cv hurtigst muligt til: contact@nulljk-world.net

Kunsthal Charlottenborg søger studentermedhjælpere

Kunsthal Charlottenborg søger studentermedhjælp til vores front-desk, kunstboghandel og til at varetage omvisninger i de aktuelle udstillinger for både børn og voksne.

Om dig

Du er studerende og har gerne en bachelor i kunsthistorie, litteraturvidenskab eller er fra moderne kultur og kulturformidling. Vi foretrækker ansøgere, som har omvisererfaring og kan omvise på engelsk. Det er en fordel hvis du har særlig interesse for samtidskunst eller bredt kendskab til aktuel kunstlitteratur. Kunsthal Charlottenborg betragter iøvrigt mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi tilbyder

  • Indsigt og erfaring med museets hverdag og særarrangementer (formidling, undervisning, boghandel, billetsalg, kontakt med museets gæster, ferniseringer, events, pressebesøg etc.)
  • Indblik i kunsthallens udstillinger med internationale samtidskunstnere
  • Vejledning i omvisningsteknik og læringsmetode
  • Mulighed for afprøvning af nye undervisnings- og omvisningsformer
  • Regelmæssige møder (erfaringsudveksling, introduktion til udstillingerne, diskussion af fagligt relevante emner).
  • Mulighed for at blive del af et nystartet team
  • Ca. 15 timer ugentligt og fleksibilitet i forhold til arbejdstider.

Løn og ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker i henhold til organisationsaftale for kontorfunktionærer (HK) i statens tjeneste samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du vil i forbindelse med en eventuel ansættelse blive bedt om at fremvise straffeattest.

Spørgsmål: Du er velkommen til at kontakte publikumschef Mia Flindt på M: +45 3374 4681, hvis du har spørgsmål til jobbet.

 Ansøgning: Vi skal have modtaget din ansøgning og relevant dokumentation senest d. 31. okt. 2013 kl. 12.00.?  Mærk din ansøgning “Studentermedhjælper i Kunsthallen” og mail den til mf@nullkunsthalcharlottenborg.dk. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 4. nov. med henblik på jobstart i dec. 2013.

Læs mere om Kunsthal Charlottenborg på vores hjemmeside: www.kunsthalcharlottenborg.dk, www.facebook.com/Charlottenborg.Kunsthal

 

 

 

 

 

SMK søger student til Samlings- og Forskningsafdelingen

Statens Museum for Kunst (SMK) søger en studentermedarbejder til Samlings- & Forskningsafdelingen med tiltrædelse sidst i november 2013 eller
snarest derefter.
Som studentermedarbejder vil du assistere inspektørerne i Maleri- og Skulptursamlingen med de daglige opgaver.
Samlings- og Forskningsafdelingen har ca. 25 medarbejdere tilknyttet og består af Den Kongelige Maleri- og Skulptursamling, Den Kongelige Kobberstiksamling og Den Kongelige Afstøbningssamling. Afdelingen arbejder med at udbygge samlingerne gennem erhvervelser af nye værker, at registrere kunsthistoriske data, at forske i kunstværkerne og kunstnerne i museets samlinger samt at formidle forskningen i forbindelse med
udstillinger, publikationer og i andre medier.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt være følgende:
l Samlingspleje, herunder registrering i database
l Besvarelse af telefoniske og skriftlige, kunsthistoriske forespørgsler
l Eventuel assistance i forbindelse med udstillingstilrettelæggelse
Opgaverne løses i tæt samarbejde med museumsinspektørerne og de to andre studentermedarbejdere i Maleri- og Skulptursamlingen.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har gennemført 1-1½ års universitetsstudier i kunsthistorie og er i gang med fortsatte studier inden for faget.
Det betyder meget, at du er fleksibel og har gode samarbejdsevner i et miljø, der er præget af engagement og høj faglighed.
SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.
Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise en straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer mfl.
Aflønning sker i henhold til organisationsaftalens timeløn for studerende.
Arbejdstiden er i gennemsnit 12 timer om ugen fordelt på 2 ugentlige arbejdsdage.
Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.
Tiltrædelse ultimo november 2013 eller snarest derefter.

Ansøgning mv.
Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside www.smk.dk, hvor du under “jobs” følger anvisningerne.
Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.
Vi skal have modtaget din ansøgning mv. senest den 28. oktober 2013.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 45.

Om SMK
SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Se mere på www.smk.dk.

Spørgsmål
Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studentermedarbejderne i Maleri- og Skulptursamlingen på tlf. 2552 7209 i
tidsrummet kl. 10.00-12.00 alle hverdage.

Kom og vær med! Perfomance på Fotografisk Center

VIL DU VÆRE MED ?
Vi skal bruge 4 – 6 frivillige, som vil medvirke i performancen lørdag den 5. oktober kl. 15. Hvis du er interesseret så skriv til: info@nullphotography.dk

Fotografisk Center præsenterer performancen ‘Untitled (100 Years x multiple Voices)’.

Performancen handler om en kvindelig kunstners liv og fotografiske virke i starten af forrige århundrede. Et manuskript af både sande og falske modificerede ’facts’ præsenteres som en collage af forskellige stemmer. Værket, hvor en jeg-fortæller kommer med udsagn, der både henviser til fremtiden og historien, udføres af flere performere, som sammen indtager udstillingsrummet.

Kunstneren bag performance-værket deltager i Fotografisk Centers udstilling Victor, A, Judge William, Johannes (de silentio), Constantin, Vigilius, Nicolaus, Hilarius, Johannes (Climacus), H.H., Anti-Climacus et. al., og er som en del af udstillingskonceptet anonym.

Performancen opføres lørdag den 5. oktober kl. 15 i Fotografisk Center, og udstillingen kan ses frem til den 6. oktober 2013.

https://www.facebook.com/events/237037826445704/