Marcel Prousts forhold til billedkunsten

Foredrag v. kunsthistoriker
CHRISTINE MARSTRAND

Onsdag den 2. oktober kl. 19.30 på Nivaagaards Malerisamling

Den franske forfatter Marcel Proust havde dyb indsigt i malerkunst og kunne desuden spidde borgerskabets forlorne kunstinteresse forrygende morsomt.

Nivaagaards Malerisamling har et meget fint udvalg af billeder malet af de kunstnere, som Proust holdt af, og som han omtaler i sit værk. Malerierne findes alle i museets værdifulde ældre samling. Det drejer sig især om italiensk kunst fra 1400-1500-tallet samt nederlandsk kunst fra 1600-tallet.

Christine Marstrand forener erfaringerne fra en lang karriere som opera- og koncertsanger med intensive studier af billedkunst. Til denne aften har hun udvalgt tolv malerier, som hun læser med Prousts briller, akkompagneret af relevante uddrag fra forfatterens store roman På sporet af den tabte tid, essays og breve.

Gratis ved fremvisning af gyldigt studiekort.

Følg Nivaagaard på facebook

Skriv et svar