Vi glæder os til at se så mange studerende som muligt til fagrådsmøde onsdag d. 20. marts kl. 16.15 i lokale 21.1.18 (nye KUA). Der vil som altid blive serveret kaffe og hjemmebagt kage!
Dagsorden:
- Godkendelse af referat
- Valg af referent
- Nyt fra Fagudvalget
- Nyt fra Studienævnet
- Kandidaten: Hvad skal forbedres? Hvad skal ændres?
- At komme hinanden ved: hvordan finder vi på flere sociale arrangementer?
- IKK Artist Talks: Nyheder, idéer, forslag
- Evt.
Ps. Hvad er Fagrådet egentlig?
Fagrådet er et demokratisk system, hvor vi som studerende har stor indflydelse på vores uddannelse. Støder du undervejs i dine studier på ting, der ikke fungerer, har du visioner for, hvordan du synes uddannelserne burde se ud, eller er du bare interesseret i at vide mere om, hvad der sker på studierne generelt, så burde du kigge forbi til et fagrådsmøde.