Drømme, mareridt og hallucinationer i Tintin

En eftermiddag med foredrag, kunst og film
søndag d. 27. januar 2013 kl. 15
hos springforbi.nu Strandvejen 855, 2930 Klampenborg

Den omdiskuterede Tintin-fortolker Ole Ahlberg udstiller litografier, tintinolog Kjeld Ole Nielsen øser af sin viden om drømme, mareridt, hallucinationer i Tintin og vi viser filmen Tintin et moi på storskærm.

Hergé mere end flirtede med det, der foregår under bevidsthedens radar hos sine karakterer. Drømme, mareridt og hallucinationer er gennemgående temaer – alt fra Tintin, der er ved at få hovedet skruet af af en hallucinerende Haddock, der i ørkenen forveksler Tintin med en god Bourgogne til en blekædt Haddock, som med en paraply får prygl af en eksalteret professor Tournesol i laksko og sokkeholdere, alt imens de er brikker i et skakspil.

Kombineret med en rigdom af symbolik i form af raketter, sceptre, juveler og jagten på skatten i dybet i en motoriseret haj, er der ikke nødvendigvis langt til interessante forestillinger om, hvad man – naturligvis rent litterært – kan få ud af de 22 Tintin hæfter med det arsenal af fortolkningsmodeller, der stilles til rådighed af prominente psykoanalytikere som fx Freud eller Lacan.

Foredraget starter kl.15, derefter vil der være mulighed for at tage Ole Ahlbergs billeder i nærmere øjesyn og kl.16.30 viser vi filmen Tintin et moi
Arrangeret i samarbejde med Galleri Comicart.dk

Pris: 100 kr. – overføres til reg. nr. 7952 kontonr. 0000042331 med angivelse af dit navn, så er din plads sikret.

Tilmelding: på husk@nullspringforbi.nu; tlf. 204049414 eller på Facebook www.facebook.com/Springforbinu

Skriv et svar