Praktikant søges: Interesserer du dig for kulturjournalistik?

Praktikant søges: Interesserer du dig for kulturjournalistik?
På Have Kommunikation har vi en kulturportal, HAVE Backstage (www.havebackstage.dk).
Her går vi bag om kulturlivet og formidler både virksomhedens samarbejdspartnere og kulturen i bredere forstand – over for kulturbrugere og kulturpressen.
Vi har en bred vifte af samarbejdspartnere inden for alle grene af kulturlivet. Vi løser kommunikationsopgaver på alt fra teater-, film- og bogproduktioner til events og andre mere kommercielle former for kulturaktiviteter.
Og nu er vi på udkig efter en praktikant til portalen.
Som praktikant kommer du til at arbejde journalistisk med kulturen – i tæt samarbejde med daglig redaktør Mikkel Elbech såvel som projektleder Rasmus Navntoft, der har det overordnede ansvar for HAVE Backstage.
Herudover rummer HAVE Backstage-teamet også en art director og to videoredaktører.

Som praktikant vil du komme til at arbejde med:
• Kulturnyheder
• Interviews
• Reportager
• Featureartikler
• Debatindlæg
• Videoindslag (sammen med videoredaktørerne)
• De sociale medier

Det vil være en fordel, hvis du:
• Skriver godt
• Har sans for den gode historie
• Har hovedet fuld af gode idéer

Praktikken er ulønnet og varer i udgangspunktet 6 måneder. Har du særlige ønsker i forhold til varighed, så nævn dette i din ansøgning. Der vil være fleksibilitet ift. ferie. Du kommer til at få din daglige gang på Have Kommunikation på Frederiksberg og være del af et team på ca. 18 medarbejdere.
Ansøgningsfrist: Onsdag den 6. februar 2013
Start: 1. marts 2013
Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Ansøgningen sendes til:
Daglig redaktør Mikkel Elbech (mikkel@nullhave.dk) og projektleder Rasmus Navntoft (rasmus@nullhave.dk), Cc til praktikantvejleder Malene Østerskov (malene@nullhave.dk)

Skriv et svar