Referat fra FAGRÅDSMØDE 24/10 2012

Referat fra FAGRÅDSMØDE 24/10 2012

1. godkendelse af referat

Tjek!

 2. Valg af referent

Karen H.C., 5 .semester 

3. Nyt fra Studienævnet

Kvalitetssikring og evaluering. Evaluering af undervisning, skema eller mere uddybende svarmuligheder.

Specialer: især på musik er der dårlig balance ml. det kreative og det akademiske. Produktspecialer med følgerapport kritiseres. (evt. få nogle specialestuderende til at komme til næste fagrådsmøde så vi kan snakke det igennem. Få dem til at kontakte os på fagrådsmailen.)

1/3 del af specialerne udskydes, man undersøger hvorfor, om det er stress der er grunden.

4. Nyt fra Fagudvalget

Repræsentanter i det nye institutnævn skal findes blandt alle former for ansatte. Et forslag der kommer oppefra, støttes af Mette Sandbye. Ingen magt, blot et forum for diskussion.

Kreditering. En slags kvalitetsundersøgelse af studierne, der er bestemmende for økonomi, m.m. Derfor er evalueringerne vigtige. Forskningsbaseret undervisning gælder kun hvis underviseren er fastansat = problematisk ift fordeling af undervisning (fastansatte eller eksterne).

Lovkrav om 14 ugers undervisning pr. semester = problematisk, der er ikke uger nok at fordele undervisningen på, særligt i forårssemestret. Evt muligt at lave en uge med dobbelt undervisning – fx en ekskursionsdag.

Bachelor: bachelor kommer til at ligge som fag på absalon med oplysninger mm. som de studerende kan bruge til hjælp.

Forårssemesteret: undervisningen er nu på plads.

Tilvalg på overbygning: for få tilmeldte på fagene, man forsøger sig med langtidsplanlægning, to år frem, så man kan planlægge sit studie bedre.

 5. Evt.

– Rus’erne er glade for Henrik Holms undervisning.

– 1. semester. Metode er fedt. Instruktor: ikke for god opbakning fra de studerende, det er de samme der møder op og de samme der bliver væk. Man føler ikke at instruktor er motiverende eller strukturerende nok. Vi forslår dem at snakke med instruktor om det. Man ønsker at instruktorerne tager føringen og ikke overlader det for meget til de studerende, hvordan formen skal være i undervisningen. Ide om at instruktoren kan fungere som en slags guide til, hvordan man går på universitetet, samt hvordan man forholder sig kritisk til tekster. Instruktoren skal finde et fokus, som lægger op til diskussion.

– Kritik af designhistorie (tilvalg BA): diskussionerne fungerer ikke, der mangler struktur, umotiverende at man ikke når at gennemgå de læste stof.

– Bekymrende, at der generelt på instituttet er klager år efter år over en underviser, men man føler ikke at der bliver gjort noget, og de studerende må kæmpe med de samme problemer år efter år.

– Oplæg i Billed- og Rum første semester: de der har holdt oplæg tidligt i semesteret mister motivation til at læse til faget resten af semesteret. Kan der gøres noget? Det er et vigtigt fag, så det er ærgerligt hvis de studerende ikke får læst. Fungerer oplæggene i Billed- og Rum? De fylder meget, de er nu ikke en del af undervisningen. Møder folk så op? Der er mødepligt, men er de klar over det? Godt med små korte introduktioner til teksterne skrevet af underviseren, så man som studerende kan blive sat ind i hvad teksten handler om.

– Tilstedeværelse: Burde man have navneopråb eller underskrift på præsenslisten i stedet for afkrydsning, hvor der let kan snydes.

– Opbakning fra fakultetet om sprogkurser, men indtil videre kun på litteraturhistorie.

– Intro og tutor: Deling i tutorgruppen, hvor man føler at ikke alle tutorerne har slæbt lige godt. Ærgerligt at en tutor har ødelagt loftet i Roland Bar. Dejligt med to ugers intro.

Der mangler intro om selve det at gå på studiet, hvad det er for tekster man skal læse, man får at vide, der er meget at læse, men man ved ikke hvad.

–      AFART: ingen vil overtage ansvaret for bladet pt, derfor: dem der vil, ta’ det!!!

–      Artist talks: planlagt talk 1. November, Cæcilie og Laura.

Også planlagt 15. November om Dokumenta med Ann Lumbye og Lea Porsager.

 

Næste møde 22/11 2012 kl. 15-16 på 4. sal i glasburet.

 

Skriv et svar