JASON JÄGEL (US) / THE CASTLE AND OTHER WORKS / 26.10.-01.12.2012

Behavioral Automatism
Jason Jägel, Behavioral Automatism, 2012, Courtesy Galleri Christoffer Egelund

Galleri Christoffer Egelund kan med stor glæde præsentere udstillingen ”The Castle & Other Works” med den amerikanske kunstner Jason Jägel (f. 1971). Det er hans anden soloudstilling i galleriet. Den anerkendte kunstners værker er bl.a. opkøbt af San Francisco Museum of Modern Art og Museum of Modern Art, New York. I udstillingen viser Jägel en række nye imponerende værker bestående af gouache på papir, hvor bl.a. serien ”The Castle” indgår.

Jägel skaber mange værker samtidigt, en metode hvormed han konstant nytænker sine malerier ved hjælp af spontanitet og instinkt. Hans værker kan ses som selvbiografisk fiktion: I de sidste tyve år har han praktiseret en form for kontrolleret improvisation for at skærpe et særegent billedsprog. Kunstnerens brug af skalaskift, sproglige udtryk, forskellige synsvinkler, farveflader og overlappende rum resulterer i et flimrende billedudtryk. Hos Jägel møder man tvetydige og fragmenterede fortællinger, som bevidst er åbne for fortolkning.

”The Castle” er en serie malerier, hvor Jägel har valgt at benytte afdækningspapiret som afsæt. Et afdækningspapir placeres under de egentlige værker, og det har derfor en praktisk funktion. Det giver plads til mere eller mindre tilfældige penselstrøg, til skitser samt til at notere tanker og ideer ned m.m. I de sidste 12 år har han arbejdet med denne kunstneriske metode. I forbindelse med udstillingens værker forklarer Jägel selv: ”Værkerne fungerer som kanal for tilblivelsen af øvrige værktyper. De er et naturligt overskud fra de originale streger, der udnytter en perifer energi. Titlen ”The Castle” henviser til denne ”indramning” af fakta og det uundgåelige faktum af at være til.

I 2002 blev Jason Jägel (f. 1971) uddannet Master of Fine Art fra det anerkendte Standford University i Californien. Han har siden 1995 deltaget i en lang række solo- og gruppeudstillinger, bl.a. i Barcelona, København, Los Angeles, Milano og New York. Udover MoMa i New York og San Francisco Museum of Modern Art er hans værker også at finde i samlingerne hos ?UCLA Hammer Museum of Art og Portland Museum of Art, USA, samt hos en lang række private kunstsamlere. I 2008 udkom ”Seventy-Three Funshine”, en monografi over hans arbejde, og i 2012 fik han tildelt et stipendium fra Pollock-Krasner Foundation. Ud over at være kunstner underviser Jägel også på en lang række institutioner i San Francisco Bay Area.

Galleri Christoffer Egelund inviterer dig til fernisering på udstillingen ”The Castle & Øvrige Værker” fredag den 26. oktober i tidsrummet kl. 16-19. Ved ferniseringen vil Jason Jägel være til stede. Udstillingen løber frem til 1. december. Åbningstider: mandag–fredag 11-18, lørdage fra 12-16. For mere information og pressefotografier, kontakt venligst galleriet på: info@nullchristofferegelund.dk eller på +45 33 93 92 00. For at se de udstillede værker klik HER

Forfatter: Galleri Christoffer Egelund

Gallery Christoffer Egelund is a cutting-edge art gallery focusing on high quality Scandinavian and international contemporary art. An experimental and innovative approach is an important agenda, to constantly challenge the boundaries of the gallery and the art scene itself. The gallery exhibits artworks with a large variety of media e.g. works on paper, photos, paintings, sculptures, performance and video - a unique artistic expression is of most importance. The presented artists have received great recognition from curators, collectors, museums and critics and have been displayed in important collections, Biennials, Art fairs, Art Museums and galleries around the world. The main target for the gallery is to create memorable exhibitions and to further the careers of emerging contemporary artists by curating exhibitions, participating in art fairs and biennales worldwide. Gallery Christoffer Egelund was established in 2005 by the owner and director Christoffer M. Egelund and is located in the historical old part of Copenhagen with 300m2 exhibition space and high ceiling. The area has many contemporary galleries, The National Gallery of Denmark, The Royal Danish Academy of Fine Art, Art institutes and The Danish Art Council makes this area one of the most important contemporary art scenes in Denmark. The gallery is a member of Danish Art Dealers Association (DGS) since 2006.

Skriv et svar