Radio Drama – dramaturgi i teori og praksis

 

– Et tværdisciplinært kursus på Institut for Kunst- og kulturvidenskab, KU, i samarbejde med LARM og DR fiktion/radio drama.

Den overvældende interesse for LARMs 3-dags workshop ‘Drama i Proces’ i forårssemesteret 2012  har ført til, at vi nu udbyder en udvidet udgave af workshoppen som kursus i efterårssemesteret 2012. 

Gennem en kombination af teori og praksis skal vi undersøge radiodramaet fra flere vinkler. Kursusdeltagerne skal, med udgangspunkt i en grundig introduktion til især radiodramaets mediespecifikke dramaturgi,  i løbet af kurset producere et kort hørespil (5 min. længde). De studerende vil blive undervist af folk med ekspertise på området, herunder producent Thomas Hedemann, DR fiktion/Radio Drama (mere information følger). De vil desuden blive tilbudt workshops i lydoptagelse og redigering, både rettet mod nybegyndere og let øvede, ved Jamie Hodge, IT-media. På grundlag af de studerendes egne produktioner vil vi evaluere processen og reflektere teoretisk over produkterne, og derved danne afsæt for den afsluttende praksisrapport, som skal leveres ved kursets afslutning.

Efter aftale med DR, vil de produktioner der er tilstrækkeligt gode, blive tilgængeliggjort på http://www.dr.dk/P1/Radiodrama/. Alle produktioner kan tilgængeliggøres på LARM radio, http://larm-radio.hum.ku.dk

Kurset henvender sig til alle studerende på IKK, men studerende fra andre uddannelser er også velkomne.

Der er 20 pladser på kurset og pladserne uddeles efter først til mølle princippet.

Forløbet (kursusstart september 2012)

Kurset ligger på fredage 9-12

Lokale 21.1.47

1-3. undervisningsgang (uge 37, 38, 39). Grundlæggende introduktion til radiodramaets historie, radioteori, radiodrama-dramaturgi, og lydscenografi. Parallelt hermed: Supplerende kursus i lydoptagelse og lydredigering.

4. og 5. undervisningsgang (uge 40 og 41). Praksisforløb med gruppearbejde. Hver gruppe skal gennem de to uger udvikle idé, manuskript og dramaturgi til et kort radiodrama – disse foreløbige produkter evalueres i samarbejde med dramaturger fra DR Radiodrama.

6. og 7. undervisningsgang (uge 43 og 44) Supplerende undervisning i dramaturgi, radioteori og -historie.

8. og 9. undervisningsgang (uge 45 og 46) Produktionsperiode. Grupperne har mulighed for at låne lydstudier hos IT-Media på KUA og på DR for at producere deres radiodrama.

10. og 11. undervisningsgang (uge 47 og 48) Opsamling og evaluering af de endelige produkter i samarbejde med dramaturger og lydteknikere fra DR. De sidste undervisningsgange skal lede frem mod den afsluttende praksis-rapport.

Undervisere på kurset er Bente Larsen og Stig Jarl, samt gæsteundervisere fra DR Radiodrama, IT-media o.a.

Tilmelding skal ske til: Bente Larsen, bentelar@nullhum.ku.dk, mobil 51489374

Skriv et svar