Liv og død – Martin A. Hansen og Johs. V. Jensen

Foredrag i Studenterkredsen ved post.doc. Anders Thyrring Andersen.

Selvom Johannes V. Jensens “Kongens Fald” og Martin A. Hansens “Lykkelige Kristoffer” synes at være polære modsætninger, har de mere tilfælles end som så. Det argumenterer Anders Thyrring Andersen for, når han nytolker de to danske klassikere som mulige svar på udfordringerne fra moderniteten.

Anders Thyrring Andersen er mag.art. i litteraturhistorie og er post.doc.-forsker ved Syddansk Universitet.

Torsdag den 12. april kl. 20.00 i Vartov, Farvergade 27, opgang H, København K

Entré: 25,- /medlemmer gratis
Semestermedlemskab kan købes for 60,-

Se resten af Studenterkredsens program for forårssemestret på hjemmesiden: http://studenterkredsen.dk/

Christopher Hewitt: Performance Art Jukebox i Nikolaj Kunsthal

Kom til et anderledes og uformelt foredrag, hvor du frit kan vælge fra en liste med flere hundrede performance-kunstvideoer fra Christopher Hewitts eget arkiv The JukeboxThe Jukebox er blevet præsenteret på div. festivaler og udstillingssteder over hele verden i løbet af de seneste seks år – senest til IKK Festival 2012.

Britiske Christopher Hewitt har i 20 år arbejdet professionelt inden for felterne performance, live kunst og visuel samtidskunst. Han er netop nu artist-in-residence hos liveart.dk. For mere information: liveart.dk.

Torsdag den 12. april kl. 17 – 19                                                                                                  

Gratis, når entré til kunsthallen (20 kr) er betalt.

Kunstner Ingrid Kristensen søger praktikant i forbindelse med ny produktion – Sensing

  • Projektet giver mulighed for at afprøve dine formidlings- og kommunikationsevner i en konkret sammenhæng.
  • Sensing bliver en unik begivenhed, der rummer forskning, installation og forestilling i ét.
  • Sensing har præmiere på Fyns Kunstmuseum den 21. august og vil turnere rundt i landet.

Om Sensing

Sensing er en danseforestilling, en danseinstallation og et laboratorium for publikumsundersøgelser i ét. Det er en ny form for sanselig kunst og et rum for den kreative forskningsvirksomhed.

Om formiddagen er der laboratoriumstimer, hvor hjerneforskere, kunstnere og sensorikere undersøger den måde vi oplever, sanser og danner indtryk på. Om eftermiddagen er det en interaktiv sanseudstilling hvor lyd, lys, duft og smag smeltes sammen med krop og bevægelser. Om aftenen præsenteres den tværsanselige forestilling.

Se mere om det omfattende projekt og andre værker på www.ingrid-kristensen.dk.

 

Hvad skal du lave?

Dit arbejde vil have fokus på fat udarbejde informative, interessante og velskrevne tekster omkring Sensing. Du skal samtidig være med til at formidle kontakt til relevante medier nationalt og internationalt. Derfor er det vigtigt, at du har en god forståelse for medier og ikke mindst forstår at vinkle og konstruere den gode historie.

Dit arbejde skal gerne have bred folkelig appel og skal derfor formidles gennem både sociale og interaktive medier, såvel som de mere traditionelle hverdagsmedier.

 

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en fuldtidspraktikplads på ca. 37 timer om ugen i 3-6 måneder (efter aftale). Praktikken er ulønnet, men giver dig mulighed for, at udvikle og prøve dine evner og formidlingsegenskaber af i et spændende og kunstnerisk miljø. Arbejdstimerne er fordelt mellem selvstændigt ’hjemmearbejde’ og ugentlige møder.

Starttidspunkt er snarest eller efter aftale.

 

Interesseret?

Så send en ansøgning + CV til lisa@nullingrid-kristensen.dk.

Ansøgningerne behandles løbende.

 

Fernisering på Overgaden fredag d. 13. april kl. 17

Velkommen til åbningen af to nye udstillinger på Overgaden: Tingen – From the Greece Gropers Foundation af Jeuno JE Kim & Lasse Krog Møller og Hauntings I af Guy Maddin.

Jeuno JE Kim og Lasse Krog Møller viser 10 samlinger fra den fiktive institution The Greece Gropers Foundation, der bringer de institutionelle strukturer i fokus. Ved at mime en museologisk præsentationsform peger udstillingen på de systemer, vi lærer verden at kende igennem, og stiller spørgsmål til distinktionen mellem det kuriøse, det kostbare og det kasserede.

Filmhistoriens fantomer indtager Overgadens første sal med installationen Hauntings I af den internationalt anerkendte videokunstner og eksperimentalfilminstruktør Guy Maddin. Gennem en årrække har Maddin opsamlet beretninger om urealiserede filmprojekter samt færdigindspillede film, der er gået tabt i historiens løb. Hans fascination af de potentielle mesterværker kommer til udtryk i 11 kortfilm, hvor han bearbejder sine forestillinger om de tabte film i små impressionistiske fragmenter. Udstillingen er blevet til i samarbejde med CPH PIX.

Tid: Fredag d. 13. april kl. 17-20
Sted: Overgaden – Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, København K
Fri entré
www.overgaden.org

 

TOWER SESSION: Art as Performativity torsdag d. 5. april 2012

På torsdag inviterer Nikolaj Kunsthal til talk om kunst og performativitet med britiske Christopher Hewitt, som de seneste 20 år har arbejdet professionelt inden for felterne performance, live kunst og visuel samtidskunst.

Begrebet performativitet indebærer, ifølge Christopher Hewitt, idéen om det kunstneriske som en interdisciplinær og procesbaseret praksis. Performativitetsbegrebet vil blive belyst  med udgangspunkt i videoeksempler af Samtalekøkkenets kunstneres praksis.

Ud over at være underviser, kurator og organisator har Hewitt lavet en lang række kunstneriske projekter, hvor han med et performativt udgangspunkt beskæftiger sig med temaer inden for dokumentation, genfortolkning og genskabelse, der står i skarp kontrast til performativitetens flygtige karakter.

Christopher Hewitt er artist-in-residence hos liveart.dk og har bl.a. deltaget i dette års IKK Festival.

Samtalekøkkenet er et forum for præsentation, diskussion og udvikling af performativ kunst.

For mere information: liveart.dk.

 

Tower Session: Art as Performativity

Torsdag den 5. april kl. 17-19 i Nikolaj Kunsthal

Gratis, når entré til udstilling (20 kr.) er betalt.

 

kontor/værksted for den kreative branche Kbh K

Vi er et fællesskab bestående af kreative folk og fæ, og mangler dig!!

Vi holder til i Gothersgade og her er mega hyggeligt.

Alle lokaler har adgang til fælles opholdsrum (25 m2) med køkken og hygge…

Lokale 1.

Deleværksted. Lokalet deles med 3 andre kreative. Pt en skrivende og 2 billedkunstnere.

Ca.8 m2, månedsleje 1125,-

Lokale 2.

”Aflukket” lokale i forbindelse med større lokale.

Ca.10 m2, månedsleje 1350,-

Lokale 3.

Egen indgang fra Gothersgade. Lyst og rummeligt med hvide vægge og kakkel gulv. Pt har lokalet været brugt til fotostudie, men har alsidige muligheder.

Ca.22 m2, Måneds leje: 3050,- for lokalet samt et tillæg på 100,- for personer udover to.

I lejen er inkluderet el, vand, varme, Internet samt lagerplads.

3 måneders depositum og 3 måneders opsigelse.

Kontakt Anja for nærmere info eller fremvisning: anja@nullandrikken.dk/30 25 73 09.

Kunst i Kantinen på Statens Museum for Kunst

Pieter Bruegel den Ældre, Fastens Strid med Fastelavn, Ca.1550-60 (SMK-foto)

SMK inviterer til en ny form for forelæsninger under overskriften “Kunst i Kantinen”. Forelæsningerne er til alle dem, der er sultne på lækker suppe og dybdegående viden om moderne kunst. Mens suppen simrer, introducerer museets forskere og formidlere udvalgte værker som eksempel på særlige tematikker, tendenser, problematikker og konsekvenser inden for den moderne kunst og samtidskunsten.

 

Den 18. april går den fremtrædende skulptør og body-artist Kirsten Justesen og museumsinspektør Birgitte Anderberg i dialog om 1960’ernes og 70’ernes eksperimenterende kunstscene med fokus på kønnets politik og dens betydning for produktionen og fortolkningen af kunst.

Efter forelæsningen serveres suppen i museets medarbejderkantine, hvor der også er tid til spørgsmål og debat.

Hvornår: D. 18. april 2012 kl. 18.00-20.00

Hvor: Statens Museum for Kunst. Vi mødes ved mødestedet i Skulpturgaden

Pris: 75 kr. (klubmedlemmer og studerende 50 kr.) Billetter købes på http://www.billetlugen.dk/andet/24086/kunst-i-kantinen-kirsten-justesen-det-feministiske-blik/
Suppe og en øl eller sodavand er inkluderet i prisen.

Besøg vores facebookside:
https://www.facebook.com/StatensMuseumforKunst/app_351830858187697

Kunst i Kantinen på SMK i 2012:

18/4 Kirsten Justesen: Det feministiske blik
16/5 Robert Smithson: Begrebet entropi
30/5 Asger Jorn: I begyndelsen var billedet
13/6 Danh Vo: Den materialiserede historie
12/9 Palle Nielsen: Menneskets eksistens
26/9 Elmgreen & Dragset: Det adfærdsregulerede begær

SMK NU – tilmeld dig nu!

En ny genvej til inspirerende kunstoplevelser:
Bliv en del af SMK NU og få direkte adgang til last-minute tilbud, særlige oplevelser, nyheder og overraskelser.
Tilmeld dig på:
http://www.smk.dk/om-museet/nyheder/smk-nu/

 

Athelas New Music Festival søger frivillige

Vi søger frivillige til festival ‘Athelas New Music Festival’
som foregår
18 – 25. maj 2012 Republique

Kære IKK-studerende. Hvis du har interesse for ny musik, teater, dans eller avantgarden som sådan, er du den, vi leder efter. Vi søger nemlig frivillige til at tage sig af praktiske og organisatoriske opgaver under vores festival. Hvis du har lyst til at give en hånd, får du til gengæld så vidt muligt adgang til alle festivalens opførelser og indblik i, hvad der foregår i maskinhuset til sådan en festival.

I år er temaet ny fransk og dansk musik, og der opføres derfor blandt andet Claude Debussy, Eric Satie, Pierre Boulez og Girard Grisey. Festivalen er tværkunstnerisk, og vi får både besøg af Hotel Pro Forma med en splinterny opførelse, som blandt andet arbejder med tekststykker fra Marcel Prousts litteratur, og desuden af Dansk Danseteater med en koreografi af Tim Rushton og musik af Peteris Vasks.

For den danske afdeling står blandt andre Bent Sørensen, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Karsten Fundal og Per Nørgård, men også af de helt unge som Simon Steen-Andersen, Rune Glerup og Christian Winther Christensen. Heriblandt er der en del helt ny musik, som opføres her for første gang.

Ved at assistere festivalen som frivillig får du chancen for at komme tæt på sinds-udvidende, grænsesøgende og befriende indtryk og mulighed for at samle værdifulde erfaringer og kontakter indenfor musikverdenen og festivalafvikling.

Der er brug for hænder, der hjælper med alt fra billettering og backstageassistance til koordinerings- og chaufføropgaver og ikke mindst til at skabe den gode festivalstemning. Foruden de særlige koncertoplevelser garanterer vi, at du bliver del af et engageret team, der gør sit bedste for at give publikum, gæsterne og dig som frivillig nogle skønne dage. Arbejdsopgaver og tider bliver lagt så det passer dig. Vi sørger for mad og drikke mens du er på vagt, og du bliver desuden inviteret til afslutningsfesten.

Kontakt Morten på mail eller mobil for at høre nærmere: 

morten@anmf.dk / 29 88 16 37

Se hele programmet på anmf.dk eller på facebook