Athelas New Music Festival søger frivillige

Vi søger frivillige til festival ‘Athelas New Music Festival’
som foregår
18 – 25. maj 2012 Republique

Kære IKK-studerende. Hvis du har interesse for ny musik, teater, dans eller avantgarden som sådan, er du den, vi leder efter. Vi søger nemlig frivillige til at tage sig af praktiske og organisatoriske opgaver under vores festival. Hvis du har lyst til at give en hånd, får du til gengæld så vidt muligt adgang til alle festivalens opførelser og indblik i, hvad der foregår i maskinhuset til sådan en festival.

I år er temaet ny fransk og dansk musik, og der opføres derfor blandt andet Claude Debussy, Eric Satie, Pierre Boulez og Girard Grisey. Festivalen er tværkunstnerisk, og vi får både besøg af Hotel Pro Forma med en splinterny opførelse, som blandt andet arbejder med tekststykker fra Marcel Prousts litteratur, og desuden af Dansk Danseteater med en koreografi af Tim Rushton og musik af Peteris Vasks.

For den danske afdeling står blandt andre Bent Sørensen, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Karsten Fundal og Per Nørgård, men også af de helt unge som Simon Steen-Andersen, Rune Glerup og Christian Winther Christensen. Heriblandt er der en del helt ny musik, som opføres her for første gang.

Ved at assistere festivalen som frivillig får du chancen for at komme tæt på sinds-udvidende, grænsesøgende og befriende indtryk og mulighed for at samle værdifulde erfaringer og kontakter indenfor musikverdenen og festivalafvikling.

Der er brug for hænder, der hjælper med alt fra billettering og backstageassistance til koordinerings- og chaufføropgaver og ikke mindst til at skabe den gode festivalstemning. Foruden de særlige koncertoplevelser garanterer vi, at du bliver del af et engageret team, der gør sit bedste for at give publikum, gæsterne og dig som frivillig nogle skønne dage. Arbejdsopgaver og tider bliver lagt så det passer dig. Vi sørger for mad og drikke mens du er på vagt, og du bliver desuden inviteret til afslutningsfesten.

Kontakt Morten på mail eller mobil for at høre nærmere: 

morten@anmf.dk / 29 88 16 37

Se hele programmet på anmf.dk eller på facebook

Skriv et svar