Åbning: Is This a Home?

Åbning fredag d.4. februar kl. 17.00 – 20.00
Udstillingsperiode 5. februar til 30. juni 2011.

– et arkitektur eksperiment med fokus på hjemløses vilkår og på vores forståelser af hvad et hjem er.

På kun 10 x 12 meter producerer arkitektfirmaet E Architecture i løbet af de næste 5 måneder en by med torv, cafe, arbejdspladser og boliger under åben himmel. IS THIS A HOME? er et projekt der vil vise hvor hurtigt, nemt og billigt boliger for hjemløse kan opføres.

Åbning: Generous Gestures – Interkulturel Festival

Åbning fredag d.4. februar kl. 17.00 – 20.00
Udstillingsperiode 5. – 13. februar 2011

– en festival der sætter fokus på den interkulturelle kunstscene i Danmark.

Udstillingsbegivenheden gemmer bag titlen et presserende behov for at debattere den manglende synlighed på emner som  interkulturalisme, xenofobi og danskhed. I løbet af udstillingens 10 dage vil en række offentlige kunstbegivenheder, som eksempelvis performances, talks, studiegrupper, foredrag, filmscreenings og et artist kitchen finde sted.

Udstillingens værker er produceret af 25 billedkunstnere med forskellige nationale og kulturelle baggrunde, der alle har det til fælles, at de er udøvende kunstnere bosat i Danmark og, at de gennem det seneste år har deltaget i Statens Kunstråds Interkulturelle Mentorprogram, der har det formål at diskutere spørgsmålet om interkulturalisme og underrepræsentationen af interkulturelle kunstneres praksisser i Danmark. Deres værker bidrager, både politisk og æstetisk, til diskussionen omkring samtidskunsten i dag, et felt hvis aktører afspejler det danske samfunds overgang fra et homogent til et multikulturelt samfund.

Deltagende kunstnere: Amir Zainorin, Andreas Olesen, Anne Bennike, Charlotte Haslund-Christensen, David Ramirez, Giuditta R, Juan Hein, J&K / Janne Schäfer and Kristine Agergaard, Maher Khatib, Mahmoud Alibadi, Maj Hasager, Marcelo Lerer, Mette Kit Jensen, Michelle Eistrup, Nikolaj Kilsmark, Nynne Haugaard, Parul Modha, Rick Towle, Samaira Ali, Søren Dahlgaard, Thierry Geoffroy ,Thomas Bjørkå og Abdul Dube & YNKB.

Tjek programmet på: http://initialstateoflimbo.wikispaces.com/Generous+Gestures

Forlagspraktik forår 2011

Forlaget Herreværelset søger praktikanter.

Vil du gerne arbejde som forlagsredaktør?

Her har du muligheden for at prøve kræfter med samtlige processer i forlagsarbejdet fra redigering, oversættelsesredigering, korrekturlæsning og ombrydning i InDesign til PR-arbejde, udarbejdelse af salgstekster, kontakt til distributør og boghandlere med meget mere.

Herreværelset udgiver bøger, der tager mandens hverdag og interesser seriøst, og i år kan du komme til at arbejde med bøger om Totalfodbold, Manderoller, Mount Everest, The Daily Show with Jon Stewart, Amerikansk fodbold, Computerspillenes historie, Standup-komikeren Bill Hicks mm.

Hvis du er en selvstændig og nysgerrig person, som behersker det danske sprog til punkt og prikke og synes, at ovenstående lyder spændende, er det lige netop dig, vi leder efter.

Praktikforløbet er ulønnet og varer tre måneder på fuld tid, et halvt år på halv tid eller tilsvarende. Arbejdstider og -perioder kan vi aftale indbyrdes, så du har mulighed for at passe studie eller studiejob ved siden af praktikforløbet.

Du kan søge en praktikplads pr. mail på info@nullhrforlag.dk. Vil du gerne høre nærmere om forlaget eller praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte Bjørn Erik Niss på tlf: 27 13 02 82.

Kalender for LARM-arrangementer i foråret

vitale-arkiver

På www.larm-archive.org/vitale-arkiver kan I se kalenderen for arrangementer i LARM-regi i foråret. Der bydes blandt andet på arrangementer omkring LARM Radio, lyttetræning, ophavsret, sprognormer samt artist talks, højskolebesøg og meget andet.

LARM Audio Research Archive har også en FB-side på
www.facebook.com/larmarchive