Puppet Junior 2010

Betagende dukketeater & magiske markedsdage

I årets Puppet Junior Festival kan vi præsentere en farvestrålende palet af magiske oplevelser for børn og barnlige sjæle i alle aldre. Så sæt kryds i kalenderen og mød op, når festivalen gæster Vesterbro, Nordvest, Amager og Vanløse!

Nu får du en enestående mulighed for at opleve den muntre cirkusabe Mono fra Holland. Mono kan både cykle og spille på lirekasse, men det er ikke altid nemt at optræde, når man er lige så nysgerrig og fræk som Mono. Børnene stjæler hele tiden hans opmærksomhed, så han glemmer alt om at gøre det hans ejer beder om.

Udover cirkusaben Mono kan du også se en spektakulær forestilling med de litterære giganter H.C. Andersen, Karen Blixen og Dan Turéll i form af fire meter høje dukker og meget, meget mere.

Hele programmet byder på forestillinger og oplevelser for små som større børn. Hvis I selv får lyst til at lave dukketeater, er der sjove workshops, hvor man selv kan prøve at bygge og optræde med dukker. Vi kan godt garantere, at det ikke bliver kedeligt!

På gensyn til festivalen, vi glæder os til at se jer!

Se: www.puppetfestival.dk for det fulde program.

Puppet Junior er arrangeret af: Kulturanstalten (tidligere Kultur Vesterbro), Kvarterhuset, Børnekulturhuset Sokkelundlille og Kulturstationen Vanløse.

I samarbejde med: UNIMA Danmark

Festivalen er støttet af: BG Fonden, Københavns Kommunes Teater Udvalg, Sommer for Børn, Vesterbro Lokaludvalg, Bispebjerg Lokaludvalg og Amager Øst Lokaludvalg.

Skriv et svar