Illumenarts søger kunstperson med sans for økonomi

Logo_lilleVil du køre storstilede kunstprojekter i byens rum i stilling? Så er muligheden her!

Illumenarts

er et lille non-profit lys- og mediekunstgalleri, hvis mål er at skabe berigende kunstoplevelser i de mørke timer, der udfordrer folks opfattelse af samspillet mellem kunst, sted og arkitektur. Illumenarts udstiller primært lysende kunstværker i Ørestads udendørs arealer.

Du er

en udadvendt og initiativrig person, som brænder for at deltage i planlægningen af udstillinger i det offentlige rum. Du skal med din baggrund som kunstformidler eller anden kunstfaglig tilgang have sans for og lyst til at involvere samarbejdspartnere og rejse midler via fondsansøgninger. Det er en stor fordel, hvis du er projektleder af natur, har evnen til bevare overblikket og styre økonomien. Da vi deler opgaverne mellem os, er det bestemt ikke en ulempe, at du har sans for marketing og PR, har en skarp pen samt kendskab til CMS, InDesign og Photoshop.

Projekter i 2010/11

  • Operation Kunstværk – et landsdækkende kunstprojekt om unges globale kamp mod udelukkelse
  • SYV ÅR I BYEN – en udstilling om familiesammenførte kvinders fanget i voldelige ægteskaber
  • Generel idé-udvikling og indløbende opgaver

Tidsplan/opgaver

  • Juni: Fundraising, aftaler med sponsorer og samarbejdspartnere
  • Juli-august: Markedsføringsstrategi, indhentning af tilbud, forberedelse af praktisk afvikling, konceptudvikling 2011-12
  • September- oktober: Praktisk afvikling af SYV ÅR I BYEN
  • November: Praktisk afvikling af Operation Kunstværk
  • December: Opsamling
  • Hele perioden: Diverse kommunikationsopgaver, opdatering af web- og Facebook-profil

Arbejdsopgaverne aftales i starten af perioden, mens koordinering vil foregå ugentligt.

Fremtidsperspektiver

Forløbet påbegyndes  ca. 15. juni, strækker sig min. 5 mdr., 15-37 timer/uge og er ulønnet men med potentiale for projektansættelse undervejs. Udover en masse erfaring og et styrket CV, får du muligheden for få afløb for din idérigdom i udviklingen af Illumenarts projekter i de kommende år samt ikke mindst at blive ligeværdig kompagnon i Illumenarts.

Praktisk info

Ring eller send ansøgning til Catja Thystrup, ct@nullillumenarts.dk, tlf. 2845 7429 inden den 4.6 kl. 16. Samtaler afholdes i uge 23.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

De bedste hilsener

Catja Thystrup, Kunstnerisk leder, Illumenarts.

Illumenarts hidtil største projekt Glowing Climate blev anbefalet af Smagsdommerne på DR2.