GL STRAND SØGER OMVISERE

GL STRAND SØGER OMVISERE

GL STRAND søger studerende fra KUNSTHISTORIE og MODERNE KULTUR til at omvise i vores vekslende udstillinger.
Du skal have bestået din grunduddannelse, i kunsthistorie, og vi forventer, at du følger med i aktuelle tendenser og teorier på den internationale kunstscene og vil formidle kunsten fra begyndelsen af 19-tallet og frem til i dag med stor indlevelse og engagement.

ARBEJDSOPGAVER
• Omvisninger målrettet alle besøgsgrupper på dansk og engelsk
• Aldersdifferentierede undervisningstilbud målrettet børn og unge
• Udvikle den mundtlige formidling og GL STRANDs tilbud

Du bliver en del af et lille team på GL STRAND med store faglige kompetencer, høje ambitioner og godt sammenhold. Der er stor fleksibilitet i arbejdet, til gengæld forventer vi, at du går seriøst og selvstændigt til værks.
Arbejdstiderne vil være afvekslende i forhold til efterspørgslen, men omvisningerne vil typisk ligge i tidsrummet 16-20 i hverdage og 11-16 i weekender.

Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved at henvende dig til Kommunikationschef Barbara Læssøe Stephensen T: 3336 0261 /
E: BLS@nullGLSTRAND.DK

ANSØGNINGEN
Send din ansøgning, så vi har den senest mandag d. 26. juli 2010 kl. 12.
Vi forventer, at samtalerne vil finde sted i ugerne efter ansøgningsfristen, og at de nye omvisere vil kunne begynde i september, hvor vi genåbner med en stor retrospektiv David Lynch udstilling samt en udsmykning til SALEN af Kirstine Roepstorff.
Ansøgningen sender du til BLS@nullGLSTRAND.DK eller til vores midlertidige adresse:
GL STRAND, Sankt Annæ Plads 13, 2. sal, 1250 København K. Mærk ansøgningen ”OMVISER”.

GL STRAND er en moderne kunsthal med en lang historie. Vores mål er at være på forkant med nye tendenser i dansk såvel som internationalt kunstliv og at støtte danske kunstnere, gennem udbredelse og formidling af deres kunst. Vi samler ikke og sælger ikke, men stræber alene efter at udbrede kendskabet til kunsten og skabe debat om kunsten herhjemme. På det punkt er vores visioner i dag de samme som ved stiftelsen i 1825.

Skriv et svar