Kunstsamtaler: TV-TV

Den Frie Udstillingsbygning torsdag den 22. april kl 19.30-20.30

Det kunstnerstyrede ikke-kommercielle tv-projekt TV-TV præsenterer aktuelle programmer, der på forskellig vis behandler kollektivitet, organisation og deltagelse.

Kom forbi og vær’ med!

Den Frie Udstillingsbygning tilbyder løbende arrangementer i relation til og sideløbende med vores udstillingsprogram. Vores arrangementer afspejler vores profil som Kunstnernes Hus, og vi præsenterer derfor kunstsamtaler og debatter om aktuelle tematikker i kunsten.

Tænketanken Cevea søger 4 praktikanter

Tænkende, selvstændige og engagerede praktikanter søges til at gøre en forskel for tænketanken Cevea.
Vi søger 4 højt kvalificerede praktikanter til den uafhængige centrum-venstre tænketank Cevea i perioden fra 1. september 2010 til 31. januar 2011
 
Frihed til at gøre en forskel
Som praktikant for Cevea får du stort ansvar og udstrakt frihed til at udfolde dine kompetencer i et innovativt og sprudlende politisk miljø. Du kommer til at indgå som projektleder i vores daglige arbejde, hvor du vil blive mødt store krav til dine akademiske og organisatoriske færdigheder.
 
Vi lægger stor vægt på selvstændighed, initiativlyst og politisk tæft hos de enkelte praktikanter, men også på fleksibilitet, udadvendthed og stærke kommunikative kompetencer.
 
Opgaver for en tænketank i bevægelse:
Praktikforløbet er struktureret, så du får mulighed for at fokusere på et primært arbejdsområde, men samtidig komme rundt i virksomheden. De konkrete opgaver for de kommende praktikanter vil blive fordelt og sammensat på baggrund af den enkelte ansøgeres kompetencer og interesser. Du vælger selv, hvorvidt du vil søge alle stillinger bredt eller prioritere en konkret praktikstilling i Cevea. De 4 praktikanter vil have følgende primære roller:
 
 
· Organisationsudvikling og fundraising.
 
Du vil understøtte Ceveas sekretariatsleder i opgaver relateret til udvikling og styrkelse af organisation herunder medvirke til at opbygge og vedligeholde organisationens netværk og arkiver, hvorfor det er vigtigt at du er systematisk og tålmodig. Du skal være med til at arbejde med strategier for fundraising, udvikle nye projektaktiviteter og pleje eksterne relationer. Erfaring med lignende typer af frivilligt arbejde og sekretariatsopgaver i andre politiske organisationer er en fordel.
 
 
· Journalistik og kommunikation.
 
Du vil som kommunikationspraktikant være med til at lave opsøgende pressearbejde, udfærdige pressemeddelelser og deltage i den politiske opinion. Derudover vil du medvirke som administration af Ceveas hjemmeside samt udarbejde og udsende nyhedsbreve og stå for diverse interne kommunikationsopgaver. Du skal yde redaktionel assistance til tænketankens tidsskrift Vision herunder medvirke til at styrke tidsskriftets rolle på nettet. Denne stilling kræver erfaringer og kendskab med journalistik/kommunikation, og det er et plus at have erfaring med redigering af artikler samt med arbejde med administration af hjemmesider.
 
 
· Samfund, økonomi og analyse.
 
Du vil som analytisk praktikant være med til at bidrage til tænketankens rapporter, notater og politiske udspil indenfor en bred vifte af emner relateret til Ceveas projekter ”Den ny Ulighed”, ”Samfundets markedsgørelse” og ”Danskhed”, og vil indgå i Ceveas Analyseenhed. Du vil opnå indsigt i relationen mellem viden og politik samt konkrete redskaber til at lave bedre analyser. Denne stilling kræver erfaring med enten kvantitativ eller kvalitativ metode, økonomiske analyser samt stor politiske indsigt. Vi forventer at du er velinformeret omkring dansk og international politik, og har erfaring med at skrive større rapporter, kronikker og artikler, men det er ikke et must – lysten til at lære dette håndværk er lige så vigtig.
 
 
· Uddannelse, samfund og analyse.
 
Du vil som uddannelsespraktikant være med til at udvikle og styrke tænketankes uddannelsesaktiviteter, og vil indgå i Ceveas Uddannelsesenhed. Herudover vil du fungere som analytisk praktikant og have til opgave at bidrage til tænketankens rapporter, notater og politiske udspil indenfor en bred vifte af emner relateret til Ceveas projekter. Vi forventer at du er velinformeret omkring dansk og international politik, samt har grundlæggende kendskab til analytisk metode.
 
Alle praktikanter i Cevea vil indgå i et konkret talentprogram, der udover de daglige opgaver byder på både uddannelse, faglig sparring og netværksopbygning.  Som praktikant for Cevea bliver du trænet i analyse, journalistisk formidling, projektledelse, forretningsudvikling og ideudvikling.
 
 
Udbytte – som praktikant i Cevea kan du forvente at:
 
· Udvikle din politiske viden og refleksionsniveau
· Udvikle dine kommunikative evner og få konkrete redskaber
· Indgå i og udvikle netværk blandt nuværende og kommende meningsdannere på centrum-venstre
· Udbygge dine projektledelseskompetencer in action
· Blive en del af en organisation med et fladt hierarki og højt til loftet
· Være med til at sætte dagsordenen og forme progressive visioner for centrum-venstre
 
 
Kvalifikationer – vi forventer at du:
 
· Har afleveret din bachelor-opgave indenfor samfundsvidenskab eller humaniora
· Har indgående kendskab til det politiske system i Danmark
· Har evnen til at formidle komplicerede budskaber og til at skabe overblik.
· Har erfaringer og lyst til at samarbejde med andre på konkrete projekter
· Har stor selvstændighed og vilje til at tage ansvar
· Har stort gå-på-mod, engagement og let til smil
· Du deler tænketankens grundlæggende værdier
 
 
Cevea opfordrer alle uanset køn, alder, religion og etnisk baggrund til at søge de opslåede stillinger.
 
Om Cevea
Den uafhængige centrum-venstre tænketank Cevea blev etableret i september 2008. Cevea arbejder for progressive idéer for frihed, fairness og fællesskab igennem analyser, konkrete policy-forslag og uddannelse unge meningsdannere. Læs mere på cevea.dk.
 
 
Yderligere oplysninger
Hvis du vil om de konkrete stillinger er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Ulla Gade Bisgaard ugb@nullcevea.dk 
 
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning senest mandag den 10. maj 2010 og vi afholder samtaler torsdag og fredag den 13.-14. maj 2010. Du forventes at kunne starte på praktikken d. 1. september 2010.
 
 
Mange venlige hilsner,
 
Ceveas sekretariat

Praktik på Det Kongelige Bibliotek (Dansk Center for Musikudgivelse, Musik- og Teaterafdelingen)

Praktik på Det Kongelige Bibliotek (Dansk Center for Musikudgivelse, Musik- og Teaterafdelingen) i forbindelse med eksamensordningens element projektorienterede forløb

Med henvisning til ovenstående element i eksamensordningen, hvor der tales om at man skal

”…indgå i en arbejdsplads daglige arbejde svarende til 8 ugers fuldtids/16 ugers deltids beskæftigelse…”

skal vi herved tilbyde, at et sådant forløb kan finde sted på Dansk Center for Musikudgivelse eller Musik- og Teaterafdelingen, begge ved Det Kongelige Bibliotek, eller en kombination af de to områder.

Dansk Center for Musikudgivelse

DCM har et dobbelt formål: dels at udgive ukendt musik i bibliotekets samlinger på musikfilologisk grundlag, dels at udvikle formidlingen af nodeudgivelse på nettet.

Inden for begge områder vil der være rige muligheder for at leve op til eksamensordningens krav om analyser af arbejdspladsens opgaver, ligesom man eventuelt vil kunne arbejde med en speciel opgave, der udmunder i et konkret produkt. Centret er p.t. bemandet med 6 medarbejdere og ledes af Forskningsprofessor Niels Krabbe (nk@nullkb.dk).

Musik- og Teaterafdelingen

MTA er en af Det Kongelige Biblioteks fire såkaldte specialsamlinger. Den rummer Danmarks nationale nodebibliotek, som består af næsten 5 hyldekilometer noder i papirform samt et stort antal digitaliserede tryk og manuskripter, der er frit tilgængelige på nettet.

Afdelingens hovedopgaver kan sammenfattes under begreberne: indsamling, bevaring og formidling af musikalier. Netop i denne tid er afdelingen inde i en udvikling, som gradvist vil ændre en række hidtidige rutiner, ligesom man i højere og højere grad vil fokusere på den digitale del. Også her vil der kunne skabes delprojekter, som til fulde vil kunne leve op til eksamensordningens krav.

Afdelingen har p.t. en personalenormering på ca. 8 ÅV og ledes af førstebibliotekar Anne Ørbæk Jensen (aoj@nullkb.dk).

Hvis du vil høre nærmere om mulighederne, er de velkommen til sende en mail eller at komme og tale med os.

 

Niels Krabbe, Det Kongelige Bibliotek

Kom i praktik på Ekko!

Filmmagasinet Ekko søger tre praktikanter (m/k), som kan tiltræde 1. juli eller 1. august.

Praktikstillingen er fuld tid (3-6 måneder). Stillingen er ulønnet.

Som praktikant på Ekko får du mulighed for at arbejde med

* Journalistiske opgaver såsom artikler til hjemmesiden
* Mindre tekster til magasinet
* Research, redigering og billedsøgning
* Vedligeholdelse af hjemmeside
* Kontakt til danske distributionsselskaber
* Bistå med markedsføring og PR
* Arrangere events
* Administrativt arbejde

Du vil få indsigt i den redaktionelle proces og være en del af et kreativt miljø med en bred kontaktflade i den danske filmbranche. Du vil være tæt på bladets ledelse og få en grundig sparring og efterkritik. Desuden byder praktikstillingen på en række mindre, forefaldende opgaver.

Filmmagasinet Ekko er Danmarks største uafhængige filmblad. Magasinet har højt kvalificerede læsere, blandt andet gennem kollektive abonnementer med Danske Filminstruktører, Producentforeningen og Dansklærerforeningen. Magasinet har lokaler på Frederiksberg.

Send en kort ansøgning, et cv samt et par eksempler på mindre skriftlige arbejder (gerne artikler) til Claus Christensen på cc@nullekkofilm.dk. For yderligere oplysninger: Ring på tlf. 2729 0011.

Ansøgningen skal være hos os senest 30. april kl. 12. Læs mere om magasinet på www.ekkofilm.dk.

Ekko

Karen Blixens kønsballade. Foredrag på Forskningens Døgn ved Dag Heede

I forbindelse med forskningens døgn holder lektor Dag Heede foredrag på Karen Blixen

Museet fredag den 23. april fra kl. 12 til 13. Det er gratis at deltage i

arrangementet. Ingen tilmelding – man møder bare op. Efter foredraget er museet og

caféen åben. Karen Blixen Museet er beliggende på Rungsted Strandvej 111, 2960

Rungsted Kyst. Kystbanen går fra København til Rungsted Kyst station, hvorfra man

kan gå ned til museet på et kvarter f.eks. igennem den dejlige park. Læs mere på

www.blixen.dk<http://www.blixen.dk> eller ring på tlf. 4557 1057.

Det kan nogle gange være sundt at se på kanonstof med nye øjne. Lektor ph.d. Dag

Heede vil på et foredrag på Karen Blixen Museet give sig i kast med Karen Blixens

tidlige tekster ud fra queer-teori. Her vil han fokusere på det tidlige

forfatterskab primært Syv fantastiske fortællinger, som han betragter som et erotisk

eksperimentarium, hvor identitet, køn og seksualitet konstant forhandles og

genforhandles. Denne side af Blixen forskningen mener han i årtier har været

ignoreret til fordel for biografien. Udover Blixen har Dag Heede f.eks. også

analyseret Herman Bang og H.C. Andersen ud fra queer-teori. Afslutningsvis vil Dag

Heede komme ind på den danske overfor den udenlandske Blixen-forskning

Dag Heede er lektor på Syddansk Universitet på institut for Litteratur, Kultur og

Medier, og forsvarede i 1998 ph.d. afhandling om Karen Blixens værk med titlen ”Det

umenneskelige”, der udkom som bog i 2001 med titlen ”Det umenneskelige. Analyser af

seksualitet, køn og identitet” på Odense Universitetsforlag. Bogen kan købes på

Karen Blixen Museet.

Queer teori

Queer teori er oprindelig en politisk aktivitet og tværfaglig akademisk teori, som

opstod omkring 1990 i USA i protest mod den amerikanske regerings passivitet i

forhold til Aids-epidimien. Den blev en bevægelse der kæmpede imod diskrimination og

forskelsbehandling på grund af race, køn, klasse og seksuel orientering. Det

engelske udtryk queer er oprindeligt et nedsættende udtryk for at være homoseksuel

men betyder også underlig. Med Judith Butlers skelsættende bog “Gender Trouble” fra

1990 og hele queerteorien leveres et teoretisk begrebsapparat til at opfange og

beskrive udfordrende og oversete aspekter af forfatterskabet.

Stort støttearrangement for rettigheder til sexarbejdere!

Lørdag d. 24 april kl. 20 – 05 vil der blive afholdt et kunstnerisk mangfoldigt støttearrangement på performancestedet Warehouse 9 i København med teater, musik og DJ´s for sexarbejdernes kamp for rettigheder.

Formålet med arrangementet er at samle penge ind til en nordisk konference om sexarbejderrettigheder, arrangeret af sexarbejdere selv.

Initiativet “The Red Umbrella Syndicate” har i samarbejde med SIO og en kurator fra Warehouse 9 spurgt forskellige kunstnere om at donere en optræden til støttearrangementet. Det er der kommet et spændende, varieret og fuldt pakket kunstnerisk program ud af. Det består bla. af performances af de markante, nordiske performere som Titta Soini(SF) og Indra Linderoth(S). Sidstnævnte er kendt fra den feministiske performancegruppeTIR( Tampong I Röva) fra Stockholm. Hun vil opføre et tekststykke, inspireret af Kierkegaards ”EntenEller”. Det er den kinesiske dramatiker Zhang Guantian, der har skrevet ”EitherOR; en parafrase over Kierkegaards berømte tekst.
Titta Soini er en herboende moderne danser fra Finland, uddannet i England, og hun har senest optrådt med soloværket ”Girls, You´ll Hear Better Inside Here!” i Dansehallernes foyeer og på Baltoppen i Ballerup. Hun vil opføre det selvsamme værk i Warehouse 9, kun forkortet en smule. Her kaster hun sig rundt i en hektisk koreografi med styrke og vovemod. DJ´s som Djuna Barnes, Selectha Sakena og live-musikbandet Free Morgan Jazz m.fl. vil sørge for musikken hele natten og indimellem de forskellige indslag.

Der er brug for penge til at styrke kampen for sexarbejderrettigheder herunder organisationen SIO´s arbejde. Sexarbejderne kæmper for ordentlige og sikre arbejdsforhold, mod stigmatisering og sexkøbsforbud, for selvbestemmelse og for de faglige og sociale rettigheder, som andre arbejdende mennesker har. Indflydelsesrige sexkøbsforbudsfolk arrangerer løbende konferencer og ignorerer sexarbejdernes stemmer, og sexarbejdere inviteres sjældent med, når deres arbejdsforhold, livsbetingelser og lovgivning på området diskuteres. Sexarbejderne kræver at deres stemmer bliver hørt og taget alvorligt, når deres arbejdsforhold og livsbetingelser diskuteres. I Sverige og Norge er sexarbejdernes kunder kriminaliseret, og det har stor negativ indflydelse på sexarbejdernes dagligdag og liv. Derfor er arrangementet tænkt som en støtte til SIO´s planer om en kommende konference, hvor sexarbejdere fra de nordiske lande i fællesskab kan diskutere konsekvenserne af sexkøbsforbudet, hvad de selv kan gøre for at ændre den nuværende situation og hvordan de bedst kan kæmpe for deres sag, og for at blive hørt og taget alvorligt.

Støttearrangement for SIO organiseret af ”The Red Umbrella Syndicate”.

For mere information:
www.warehouse9.dk
SIO http://www.s-i-o.dk

Sted: WAREHOUSE 9
Bygning 66 – overfor Øksnehallen, Den brune kødby.
Halmtorvet 11, København V.

Dato: D. 24/4- 2010 kl. 20- 05. Dørene lukkes kl. 03.
Entré: 40 kr.
Kun kontanter!

Aftenprogram:
20.00 Velkomst ved en talsperson fra SIO.
20.00 – 20.30 Titta Soini (F) “Girls, You´ll Hear Better in Here!” – PERFORMANCE
21.00 – 21.20 Miss Fish (DK) “Down to Business”- PERFORMANCE
21.30 – 22.00 Indra Linderoth (S) “EitherOr” – PERFORMANCE
22.15 – 23.00 Morgan Free Jazz (DK) -LIVE MUSIC
23.10 – 23.30 La Bestia (DK) “NON-PERFORMANCE”
23.30 – 01:00 DJ Djuna Barnes (DK) dj SET
01.00 – 01.30 COCK Madame feat. Ramona Macho – LIVE MUSIC
01.30 – 05.00 Dj Selectha Sakena (DK) + more dj SET

Vi ses!
plakat10 JPG

Bo Tao Michaëlis, Erik Skyum-Nielsen og Lillian Munk Rösing i samtale i morgen d. 15/4

Er de store kærlighedsfortællinger forbi?

Kom og få et bud på et svar på dette spørgsmål i morgen på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek. Lillian Munk Rösing, Bo Tao Michaëlis samt Erik Skyum-Nielsen samtaler om emnet i stueetagen kl 15.

Indledningsvist vil der blive serveret et glas vin.

Alle er velkomne!

reading på ny dansk dramatik den 20 april kl 17

Hej! Jeg hedder Mia og er en såkaldt ung ny dramatiker der har fået mulighed for at præsentere min forestilling “den ensomme havn” på husets teater den 20 april kl 17! har i ikke lyst til at kigge forbi?
dette indlæg er en:
INVITATION TIL READING
Tirsdag d. 20 april kl. 17.00
Husets Teater, Halmtorvet 9, København.

DEN ENSOMME HAVN
en monolog

Der var fire kvinder.
Nu er der en.
Hun taler om livet. Sit liv. De andres liv, vores.
Hvis er hendes løgne? Hvem tilhører hendes drømme?
Hvem er døde? Hvem er endnu lidt i live? Og hvor længe…

“Jeg er krøbling dum og hjælpeløs
Kom og tag mig thi jeg ved ikke hvad jeg gør
Elsk mig med gummihandsker
Tag mig til byens blinkende neon
Giv mig et ben”.

På scenen: Merete Nørgaard.
Manuskript og instruktion: Mia Johanne Olsen
Dramaturg: Bodil Schacht Nielsen

Forestillingen er støttet af Kunststyrelsen. Talentudviklingspuljen.

Gratis adgang.
Pladserne fordeles efter princippet “først til mølle!”

Vitale Arkiver: Reaktualisering af kulturarven – eksemplet Højholt

Projektet Mellem Ørerne. PERformer HØJHOLT er et eksempel på, hvordan man kan reaktualisere materiale fra DR’s radioarkiv sammen med materiale fra andre arkiver. Her fandt materiale fra både DR’s radio- og tv-arkiv vej til en udstilling på Museet for Samtidskunst, til en bog- og cd-udgivelse på Informations Forlag og DR-Multimedia og igen til DR’s sendeflade i forskellige formater. Workshoppen giver et indblik i projektets platforme og tankerne bag. Her vil der også være mulighed for selv at undersøge repræsentationen af Højholt eller andre kunstnere i DR’s radioarkiver og overveje formidlingskoncepter.

Fredag d. 16. april, lokale 21.1.15
Seminar kl. 9 – 12 · Workshop kl 13 – 16
Seminaret er åbent for alle

Undervisere:
Jacob Kreutzfeldt, IKK
Karsten Wind Meyhoff, IKK
Morten Søndergaard, CIT/AU

Begivenheden på Facebook: http://www.facebook.com/event.php?eid=117180101631815&ref=mf

LARM på Facebook: http://www.facebook.com/group.php?gid=372366076910

LARMs hjemmeside: http://larm.hum.ku.dk/

hojholt_flyer

MS starter akademisk uddannelse fire steder i verden

Vil du prøve et anderledes uddannelsesforløb?
Til efteråret slår MS ActionAid Danmark på ny dørene op for Global Change-uddannelsen. Målet er at klæde dig på til at lave kampagner, der sætter fokus på bekæmpelse af fattigdom. Du får inspiration, værktøjer og handlemuligheder, der sætter dig i stand til ikke blot at følge strømmen – men være med til at vende den.

Om Global Change
Uddannelsen starter d. 15. august og løber over 4 måneder. Du kan tage uddannelsen i enten Danmark, El Salvador, Nepal eller Tanzania. Der er gode muligheder for at kombinere deltagelse i Global Change med praktikophold eller uddannelse, så du kan få SU og ECTS-point under forløbet. 
Uddannelsesforløbene på Global Change er baseret på en case – og målet er ambitiøst: Vi vil skabe reel social forandring gennem en stor kampagne, som planlægges og udføres af deltagerne. For at kunne løfte opgaven bliver du uddannet i værktøjer inden for: Lederskab, organisering, kampagne, mobilisering, innovation, nye medier og kommunikation.

Hvorfor dig?
Vi har brug for din nysgerrighed, dine ideer og din energi. Til gengæld tilbyder vi et intenst og lærerigt uddannelsesforløb ulig noget, du har prøvet før – eller kan finde andre steder.

Vi lægger stor vægt på analyse og viden, men kobler det modsat andre uddannelser tæt sammen med konkrete værktøjer og samfundsforandrende handlinger. Vi ved af erfaring, at man netop ved at handle på viden, forstår den på en helt ny måde.

Vi vil forandre verden. Vil du være med?
Læs mere om Global Change og tilmeld dig på: www.actionaid.dk/training Eller tilmeld dig facebookgruppen: http://www.facebook.com/#!/group.php?gid=62409320557

Mange hilsner
Global Change Team, MS ActionAid Denmark

 

 

 
Liv Global Lading Petersen
Training Assistant

Phone 
Fælledvej 12, 2200 København N

 
Mellemfolkeligt Samvirke (MS) arbejder for demokrati og indflydelse til verdens fattigste.
MS er en del af ActionAid International. Sammen kæmper vi i mere end 40 lande for at afskaffe fattigdom.

Bliv medlem