Stort støttearrangement for rettigheder til sexarbejdere!

Lørdag d. 24 april kl. 20 – 05 vil der blive afholdt et kunstnerisk mangfoldigt støttearrangement på performancestedet Warehouse 9 i København med teater, musik og DJ´s for sexarbejdernes kamp for rettigheder.

Formålet med arrangementet er at samle penge ind til en nordisk konference om sexarbejderrettigheder, arrangeret af sexarbejdere selv.

Initiativet “The Red Umbrella Syndicate” har i samarbejde med SIO og en kurator fra Warehouse 9 spurgt forskellige kunstnere om at donere en optræden til støttearrangementet. Det er der kommet et spændende, varieret og fuldt pakket kunstnerisk program ud af. Det består bla. af performances af de markante, nordiske performere som Titta Soini(SF) og Indra Linderoth(S). Sidstnævnte er kendt fra den feministiske performancegruppeTIR( Tampong I Röva) fra Stockholm. Hun vil opføre et tekststykke, inspireret af Kierkegaards ”EntenEller”. Det er den kinesiske dramatiker Zhang Guantian, der har skrevet ”EitherOR; en parafrase over Kierkegaards berømte tekst.
Titta Soini er en herboende moderne danser fra Finland, uddannet i England, og hun har senest optrådt med soloværket ”Girls, You´ll Hear Better Inside Here!” i Dansehallernes foyeer og på Baltoppen i Ballerup. Hun vil opføre det selvsamme værk i Warehouse 9, kun forkortet en smule. Her kaster hun sig rundt i en hektisk koreografi med styrke og vovemod. DJ´s som Djuna Barnes, Selectha Sakena og live-musikbandet Free Morgan Jazz m.fl. vil sørge for musikken hele natten og indimellem de forskellige indslag.

Der er brug for penge til at styrke kampen for sexarbejderrettigheder herunder organisationen SIO´s arbejde. Sexarbejderne kæmper for ordentlige og sikre arbejdsforhold, mod stigmatisering og sexkøbsforbud, for selvbestemmelse og for de faglige og sociale rettigheder, som andre arbejdende mennesker har. Indflydelsesrige sexkøbsforbudsfolk arrangerer løbende konferencer og ignorerer sexarbejdernes stemmer, og sexarbejdere inviteres sjældent med, når deres arbejdsforhold, livsbetingelser og lovgivning på området diskuteres. Sexarbejderne kræver at deres stemmer bliver hørt og taget alvorligt, når deres arbejdsforhold og livsbetingelser diskuteres. I Sverige og Norge er sexarbejdernes kunder kriminaliseret, og det har stor negativ indflydelse på sexarbejdernes dagligdag og liv. Derfor er arrangementet tænkt som en støtte til SIO´s planer om en kommende konference, hvor sexarbejdere fra de nordiske lande i fællesskab kan diskutere konsekvenserne af sexkøbsforbudet, hvad de selv kan gøre for at ændre den nuværende situation og hvordan de bedst kan kæmpe for deres sag, og for at blive hørt og taget alvorligt.

Støttearrangement for SIO organiseret af ”The Red Umbrella Syndicate”.

For mere information:
www.warehouse9.dk
SIO http://www.s-i-o.dk

Sted: WAREHOUSE 9
Bygning 66 – overfor Øksnehallen, Den brune kødby.
Halmtorvet 11, København V.

Dato: D. 24/4- 2010 kl. 20- 05. Dørene lukkes kl. 03.
Entré: 40 kr.
Kun kontanter!

Aftenprogram:
20.00 Velkomst ved en talsperson fra SIO.
20.00 – 20.30 Titta Soini (F) “Girls, You´ll Hear Better in Here!” – PERFORMANCE
21.00 – 21.20 Miss Fish (DK) “Down to Business”- PERFORMANCE
21.30 – 22.00 Indra Linderoth (S) “EitherOr” – PERFORMANCE
22.15 – 23.00 Morgan Free Jazz (DK) -LIVE MUSIC
23.10 – 23.30 La Bestia (DK) “NON-PERFORMANCE”
23.30 – 01:00 DJ Djuna Barnes (DK) dj SET
01.00 – 01.30 COCK Madame feat. Ramona Macho – LIVE MUSIC
01.30 – 05.00 Dj Selectha Sakena (DK) + more dj SET

Vi ses!
plakat10 JPG

Skriv et svar