Praktik hos Sex & Samfund – fundraising

Fundraising med et større formål

 

·         Vil du være med til at styrke unges og udsatte gruppers viden om sex og sexsygdomme?

 

Sex & Samfund søger en praktikant til udvikling af Sex & Samfunds fundraisingaktiviteter og branding. Vil du gerne have erfaringer med fundraising samt mundtlig og skriftlig kommunikation? Så kom og vær praktikant hos Sex & Samfund i foråret 2010.

 

Sex & Samfund er lige nu i midt i en spændende branding og fundraisingproces, og i de kommende år vil der være markant fokus på udviklingen af samarbejdet med virksomheder, fonde, bidrag fra private samt indsamling ifm. oplysningsaktiviteter.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med følgende

  • Udvikling af virksomhedssamarbejde herunder CSR.
  • Gøre Sex & Samfunds ydelser salgbare overfor virksomheder og private.
  • Videreudvikling af ”Uge Sex indsamlingen” i skolerne.
  • Videreudvikling af Sex & Samfunds samarbejde med landets kommuner.
  • Udvikling og gennemførelse af nye indsamlingsaktiviteter, der bl.a. kan styrke involveringen af frivillige.
  • Optimere Sex & Samfunds brug af nettet i forhold til fundraising.
  • Sex & Samfunds brand i offentligheden, samt blandt udvalgte segmenter.


Kvalifikationer

·         Praktisk eller teoretisk viden/erfaring med branding og fundraising.

  • Kendskab til arbejdet med web-medier.
  • Du læser på overbygningen på en videregående uddannelse f.eks. CBS, kommunikation etc.

 

Derudover håber vi, at du har masser af energi og at du trives i en lidt hektisk arbejdssituation, hvor opgaver løses både i teams og alene. Du vil få masser af ansvar, lov til at bruge og udvikle dine kompetencer samt sætte dine fingeraftryk på projekterne. Overblik, humør og fantasi er karaktertræk vi værdsætter.

 

Ansøgning og stillingen

Stillingen er i Sex & Samfunds ”Kampagne- og fundraisingenhed” i København og løber fra februar til juni. Vi forventer at du er her mellem 30-37 t/uge (praktikken er ulønnet). Vi er fleksible mht. forskudt start/slut tidspunkt og kortere praktikperioder.

 

Har du spørgsmål angående opslaget, kan du kontakte projektmedarbejder Joachim Maxen (tlf. 6168 4205). Ansøgning og CV sendes til Sex & Samfund på jm@nullsexogsamfund.dk hurtigst muligt og senest den 30. november 2009. Skriv ”Praktikant fundraising” i emnefeltet.

 

Lidt om Sex & Samfund

Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage et informeret og frit valg omkring deres seksualliv. Sex & Samfund driver bl.a. en præventionsklinik i København; en landsdækkende telefon- og internetrådgivning ”Sexlinien for Unge”; en række websites om prævention, sexsygdomme og abort samt et projekt der via undervisning, kurser og et website skal forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien.

 

 

Skriv et svar