U-TURN SØGER FRIVILLIGE







Nu har du muligheden for at komme bag kulissen på Danmarks første internationale kunstfestival – U-TURN Kvadriennale for Samtidskunst.

Vi mangler:
• Vagter til to af udstillingens største kunstværker: The collectivity project af Olafur Eliasson og Observatory Air-Port-City af den argentinske kunstner Tomás Saraceno. Vagterne skal ikke bare passe på værket men informere og aktivere det besøgende publikum.
• Infoguides til Carlsberg: Skal fungere som vejvisere samt hjælpe til i reception og billetsalg.

Begge dele vil være inden for perioden 5. september – 9. november. Nogle af opgaverne vil være mere intensive i kortere perioder, andre vil sprede sig over et par dage om ugen i en længere periode.

Vi tilbyder:
• Mulighed for at komme bag kulissen på en af de største kunstbegivenheder i Danmark.
• gratis adgang til udstillingen og diverse arrangementer
• Gratis guidebog til udstillingen
• Mulighed for at deltage i det store officielle åbningsarrangement med performances af Lilibeth Cuenca, Complaints Choir og Lucas Ajemian.
• Mulighed for at deltage I åbningsfesten som afholdes på Carlsbergområdet med dj’s, happenings, mad og drikke.


Har du lyst?

Vi afholder et fælles informationsmøde fredag d. 15 august fra 10.00-14.00. Tilmeldelse senest d. 5 august på info@nulluturn-copenhagen.dk

Hvis du ikke har mulighed for at deltage i mødet, men gerne vil arbejde som frivillig – så skriv og så finder vi en løsning.

Om U-TURN

Den 5. september åbner U-TURN med performances, offentlige interventioner og udstillinger flere steder i København. Carlsbergs gamle tappehal, Tap E og J.C. Jacobsens akademihave danner rammerne om kvadriennalens hovedudstilling. I indre by udgør Kunsthallen Nikolaj kvadriennalens andet udstillingssted. Udstillingen fortsætter udenfor på gader, pladser, mure og i havnen med i alt tolv offentlige kunstprojekter. Herudover bliver flere kunstprojekter realiseret i samarbejde med institutioner, som f.eks. Camp X, Cinemateket, Ny Carlsberg Glyptotek og Takkelloftet (Operaen).

Omdrejningspunktet for hele kvadriennalen er ideen om U-vendingen som bevægelse og radikalt retningsskifte. U-TURN handler ikke om at gå tilbage ad det samme spor, men om at bevæge sig i nye retninger og skabe situationer, hvor noget nyt kan opstå. U-TURN er også et vendepunkt for samtidskunsten i Danmark. I løbet af udstillingens 70 dage vil publikum kunne stifte bekendtskab med mere end 70 kunstnere, hvor af de fleste aldrig tidligere har udstillet i Danmark. Under kvadriennalen vil et omfattende aktivitetsprogram invitere til artist talks, filmvisninger, performances, debatter, koncerter og workshops. U-TURN løber frem til 9. november.

Tomás Saraceno, Observatory Air-Port-City, 2008

Foto: Thomás Saraceno, Observatory Air-Port-City, 2008

Skriv et svar