Frivillige Guider søges til Forestillingen Looking For Courage

plakat LOOKING FOR COURAGEEn forestilling om at genfinde modet

Har du lyst til at være en del af et stort internationalt team bestående af scenekunstnere fra Europa og Kina, når vandrings-forestillingen Looking for Courage folder sig ud i Ørestaden i august?

Forestillingen bygges op som en interaktiv vandring, hvor publikum bevæger sig igennem Ørestaden og ind i Tietgenkollegiet. På deres vandring inddrages de i dramatiske hændelser, der flytter dem væk fra Ørestadens trygge rammer og over på den anden side af jorden.

VI LEDER EFTER dygtige og engagerede folk, der har lyst til at varetage forestillingens vigtige ’guideroller’. I rollen som guide har du ansvar for en mindre gruppe af publikum, som du fører igennem forestillingen. Undervejs skifter både din rolle og omgivelserne karakter, og publikum bliver indfanget i et spil mellem liv og død. Vi skriver en guide-tekst til dig, men du skal også kunne improvisere og agere på spontane hændelser blandt publikum.

DU SKAL KUNNE holde hovedet koldt og være med på en udfordrende teaterleg, som du selv er med til at styre.

DU SKAL KUNNE være med til aftenprøver fra d. 19 -22 august, og til forestillinger fra d. 24 – 29 august 2015.

VI SØRGER FOR, at du får en fantastisk oplevelse, hvor du møder et helt unikt kunstnerisk hold og tilegner dig en masse erfaring.

TILMELD DIG HER: kristinebaas@nullgmail.com , og kom til informationsmøde d. 25. juni kl. 17 på Tietgenkollegiet,
Rued Langgaards Allé 10, 2300 Kbh S.

LÆS MERE HER: www.facebook.com/LookingForCourage