Klub Kurz 19/4: Vi inviterer til en aften med fire stærkt visuelle film på programmet

En æstetisk dokumentar om livet i en flygtningelejr i Saharas ørken og en prisvindende novellefilm om seksualitet og identitet er blandt filmene på aftenens program torsdag d. 19. april. Som altid åbnes dørene kl. 19.00, og første film vises kl. 20.00.

DROMEDARERNE I DJÆVLENS HAVE (2011) foregår i et af de mest barske og golde områder i verden, nemlig Saharas ørken. Her følger vi dromedarejeren Miin, som bor i en af de fire vestsahariske flygtningelejre. Det vestsahariske folk ser dromedaren som et nærmest guddommeligt dyr, og i flygtningelejren er de dybt afhængige af at spise dens kød, drikke dens mælk og bruge den til transport. Filmen skildrer Miin, der mod alle ods, har formået at skabe sig et godt liv i en flygtningelejr ved hjælp af den guddommelige dromedar.

Produktion: Lene Kjær Jensen, Jens Raunkjær Christensen og Celine Deela
Længde: 8 min.

Dromedarerne i Djævlens Have

MEGAHEAVY (2009) fortæller historien om Jolly, en indadvendt pige på 14 år, som er forelsket i sin klassekammerat Kenneth. Men Jollys verden vendes op og ned, da naboens søn kommer til byen for at begrave sin far.

Megaheavy har været vist på flere internationale filmfestivaler, herunder Stockholms Internationale Film Festival i 2010, hvor filmen vandt prisen, Short Film Honorable Mention. Juryen skrev blandt andet: “Med en perfekt balance mellem ægte karakterer, rå musik og en detaljeret æstetik, indfanger filmen den ungdommelige følelse med stil.”

Instruktør: Fenar Ahmad
Længde: 19 min.

Megaheavy

PAUSE

TIL JULIE (2010) er en ultrakort thriller. Efter bruddet med Julie inviterer Sander hende på en sidste skattejagt. Men i det nedlagte fabriksområde går alt galt med fatale konsekvenser til følge.

Instruktør: Michael Jes Buus
Længde: 10 min.

HOTEL (2011) er en afgangsfilm fra KBH Film og Fotoskole. Handlingen udfolder sig selvsagt på et hotel. Stedet hvor mennesker tjekker ind den ene dag og er væk den næste. Vi bliver taget med ind i det private hotelværelse, bag de lukkede døre. Her møder vi en kvinde, som føler et pres fra familiens side om at stifte familie. I værelset ved siden af sidder en forfatter med skriveblokering. Og så er der rengøringsdamen, som på sin tur op og ned ad gangene, oplever lidt af hvert. Hotel er en sød fortælling om mennesker og det tilfældige møde.

Instruktør: Nanna Tange
Længde: 17 min.

Og husk: Der er fri entré!

Følg med på siden her: www.facebook.com/klubkurz
Eller på bloggen her: klubkurz.wordpress.com
Facebookevent: www.facebook.com/events/263870997035876

Om KLUB KURZ
KLUB KURZ er en månedlig filmklub på Husets Café. Den 3. torsdag i måneden viser KLUB KURZ kortfilm og andre mindre filmproduktioner af både upcoming og mere etablerede filmfolk. Genrerne spænder bredt. Vi viser både animationsfilm, små dokumentarer, musikvideoer og meget andet.

Dørene åbner kl. 19.00 i Husets Café. Stemningen er afslappet, og der er indlagte pauser, hvor du kan hente forsyninger i baren. Efter filmvisningen spiller vi musik, snakker film og hygger os, indtil baren lukker.

Husets Café ligger på stueetagen i Huset i Magstræde (nu: Huset KBH). Indgangen finder du på Rådhusstræde 13, lige når du kommer igennem porten.

Klub Kurz 22/3: Fire af de fineste kortfilm

Programmet til KLUB KURZ’ filmvisning torsdag den 22. marts er nu klart, og vi kan byde på en aften med en række af vidt forskellige kortfilm. Der bliver både plads til dem, der sætter pris på æstetik, men også dem, der elsker det grimme og afskyvækkende.

GHOST (2011) er en fortælling, som ignorerer alle regler inden for almen fortælleteknik. Helt uden dialog og med fokus på stemning og atmosfære bliver karakterernes indre univers afspejlet og historien fortalt. Resultatet er en ekspressiv og eksperimental kortfilm med et stærkt visuelt univers.

Instruktør: Tobias Boesen
Længde: 8 min.

Ghost

Ghost 2

SPRINGET (2010) er en fryd for øjet. Med smagfuld æstetik og poesi fortælles historien om at være ny i byen – som til tider kan være usikkert og ensomt. Vi møder en pige, som står på toppen af en bygning og skuer ud over byen – tydeligt oprevet og splittet omkring sin fremtid. Hvert minut føles som et år, mens hun forsigtigt kigger ud over kanten og ned – langt, langt ned på gaden. Filmen har vundet prisen Skarpeste Skud på Medievidenskabs filmfestival – Guldægget – i Odense og er siden blevet vist på Flensburger Kurzfilmtage i Tyskland.

Instruktør: Jørgen Bjørn Hansen
Længde: 9 min.

Springet

PAUSE: 10 min.

THE SAGA OF BIÔRN (2011) er en kreativ og flot udført animationsfilm om en viking med store ambitioner – at dø værdigt, så han kan komme til Valhalla. Her kan han blive belønnet med druk og udskejelser på ægte vikingemanér! Biôrn, som er vikingens navn, har besluttet sig for at opnå sit mål ved at dø i en hæderfuld kamp. Han finder dog hurtigt ud af, at det ikke er ligetil at dø på den helt rigtige måde.

Instruktør: Benjamin Kousholt
Længde: 7 min.

The Saga of..

DET SORTE FÅR (2011) ligner til at starte med en simpel fortælling om en ganske almindelig mand ved navn Robert. Det skal dog vise sig, at denne almindelige mand lever et dobbeltliv. I det ene liv er han en velfungerende ægtemand, familiefar og forretningsmand. I det andet liv holder han sin storebror Magnus indespærret i et barrikaderet hus på landet.

Instruktør: Søren Grinderslev
Længde: 20 min.

Det sorte får

Følg med på siden her: www.facebook.com/klubkurz

Eller på bloggen her: klubkurz.wordpress.com

KLUB KURZ er en månedlig filmklub på Husets Café. Den 3. torsdag i måneden viser KLUB KURZ kortfilm og andre mindre filmproduktioner af både upcoming og mere etablerede filmfolk. Genrerne spænder bredt. Vi viser både animationsfilm, små dokumentarer, musikvideoer og meget andet.

Dørene åbner kl. 19.00 i Husets Café. Stemningen er afslappet, og der er indlagte pauser, hvor du kan hente forsyninger i baren. Efter filmvisningen spiller vi musik, snakker film og hygger os, indtil baren lukker.

Husets Café ligger på stueetagen i Huset i Magstræde. Indgangen finder du på Rådhusstræde 13, lige når du kommer igennem porten.

Klub Kurz: Ny filmklub på Husets Café

Torsdag den 16. februar kl. 20.00 starter KLUB KURZ endnu en sæson op – og nu på Husets Café. Vi afslører her aftenens program, der blandt andet omfatter en morbid komedie om to ældre mænd og tabet af deres fælles ven og en animeret kortfilm om et isoleret landsbysamfund i 1930ernes USA.

DE TO MUSKETERER (2011) er en morbid komedie, der fortæller historien om to ældre mænd, der har mistet en fælles ven. Over en middag udfoldes deres livshistorie – en historie du næppe har hørt mage.

Instruktør: Jannik Dahl Pedersen
Manuskript: Jan Warborg Hansen
Længde: 8 min.

Små skred

SMÅ SKRED (2002) er en kort og stramt fortalt film om den 12-årige Lindas møde med ondskaben, og om hvordan dette møde bliver et vendepunkt i hendes liv. Et vendepunkt hvor hendes ligegyldighed bliver vendt til nærvær og menneskelighed.

Filmen fortæller historien om den dag, hvor Linda keder sig som sædvanligt, og hun tilfældigt møder en 40-årig mand. Et møde som hun ikke har modenheden til at forstå og som udmunder i en jagt og mandens mulige død.

Instruktør: Birgitte Stærmose
Længde: 15 min.

PAUSE: 10 min.

THE BACKWATER GOSPEL (2011) er en animeret kortfilm, der foregår i et lille, isoleret landsbysamfund i 1930ernes USA. Så længe nogen kan huske, har bedemandens ankomst betydet dødens komme, indtil en dag hvor den dystre forudsigelse slår fejl. Filmen er produceret af otte studerende på The Animation Workshop i Viborg.

Bo Mathorne, Tue T. Sørensen, Arthur Gil Larsen, Rie C. Nymand, Mads Simonsen, Thomas H. Grønlund, Esben Jacob Sloth, Martin Holm-Grevy

Længde: 10 min.

The Backwater Gospel 2

TIL ALLE MINE VENNER (2010) fortæller historien om de to punkere, Mark & Sonny, der er bedste venner og altid har holdt sammen. Den selvdestruktive Sonny trives med det formålsløse liv i provinsen, men Mark ønsker noget mere. Da Mark får mulighed for at flytte til byen, står han pludselig i et dillemma. Skal han bryde venskabet og stå på egne ben eller forblive loyal over for Sonny, som gør alt for at holde på ham.

Instruktør: Behrouz Bigdeli
Længde: 29 min.

Til alle mine venner

KLUB KURZ er en månedlig filmklub på Husets Café. Den 3. torsdag i måneden viser KLUB KURZ kortfilm og andre mindre filmproduktioner af både upcoming og mere etablerede filmfolk.

Genrerne spænder bredt. Vi viser både animationsfilm, små dokumentarer, musikvideoer og meget andet.

Dørene åbner kl. 19.00 i Husets Café. Stemningen er afslappet, og der er indlagte pauser, hvor du kan hente forsyninger i baren. Efter filmvisningen spiller vi musik, snakker film og hygger os, indtil baren lukker.

Husets Café ligger på stueetagen i Huset i Magstræde. Indgangen finder du på Rådhusstræde 13, lige når du kommer igennem porten.

Facebook event

www.facebook.com/events/200470036717810