Talk med Peter Kirkhoff Eriksen i Kunsthallen Nikolaj torsdag den 9. dec. kl. 17

Torsdag den 9. december kl. 17: Talk med Peter Kirkhoff Eriksen i forbindelse med Karrierebars tre års fødselsdag

Karrierebar, tre år med kunst som socialt omdrejningspunkt til hverdag og fest. Kunsthallen Nikolaj inviterer til talk med kunsthistoriker, redaktør og medkurator ved Karrierebar Peter Kirkhoff Eriksen. I anledning af Karrierebars tre års fødselsdag deler en af folkene bag konceptet ud af erfaringer og oplevelser med café/bar/restauranten Karriere med funktioner og indretninger skabt af kunstnere. Som lige dele offentlig skulptur og gå ud sted, balancerer Karriere mellem museumsattitude, clubbing, oplevelsesøkonomi og byrumsudvikling. Kom og hør hvordan det er gået i de forgange tre år og hvilke nye projekter Karrierebar kaster sig ud i i fremtiden.

Arrangementet er gratis med entré til Kunsthallen Nikolaj (20 kr.) og åbent for alle. Tilmelding ikke nødvendig

Kunsthallen Nikolaj

Nikolaj Plads 10 . DK-1067 København K . t: +45 3318 1780 .

Åbent tirsdag-søndag 12-17, torsdage 12-21

torsdagsarrangement Peter Kirkhoff Eriksen

Link til Kunsthallen Nikolajs hjemmeside