Ida Jessen + Synne RIfbjerg på Hovedbiblioteket

Månedens Forfatter: Ida Jessen
17.09.18

En af den nordiske realismes mestrer gæster Hovedbiblioteket i forbindelse med sin nye udgivelse, romanen “Telefon.” Jessen vil være i samtale med Synne Rifbjerg, kulturredaktør og skribent på Weekendavisen.

Læs mere her: https://bibliotek.kk.dk/arrangementer/litteratur-og-lyrik/maanedens-forfatter-ida-jessen

International kunstner søger kommunikationspraktikant

Om Mille Kalsmose

Mille Kalsmose er en dansk kunstner, som arbejder og har atelier i både København og New York. Kalsmoses soloudstilling The Shape of Us åbner på Horsens Kunstmuseum i november måned, og i løbet af det næste år følges hun af et filmhold for at skabe en tv-dokumentar om livet som kunstner. Kalsmose arbejder i diverse medier, bl.a. fotografi, video, lys, lyd samt installationer. Hun har en Master fra UAB i Barcelona og har gået på School of Visual Arts i New York.

Om praktikstillingen
Praktikstillingen vil bestå af PR-, kommunikations- og formidlingsopgaver omkring Kalsmoses projekter i forbindelse med egne kunstværker, pressemateriale, sociale medier, og i særdeleshed udstillingsåbning på Horsens Kunstmuseum. Det er et stort plus, hvis du kender til Adobe-pakken og WordPress. En kommunikationspraktik hos Mille Kalsmose giver dig stærke kompetencer i kunstformidling, strategisk kommunikation samt presse- og arkiveringsarbejde. Du kommer til at arbejde direkte med Mille Kalsmose med mulighed for at udvide dit kunstfaglige netværk og få et indblik i en kunstners arbejde hjemme i Denmark og internationalt. Praktikken vil lade dig strukturere din arbejdsgang i samarbejde med kunstneren, og der vil blive taget højde for andre studiemæssige eller personlige forpligtelser. Praktikken giver mulighed for at arbejde hjemmefra og/eller i atelieret i Nyhavn.

Som praktikant får du bl.a. følgende opgaver:
– Skabe en kommunikationsstrategi på sociale medier
– Analytisk formidlingsarbejde omkring Mille Kalsmoses kunstneriske praksis
– Opsætning, systematiserings- og arkiveringsarbejde
– Kommunikationsarbejde i forbindelse med museumsudstillinger og udstillingsprojekter
– Møder med samarbejdspartnere fra kunstverdenen
– Ideudvikling i samarbejde med Mille Kalsmose

Der søges kandidater, som:
– Har flair og interesse for kommunikation og formidling
– Har forståelse for kontekstuelt arbejde
– Har viden og gerne professionel eller praktisk erfaring inden for samtidskunst
– Har analytiske kvalifikationer inden for kulturvidenskabelige felter
– Kan arbejde selvstændigt og strukturere egen arbejdsgang
– Har kendskab til digitale og grafiske designprogrammer (gerne Adobe-pakken & WordPress)
– Kandidater fra videregående kulturvidenskabelige-, kommunikations- eller designuddannelser foretrækkes

Praktikperioden er med tiltrædelse fra 15. september eller snarest derefter og 2-6 måneder frem. Praktikken er ulønnet. Send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV til mkh@nullkalsmose.com og du er også velkommen til at kontakte Mille Kalsmose med eventuelle spørgsmål til praktikstillingen.
Læs mere om Mille Kalsmose på www.millekalsmose.com

Samlingens B-sider

Udvidet forskerkvarter 12. september kl. 14-15 på Den Hirschsprungske Samling.

Som led i dette års Golden Days Festival om Historiens B-sider sætter vi i dette forskerkvarter spot på bagsider af museets samlinger og arkiver. Museumsinspektør Rikke Zinck vender malerier på vrangen og viser værkernes bagside. Netop bagsiden af lærredet gemmer på et utal af historier, håndskrevne hilsner og malede skitser, der kan ses som værker i sig selv. Også museets arkiver rummer et hav af håndskrevne bagsider i den store samling af mere end 25.000 breve, som kun få kender til. Museets projektmedarbejder Signe Havsteen graver udvalgte kunstnerbreve frem, hvor tegninger gemmer sig mellem siderne, som giver et kig ind i en spændende tid i 1800-tallets slutning.

Information om medvirkende:
Rikke Zinck er museumsinspektør på Den Hirschsprungske Samling med ansvar for formidling og markedsføring.

Signe Havsteen er projektansat på Den Hirschsprungske Samling som en del af Ny Carlsberg Fondets projekt ’Kilder til Dansk Kunsthistorie’. Signe Havsteen digitaliserer og transskriberer museets arkiv af kunstneren Johan Rohdes breve og sætter dem ind i en kunsthistorisk kontekst.

Om Forskerkvarter

Museets samlinger og arkiver i kælderen bugner af historier, der sjældent kommer frem i lyset. Hver første onsdag i måneden kan du møde museets direktør eller inspektører, når de fortæller om nogle af de usete, gemte og glemte historier i museets forskning og samling. Oplev alt fra skitser til kunstnerbreve og fotografier, som på grund af de skrøbelige materialer normalt er gemt væk i museets magasiner.

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.

Tilmelding ikke nødvendig.

Kom med, når det inkluderende kunstprojekt SKABERTRANG, inviterer til launch på Nørrebro!

København har fået en ny kunstplatform, som alle inviteres til at betræde; SKABERTRANG.

SKABERTRANG er et nyt kunstinitiativ, der skaber midlertidige rum for kunst & performance, og som fokuserer på kvalitet og udtryk, og ikke kunstnerens uddannelsesbaggrund eller CV. Kunsten skal være for alle – både fra den skabende hånd og for folket, lyder det fra holdet bag SKABERTRANG. Med en bred palette af kurateret og ofte dynamisk kunst, præsenteret i alternative udstillingsrum rundt om i byen, inviterer SKABERTRANG til et inkluderende og uformelt møde mellem publikum, kunsten og kunstneren.

Den 12. september 2018 inviterer SKABERTRANG indenfor til deres lancering og første udstilling, der afholdes i samarbejde med Arnold Busck Lab på Nørrebro. Her udstilles tre kunstnere med vidt forskellig baggrund og medier, samt et interaktivt fællesværk, der skabes under selve begivenheden. Det hele løber af stablen i de hyggelige og uformelle omgivelser hos Arnold Busck Lab og alle er velkomne. Udstillingen vil være aktuel i en uge efter lanceringen.

Hele holdet bag SKABERTRANG samt alle kunstnere vil være tilstede under lanceringen og vil fortælle mere om koncept og værker.

Grundlæggeren af SKABERTRANG, Sofie Birkum Petersen, beskriver ambitionen med projektet således;

“Kunstscenen i København kan hurtigt blive opfattet en smule elitær og som forbeholdt de få – både som kunstner og gæst. At gå på museum eller at træde ind i et galleri kan virke afskrækkende, og flere (autodidakte) kunstnere mangler et rum at udstille i. Med SKABERTRANG tager vi kunsten ud i byrummet og skaber en platform, hvor alle forhåbentligt både tør og har lyst til at være med. SKABERTRANG er et ønske om at gøre kunsten tilgængelig for alle, både den skabende hånd og gæsten, dog  uden at gå på kompromis med kvaliteten. SKABERTRANG er et alternativ til den etablerede kunstscene – ikke en kritik heraf. Vi oplever allerede en enorm interesse for projektet, hvilket bekræfter os i, at der både er behov og interesse for dette alternativ. ” 

Arnold Busck Lab, som lægger hus til udstillingen, er en af boghandlerkædens mindre butikker, designet til Nørrebros kulturelle og kreative byliv, hvorfor de fortrinsvis forhandler blandt andet et skarpt udvalg af internationale design- og kunstrelaterede udgivelser, samt afholder events. Ved SKABERTRANGs lancering vil lokalerne til dels være transformeret, og der vil serveres lidt godt til ganen og bløde beats til ørene.

Læs mere om kunstnerne, musikken og konceptet og tilmeld dig eventen på:

https://www.facebook.com/events/293806838044692/

Hvornår: Onsdag d. 12. september 2018 kl 17-20

Hvor: Arnold Busck Lab, Guldbergsgade 29D, 2200 Nørrebro

www.skabertrang.org / Facebook: @skabertrangdk / Instagram:@skabertrang

Har du lyst til at deltage som kunstner, facilitator eller anden form for performer til næste SKABERTRANG event, så hold øje med vores open call på vores Facebookside eller hjemmeside.

50% studierabat på noder

At Edition·S empowering young, talented artists to live a professional life on the art music scene is one of our main objectives and therefore we enter working-relationships with composers from an early age to ensure the talent of future generations.

We find it equally important, that the future generations of musicians can get their hands on the new music – even on a student budget. Therefore we offer all students a 50% discount on all Edition·S publications.

Take a look at the selected solo works on this page or peruse the entire catalogue. The discount applies to all titles.

Læs mere i flyeren (pdf) og på hjemmesiden.

RUSTUREN

Det er sensommer. Studiestart er lige om hjørnet, og det betyder at det snart er højsæson for seksuelle krænkelser i spejderhytter landet over. Med buzzwords som ”socialisering” og ”rysten sammen” som undskyldning, opfordres unge til at drikke sig fulde og ydmyge sig selv foran deres nye medstuderende.

RUSTUREN er en historie om seks unge, som er på rustur. De studerer statskundskab. De er fremtidens embedsmænd og lobbyister, og de har vidt forskellige visioner – men de drømmer alle om at skabe et bedre samfund.

RUSTUREN handler om vores samtid. Om det flerfarvede danske samfund, om køns- og identitetskonflikter, fortalt til og af ungdommen uden omsvøb. De unges fortællinger og skænderier, manipulerende lege og magtspil er omdrejningspunktet. Kort sagt handler RUSTUREN om idealistiske unge, men også om voldtægtskultur.

RUSTUREN er ny dansk dramatik skabt af skuespiller, dramatiker og musiker Zaki Youssef og rapper og instruktør Babak Vakili – den ene kendt som Reumert-vindende Præmieperker og den anden som Bobby Shams. De er del af en anden generation og har en anden baggrund, end man er vant til at se i dansk teater. RUSTUREN er unik, ikke bare fordi det er ny dansk dramatik (hvilket er en sjældenhed på de danske scener), men også fordi det er dramatik, der handler om unge og deres kultur, og tager dem alvorligt – både som emne og som publikum!

RUSTUREN spiller d. 1. – 14. september på Edison, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C.

Spilledatoer:
d. 31. aug. kl. 20.00 (premiere)
d. 1. sep. kl. 16.00
d. 3. sep. kl. 10.00
d. 4. sep. kl. 10.00
d. 5. sep. kl. 10.00
d. 6. sep. kl. 20.00
d. 7. sep. kl. 20.00
d. 8. sep. kl. 16.00
d. 10. sep. kl. 10.00
d. 11. sep. kl. 10.00
d. 12. sep. kl. 20.00
d. 13. sep. kl. 10.00
d. 14. sep. kl. 10.00

Køb billetter på https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/rusturen/

Normalpris: 135,-
Studerende (over 25): 80
Unge (under 25): 60
Gruppe (min. 10 voksne): 95,- pr. stk.

Gruppe (min. 6 unge under 25 år): 40,- pr. stk.