CRYSTEL CERESA (CH) / WHITE NOISE / SOLOSHOW

Galleri Christoffer Egelund, 1. – 30. oktober, 2010

Fernisering fredag den 1. oktober kl. 16-19

Galleri Christoffer Egelund kan med stolthed præsentere soloudstillingen ”White Noise” af den schweiziske kunstner Crystel Ceresa (f. 1977). Det er kunstnerens andet soloshow i galleriet og på udstillingen vises malerier og tegninger fra kunstnerens studio i Genève. Ved første øjekast drages og fascineres beskueren af de store lærreders dekorative og sensitivt behandlede overflader – dernæst af værkernes dybere og mere personlige erindringsspor og tråde til kunsthistorien.

Crystel Ceresas sarte aerogrammer rummer en lethed, som skyldes brugen af airbrush, farvepaletten af doucede pasteller og de delikate og delvist udviskede motiver. En ”hvid støj” optræder i billederne –  i form af en slørende tåge, funklende højlys eller indridset lysskrift – hvilket forstyrrer en skarp og klar aflæsning og perception af værkernes indhold. Blandt motiverne er juvelagtige blomster, portrætter af personlige helte, brudstykker af skrift og symbolladede attributter, der toner frem som skitser i collageagtige kompositioner, indhyllet i et tåget slør. Dette samlede udtryk indikerer, at det ikke er den virkelige verden der portrætteres, men derimod drømmen, fantasien, inspirationen og erindringen. Med uskarpheden og den fragmenterede komposition, fastholdes indholdet således i en ’twilight zone’, som sårbare og skrøbelige minder, der truer med af forsvinde fra billedfladen.

Motiverne i Crystel Ceresas værker synes intime og personlige og figurerne bliver i kunstnerens behandling ikoniserede, hyldede med stærke symboler og repræsenteret i et billedsprog, der både har lav- og finkulturelle undertoner. Udtrykket leder på den ene side tanken hen på dekorationskunst og glansbilledlig kitsch-æstetik, men guldbaggrunde, kranier, hvidtede maleflader og personer flankeret af blomster, trækker  ligeledes tråde tilbage i kunsthistorien; til byzantinske ikoner, til barokkens vanitas, til rokokoens hvidpudrede og doucede dekadence og til Prærafaelitternes emblematiske skildringer af personlige muser.

Crystel Ceresa er født i Schweiz i 1977. Hun er uddannet fra hhv. Ecole Supérieure des Beaux-Arts i Genève 2004 og Ecole des Arts Decoratifs i Genève 1998. Hun bor og arbejder i dag i Genève og interessen for hendes værker har fra dag ét været stor. Crystel Ceresa har udstillet bredt i Schweiz og siden 2008 i Danmark. Hendes værker er repræsenterede i flere private og offentlige kunstsamlinger, såsom; Academisch Medisch Centrum, Amsterdam, Bank Julius Bär, Basel, Crédit Suisse, Zürich, Zürich Versicherungen, Basel, HSBC, Zürich, Collection Yves Racloz, Genève og Collection Nicolas Torroni, Genève.

Galleri Christoffer Egelund inviterer til fernisering på soloudstillingen ”White Noise” fredag den 1. oktober, kl. 16-19. Udstillingen vises efterfølgende i perioden 2. – 30. oktober, 2010. Åbningstider: mandag-fredag kl. 11-18, lørdag kl. 12-16. For yderligere informationer om udstillingen samt pressefotos m.m., kontakt venligst galleriet på info@nullegelund.dk eller besøg www.gce.nu

IN ENGLISH

Christoffer Egelund Gallery, October. 1. – 30. , 2010

Private View: Friday October 1st from 4pm – 7pm

Christoffer Egelund Gallery is proud to present the solo exhibition “White Noise” by the Swiss artist Crystel Ceresa (b. 1977). It is the artist’s second solo show at the gallery and the exhibition displays paintings and drawings from the artist’s studio in Geneva. At first glance, the observer is drawn and fascinated by the decorative and skillfully painted surfaces of the large-scale canvases – then by the deeper and more personal reminiscences and threads to art history.

Crystel Ceresa’s delicate aerogrammes share lightness due to the airbrush technique, the color palette of bright pastels and the partially blurred subject matter. A “white noise” occurs in the pictures – in the form of an obscuring mist, sparkling highlights, or carved inscriptions of light – which complicates a clear and evident reading and perception of the content of the works. Among the motifs are jewel-like flowers, portraits of personal heroes, fragments of text and symbolic attributes, appearing as sketches in blurred collage-like compositions. This overall expression indicates that the motives are not objective registrations of the world around us, but rather visual interpretations of the artist’s imagination, sources of inspiration and remembrance. The haze and the fragmented compositions thus maintain the content in a twilight zone as vulnerable and fragile memories that threaten to let go and disappear from the surface.

The works of Crystel Ceresa have an intimate and personal feel to them, and the persons she portrays in her art are made icons, celebrated and surrounded by symbols and represented in a visual language that has both low and fine cultural undertones. On one side the paintings evoke kitsch aesthetics, decorative and applied arts, yet gold backgrounds, skulls, whited surfaces and persons flanked by flowers, also pulls threads back into art history; to Byzantine icons, to the Baroque vanitas, the white powdered decadent images of the Rococo, and to the Pre-Raphaelites’ emblematic depictions of personal muses.

Crystel Ceresa was born in Switzerland in 1977. She graduated from Ecole Supérieure des Beaux-Arts in Geneva 2004 and from the Ecole des Arts Decoratifs in Geneva in 1998. Today, she lives and works in Geneva and the interest in her works has been large from day one. Crystel Ceresa has exhibited widely in Switzerland and since 2008 in Denmark. She is represented in several private and corporate collections such as; Academisch Medisch Centrum, Amsterdam, Bank Julius Bär, Basel, Crédit Suisse, Zürich, Zürich Versicherungen, Basel, HSBC, Zürich, Collection Yves Racloz, Geneva and Collection Nicolas Torroni, Geneva.

Christoffer Egelund Gallery cordially invites you to the private view of the group exhibition “White Noise” on Friday, October 1st from 4pm to 7pm. The exhibition will subsequently be on show during the period October 2. – 30. 2010. Opening hours: Monday-Friday 11am to 6pm, Saturdays 12pm to 4pm. For further information about the exhibition and press photos please contact the gallery on: info@nullegelund.dk or visit www.gce.nu

Deltag i to workshops på Krogerup Højskole

Vil du lære mere om menneskerettigheder, diskrimination og mangfoldighed?

Crossing Borders inviterer 20 unge til at deltage i to spændende og lærerige seminarer på Krogerup Højskole, for kun 400 kroner i alt, med mad, logi og oplæg fra interessante oplægsholdere.

Læs mere og tilmeld dig snarest på www.crossingborder.org


Har du lyst til at fungere som lektiehjælper i Teater og performanceteori?

Studie- og Karrierevejledningen Humaniora søger kontakt med studerende, der har tid og lyst til at fungere som

Lektiehjælper for en teatervidenskabsstuderende i faget

Teater og performanceteori

Vi forestiller os, at du enten har færdiggjort faget eller deltager aktivt i undervisningen og har mulighed for (og lyst til!) at bruge et par timer om ugen på at hjælpe en studerende. Timelønnen er for tiden

kr. 112,- før skat

Der vil blive aflønnet for 30 timer og afholdt op til 30 timer.

Møderne vil skulle foregå i Bogstøtten Teglværksvej 22

Ring på 29367656 eller send en e-mail: karen-sax@nullforum.dk

Savner du også muligheden for på dit studie at afprøve teorier og egen faglighed i kunstneriske processer?

-Så har du nu muligheden gennem et workshopforløb over 3 eftermiddage i oktober.

Scenekunstner Sara Hamming er ’artist in residence’ på Teater- og performancestudier henover efteråret, og i den forbindelse har vi indledt et workshopsamarbejde med hende og dramaturg Laura Luise Schultz omkring forestilling Ensomhedens anatomi. Projektet beskæftiger sig bl.a. med ensomhedsforskning og behandler-/patientforholdet sat i relation til forhandlingen mellem performer og publikum.

Forløbet giver mulighed for at udforske performative og dramaturgiske positioner samt research-baseret praksis udfoldet gennem konkrete opgaver. Undervejs vil relevant teori inddrages i en gensidig reflektorisk proces.

Workshops:  8., 14. & 29. okt., kl. 14.30 – 17.30.

Sted: Multisalen

Deltagere: max. 14 pers.

OBS! Tilmelding er nødvendig og foregår på kollaboratoriet@nullgmail.com senest d. 1. okt. Har du spørgsmål til projektet er du også velkommen til at skrive til os.

 Ensomhedens anatomi spiller fra d. 15.-20. november på KUA.

 Hilsen Kollaboratoriet og Sara Hamming

Kollaboratoriet er en gruppe kandidatstuderende på Teater- og performancestudier, der er i gang med at udforske samspillet mellem teori og praksis.

Følsomme rejser på fakultetsbiblioteket

På torsdag d. 23/9 er der liT.house-event på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek.  

I 1700-tallet udvides de geografiske horisonter, og rejseskildringen bliver en populær litterær udtryksform. Med de nye følsomme strømninger i slutningen af århundredet ændres fokus fra rejsens ydre komponenter til den rejsendes indre oplevelser. I samarbejde med Golden Days inviterer Det Humanistiske Fakultetsbibliotek til en event om “den følsomme rejseskildring”.

Samtale i Drejers Klub mellem Thomas Bredsdorff (professor ved institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU), Anne-Marie Mai ( forfatter og professor ved institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Univiversitet) og Lasse Horne Kjældgaard (lektor ved institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU) 

Som ramme om arrangementet vil der være klavermusik af C.E.F Weyse ved pianist Anders Ahnfelt-Rønne. Arrangementet er gratis og åbent for alle.

Hvad har litteratur og storshopping med hinanden at gøre?

Tirsdag d. 21.09 kl. 1900-2130 vil vi i TOVES GALLERI på traditionel kunstnerisk vis undersøge de omgivelser som vores workout space er blevet en del af.

Dette gør vi ved at stille spørgsmålene: Hvorfor ser den lokale indkøbsarkade ud som den gør, hvad har den med Tove Ditlevsens digte at gøre og hvorfor ligger der et indspist kunstnerdrevet udstillingssted midt i det hele?
Stifter og direktør Kathrine Heiberg fra centerudviklingsfirmaet ReTeam fortæller om tankerne bag shoppingarkaden Toves Galleri og giver en praktisk indføring i hvordan firmaet arbejder med udviklingen af nye indkøbscentre.
Over for dette fortæller billedkunstneren Pind om ideen bag det nye udstillingssted TOVES GALLERI og hvorfor det er interessant for samtidskunsten at befinde sig midt i den konkursramte indkøbsarkade.
Til sidst beretter forfatter og billedkunstner Tomas Lagermann Lundme om Tove Ditlevsen og læser en tekst op han har skrevet i forbindelse med et mindearrangement for forfatterindens 30 års dødsdag.

Arrangør: Pind
Gæster: CEO Kathrine Heiberg fra ReTeam samt billedkunstner og forfatter Tomas Lagermand Lundme
Arrangementet er gratis og alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendigt.

Vel mødt på TOVES GALLERI, Vesterbro ConTemporary Workout Space,

Indgang fra Vesterbrogade 97 eller Matthæusgade 48 i midten af arkaden på Vesterbro.

Besøg vores hjemmeside på www.tovesgalleri.net

Læs omtale af TOVES GALLERI i Ibyen – (Birgitte Kjær)

Læs anmeldelse af TOVES GALLERI i Information – (Michael Jeppesen)

Seminar The Same Sky – Dem og Os

Doing it for Daddy, Der er et yndigt land, 2010

Tid: Onsdag d. 22. sept., kl. 16-18
Sted: Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3A, Roskilde

I forbindelse med den aktuelle udstilling Localities afholder Museet for Samtidskunst i samarbejde med Råderum seminaret Dem og Os, som er en del af seminarrækken The Same Sky. Vores hang til stereotyper diskuteres af udstillingens kuratorer N’Goné Fall og Sanne Kofod Olsen samt kunstner Alen Aligrudic.

BEMÆRK: Seminaret foregår på engelsk.

For mere info se www.raaderum.nu
Se mere om udstillingen på: www.samtidskunst.dk

—————–

Time: Wednesday 22 Sept., 4-6pm
Venue: The Museum of Contemporary Art, Stændertorvet 3A, DK-4000 Roskilde

In connection to the current exhibition Localities The Museum of Contemporary Art holds the seminar Them and Us in collaboration with Råderum – Office of Contemporary Art. The seminar is a part of the seminar series The Same Sky. Our penchant for stereotypes is discussed by the curators N’Goné Fall, Sanne Kofod Olsen and the artist Alen Aligrudic.

The seminar will be in English

For more information please see www.raaderum.nu
Read about the exhibition: www.samtidskunst.dk

HYSTERIKERENS BEGÆR – ANALYTIKERENS BEGÆR

Tredje Kunstsamtale i rækken af kunstsamtaler om kunstpraksis og galskab i Den Frie Udstillingsbygning.
Torsdag d.16. september kl. 19.30 -20.30: HYSTERIKERENS BEGÆR – ANALYTIKERENS BEGÆR

Lilian Munk Rösing er lektor ved Afd. for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur samt kritiker og kulturkommentator ved Information.
Judy Gammelgaard er psykoanalytiker og lektor ved Institut for Psykologi og har en bred og omfattende foredragsvirksomhed både i Danmark og udlandet. Lilian Munk Rösing og Judy Gammelgaard vil indkredse og undersøge det hysteriske.

 Sted: DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING, Oslo Plads 1, 2100 KBH Ø