Skønlitteratur på P1 søger en praktikant

Efterår 2010

Skønlitteraturen har sit helt eget hjørne på Danmarks Radios kloge kanal, P1. Som praktikant bliver du en integreret del af en lille
redaktion. Du kommer til at arbejde meget tæt sammen med programmets værter, Klaus Rothstein og Nanna Mogensen, og selvom de to kan finde på sende velmente uforskammetheder efter hinanden, er der garanti for at du bliver behandlet mere
end pænt.

Sammen med Klaus og Nanna er du med i alle programmets faser – fra idéudvikling og redaktionel planlægning til den tekniske produktion. Dine opgaver vil primært være administrative og praktiske, men du vil også få mulighed for at snuse til det journalistiske. Hvis du smider dine egne ideer på bordet, er der måske mulighed for, at der kommer radio ud af det…

Som praktikant er du også med til at have kontakt med forlag og forfattere, styre interne DR-procedurer, holde programmets hjemmeside ved lige m.m.

Du får ikke løn, men du får oplevelser og erfaringer for alle pengene.

Praktikperiode: 1. august 2010 – 31. januar 2011 (eller efter
nærmere aftale).

Læs mere om programmet www.dr.dk/litteratur Evt. spørgsmål
rettes til studievært Klaus Rothstein på mail.

Ansøgningen sendes til:

Klaus Rothstein på mail krot@nulldr.dk

eller med posten:

Skønlitteratur på P1

Kulturredaktionen/DR Perspektiv
DR Byen
Emil Holms Kanal 20 opg. 3, 3. sal
0999 København C

Ansøgningsfrist: torsdag den 3. juni 2010.

PRAKTIKPLADS I PARIS TILBYDES

PRAKTIKPLADS TILBYDES

galerie susan nielsen i Paris tilbyder en praktikplads til en studerende ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab i efterårssemestret 2010.

galerie susan nielsen er et galleri for international samtidskunst beliggende i et af Paris førende galleridistrikter i Marais-kvarteret. Galerie susan nielsen lægger vægt på at vise veltilrettelagte og gennemarbejdede udstillinger af unge såvel som af mere etablerede kunstnere. Galleriet samarbejder med en række kunstnere af forskellig nationalitet og viser værker, der spænder fra maleri, tegning og grafik til fotografi, video og installation. For øvrig information om galleriet, se venligst vores hjemmeside http://web.mac.com/gsn14

Vi foretrækker at du:
•    Har en BA i kunsthistorie el. lign.
•    Har gode engelskkundskaber og kendskab til fransk
•    Har erfaring med og interesse for samtidskunst
•    Ikke er bange for praktisk arbejde
•    Er fleksibel, alsidig og besidder humoristisk sans

Vi kan til gengæld tilbyde:
•    En spændende arbejdsplads midt i Paris
•    Mulighed for at stifte bekendtskab med en international kunstscene
•    Et varieret arbejde der giver praktisk erfaring
•    25-30 timers ugentligt arbejde

I løbet af praktikperioden vil du assistere galleriets ansatte med at varetage kommunikationen med publikum og presse, deltage i galleriets daglige drift, vedligeholde og opdatere vores databaser samt deltage i ophængninger og forsendelser.

Hvis dette har interesse, så send os dit cv og en ansøgning, der fortæller lidt om, hvem du er, og hvorfor du kunne tænke dig at komme i praktik på galerie susan nielsen.

Alle ansøgninger besvares via mail.
Henvendelse gsn14@nullmac.com

galerie susan nielsen
14 rue des coutures st gervais 75003 paris +33 1 44 54 04 07  mar – sam 14h – 19h gsn14@nullmac.com http://web.mac.com/gsn14

PRAKTIKOPHOLD PÅ CK FORLAG

Har du planer om at blive redaktør, så kan vi tilbyde dig en smagsprøve i form af et praktikophold på et nyetableret selvstændigt bogforlag! På C&K Forlag udgiver vi skønlitteratur, dansk og udenlandsk i hele spændvidden fra lyrik til spændingsromaner. I og med at vi er et lille forlag (C&K!), vil du blive inddraget i det meste af arbejdet, lige fra vurdering af indkomne manuskripter og titler til pressearbejde når den færdige bog foreligger. Du få komme til at kende forlagsarbejdet i alle dets aspekter, fra det meget praktiske til det meget litterære. Du vil under supervision og sparring få lejlighed til at arbejde selvstændigt med redigering af litterære tekster, lære hvordan man skaber det rigtige omslag til en bog, hvordan man skriver en god bagsidetekst, præsenterer en bog for boghandlerne, laver marketingsplaner og skriver en god pressemeddelelse. Branchekendskab, tekstredigering, salg- og afsætning, redaktør-forfatterrelationen, forlagskontrakter – og økonomi og international forlagsvirksomhed er de hovedområder praktikforløbet vil introducere til.

Vi er et lille forlag, og der er tit travlt, så du skal kunne lide at arbejde selvstændigt og tage initiativer. Kendskab til moderne litteratur og bogbranchen generelt er også en fordel. Vi kan tilbyde praktikplads fra 1. august og tre måneder frem. Du får selvfølgelig eget kontor med pc til rådighed.

Hvis du har lyst til at vide mere, så ring til Charlotte Jørgensen på tlf. 30600429 og se vores hjemmeside: www.ckforlag. dk. Vi bor i Vestergade 4, København K.

WAS-Wonderland Art Space søger praktikant!

WAS – Wonderland Art Space søger en engageret og initiativrig praktikant med gode formidlings evner og interesse og viden inden for den yngre samtidskunst.

Som praktikant kommer du til at indgå i den daglige drift af galleriet i tæt samarbejde med WAS´s daglige ledere. Arbejdet kommer bl.a til at bestå af:

Research, kunstnerkontakt og assistance i forbindelse med planlægning af udstillinger fremadrettet, udarbejdelse af formidlingsmateriale i forbindelse med udstillinger, PR og presse opgaver, projektstyring og korrespondance i forhold til  opdatering af nyheder på website, via sociale medier etc., fundraising til projekter, udstillinger og kataloger, forberedelse og opsætning af udstillinger samt hjælp til daglig drift af galleriet. Der vil også kunne være formidling og journalistiske opgaver i forbindelse med udgivelsen af vores Kunstmagasin Wonderland.

Vi kan tilbyde dig en spændende, aktiv og dynamisk arbejdsplads, hvor du kan samle erfaring fra både den danske og den internationale kunstscene! Vi er en meget lille arbejdsplads og du vil derfor få en spændende mulighed for at få ansvar og stifte bekendskab med mange forskelligartede arbejdesopgaver indenfor galleridrift. Det at vi på daglig basis er i kontakt med mange forskellige kunstnere, kunstanmeldere, kunstinstitutioner etc, gør arbejdet meget udadvendt.

WAS – Wonderland Art Space åbnede i 2008. I foråret 2010 påbegyndte WAS faste samarbejder med en håndfuld danske kunstnere og fremadrettet er fokus på promovering af ung skandinavisk samtidskunst i et internationalt perspektiv. Siden 2005 har Wonderland desuden udgivet eget kunstmagasin af sammen navn. – Læs mere på www.wonderlandartspace.dk

Vi forventer at du er ansvarsbevidst, fleksibel og udadvendt. Samt at du har interesse for den yngre samtidskunst, for kunst-formidling, fundraising og gallerivirksomhed. Vi forestiller os at du er på overbygningen af f.eks Moderne kultur, Kunsthistorie, Visuel kultur eller lignende relevante fag.

Praktik perioden kan vare fra 2 til 6 måneder og er som udgangspunkt 4 dage om ugen. Arbejdet er ulønnet. Tiltrædelse : August. Send kortfattet ansøgning til info@nullwonderlandonline.dk eller til:WAS Absalonsgade 21 B 1658 Kbh V

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte WAS på tlf : 33223343 – Tirsdag til Fredag ml 12.00 – 16.00

Have Kommunikation søger praktikant inden for digital kommunikation

Have Kommunikation søger praktikant inden for digital kommunikation

 

Have Kommunikation er Skandinaviens førende kommunikationsbureau inden for kultur- og underholdningsbranchen. Vi varetager på daglig basis kommunikationsopgaver for en bred vifte aktører i dansk kulturliv samt en række erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner.

Have Kommunikation opruster i disse år på den digitale front, og derfor søger vi for efterårssemestret 2010 en praktikant indenfor digital kommunikation.

Overordnet set vil praktikantens arbejdsopgaver komme til at bestå i

  • At deltage i en arbejdsgruppe, der udvikler en strategi for Have Kommunikations brug af digitale medier
  • At varetage brugen af digitale medier på konkrete projekter
  • At løse andre kommunikationsmæssige opgaver på konkrete projekter
  • At følge de nyeste tendenser indenfor digital kommunikation og sociale medier
  • At løse forefaldende arbejdsopgaver

Praktikanten vil arbejde under opsyn af en projektleder, men ellers have vide muligheder for at præge de enkelte projekter og arbejdsopgaver.

Vi forventer:

  • At du besidder en stor faglig viden inden for digital kommunikation
  • At du har stor praktisk erfaring med brug af digitale platforme og sociale medier
  • At du er i stand til at arbejde selvstændigt og målrettet
  • At du er mindst to år inde i dit studieforløb

 

Vi ser gerne, at du kan påbegynde dit praktikforløb den 15. august 2010 og være i praktik frem til sommerferien.

Ansøgning sendes til Malene Østerskov, Have Kommunikation, på malene@nullhave.dk. Frist: 17. maj 2010.

Eventuelle spørgsmål kan ligeledes rettes til Malene Østerskov på malene@nullhave.dk eller tlf. 33 25 21 07

GLOBAL STORIES SØGER PRAKTIKANT AUGUST-SEPTEMBER 2010!

Har du lyst til at kende den kunstneriske proces indefra?

Har du overblik og kan lave lidt af hvert – fra pressemeddelelser og mødereferater til projektledelse?

Er dit engelske godt – både skriftligt og mundtligt?

 

PARADISE blir en del af IMAGES – MY WORLD festivalen fra d. 26. aug. –  d. 12. sept.

 

PARADISE skabes i et enestående samarbejde mellem de filippinske kunstnere

Tad Ermitano og Khavn de la Cruz og de danske kunstnere Filippa Berglund og

Ditte Maria Bjerg.

 

PARADISE er et midlertidigt paradis for publikum/cafeens gæster, hvis omsorgsbehov opfyldes af filippinske servitricer.

Centralt i installationen PARADISE er videobreve fra filippinske ældre kvinder til deres døtre, der arbejder overseas med at yde omsorg til vores børn og ældre.

Gennem videobrevene præsenteres vi for en filippinsk virkelighed anno 2010, hvor landets største eksportvare er blevet dets kvinder.

PARADISE er video, ananas, lyd, musik, kaffe, tekst, kærlig omsorg og debat.

 

Har du lyst til at deltage i et unikt tværkulturelt samarbejde ?

Kontakt venligst Global Storiesinfo@nullglobalstories.dk eller Ditte Maria Bjerg på telefon 22 14 52 54.

Praktikanter til filmfestival i Efteråret 2010

Salaam Film & Dialogs skolefilmfestival søger to praktikanter til foråret, meget gerne med start den 4. August.

Vi bor på Islandsbrygge, KBH og er 5 fuld- og deltidsansatte på et super hyggeligt kontor.

Salaam er en multikulturel projektvirksomhed indenfor film & dialogarrangementer samt undervisning og diverse events. Praktikanterne skal assistere med planlægning og organisering af forårets Salaam Filmfestival og efterårets kommende filmfestival, der foregår rundt om i landets lokale biografer. Praktikanterne skal kunne arbejde på fuld tid fra så tidligt som muligt i 2010, gerne fra januar og minimum 4. mdr. frem.

Salaam Film & Dialog præsenterer skoleelever og andre for aktuelle og ofte ’glødende’ temaer indenfor integration, globalisering, etnicitet, identitet og kulturel mangfoldighed. Vores medie er film.

Ved hver filmvisning går vores udvalgte oplægsholdere i dialog med publikum om filmens tematikker og baggrund. Under praktikopholdet skal der koordineres med alt hvad dertil hører, se forneden. Der vil være mange spændende opgaver at løse under Salaam Filmfestival 2009/10 OG i forhold til 2010/11.

Arbejdsopgaver 
Arbejdsopgaverne løses i et positivt og muntert lag på filmfestivalen. De er alsidige og vi overlapper også hinandens funktioner indimellem. Generelt deles vi om de spændende, konceptudviklende opgaver, og også om alle ad-hoc opgaverne, der kan opstå på et lille kontor.

Praktikanterne kunne dele disse overordnede opgaver mellem sig sådan:

Praktikant X

  • Fokuseret direkte PR til pressen, annoncer, spots, nyhedsbreve og nær kontakt til skoleverden og kommuner.
  • Tilrettelæggelse af film & dialog-arrangementerne under dette forårets festivalafvikling
  • Opdatering af Salaam Filmfestivals hjemmeside under det overordnet Salaam Film + Dialog site
  • Henvendelse til kommuner/regioner vedr. kommende filmfestival 2010/11.

Praktikant Y

  • Filmresearch og clearing i forhold til den kommende Salaam Filmfestival 2010/11
  • Spilleplan: Koordinering af film, kontakt til distributører og biografer/kulturhuse, logistik (datoer versus titler)
  • Planlægning af kommende festivals åbning og Salaams deltagelse under My World Images-festival aug./sept.2010
  • Hyre og skrive kontrakt med oplægsholdere 

Dine kvalifikationer
Du interesserer dig for kulturel formidling, filmmediet og det mangfoldige kulturlivs muligheder nationalt og internationalt. Du har gå-på-mod, organisationstalent, og har det godt med at have og tage et ansvar. Du gør dig umage med at bevare overblikket i pressede situationer, er idérig, god i en telefon og skriftligt stærk. Du må meget gerne have kendskab til billedbehandling og layout samt filmmediet fx i forhold til klip/betjene kamera.

Salaam tilbyder
Arbejdet er ulønnet, men du får betalt din frokost. Du opfattes som en ligeværdig del af en ung organisation i konstant bevægelse og forandring. Du får erfaring med eventarbejde og får et netværk indenfor brancher, der har med film/kultur/integration at gøre. Du får mulighed for at bruge en bred vifte af dine kompetencer, da du får hovedansvar for opgaver, som vi i fællesskab finder frem til.

Hvis du har lyst til at være vores nye kollega, bedes du sende dit cv samt et par linjer om dig selv og hvorfor du ønsker at arbejde på Salaam Film & Dialogs Filmfestival. Det skal være kortfattet. Send din ansøgning til Solveig Thorborg på e-mail: solveig@nullsalaam.dk. Ansøgningsfrist er 23. Maj og stillingssamtaler vil finde sted i løbet af maj og starten af juni. (Vi svarer altid på uopfordrede ansøgninger hele året.) Læs mere om os på www.salaaam.dk. Du er velkommen til at kontakte nuværende praktikanter på e-mail: ida@nullsalaam.dk, mia@nullsalaam.dk, sisse@nullsalaam.dk

 

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

PRAKTIKOPSLAG: REDAKTØR PÅ HJEMMESIDEN TEORI OG PRAKSIS

Brænder du efter at vide mere om København, byens kultur og de mennesker, som definerer den? Vil du gerne have erfaringer med at producere webkommunikation og være med til at opbygge en ny medieplatform? Så er redaktionen på Teori og Praksis stedet for dig.

 Teori og Praksis søger en praktikant til at være vores redaktør. Vi tilbyder en unik mulighed for at være med til at forme et nystartet projekt som en del af et ungt og dynamisk team.

 Teori og Praksis er en non-profit, web-baseret medieplatform, der samler og arrangerer foredrag i København. Vi vil skabe en kultur, hvor det at gå til foredrag er lige så naturligt som at gå til koncert eller i biografen. Holdet bag består af otte unge i alderen 23 til 30 år, der alle arbejder frivilligt. Nogle er her fuld tid, andre deltid. Teori og Praksis gik i luften den 20. marts i år, og nu søger vi en redaktør til at stå for al tekst på hjemmesiden og til at tage del i udformningen af den eksterne kommunikation.

 DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER BLIVER AT:

  • holde dig orienteret om de arrangementer i byen, der er interessante for Teori og Praksis
  • skrive og redigere tekster om arrangementer, foredragsholdere, steder og organisatorer på hjemmesiden
  • sørge for, at al tekst, der ligger på siden, er skarp, præcis og sprogligt og grammatisk korrekt
  • være tekstansvarlig på vores nyhedsbrev
  • svare på brugeres, organisatorers og foredragsholderes henvendelser

 Derudover har du også mulighed for at arbejde med vores kommukation udadtil. Det drejer sig for eksempel om pressemeddelelser, opdateringer af vores Facebook-profil og vores blog på hjemmesiden. Du kommer til at deltage i det daglige arbejde på lige fod med os andre. Du vil deltage i alle fællesmøder og være med i beslutningsprocesserne.

 VI FORESTILLER OS AT DU:

  • på den ene eller anden måde er i gang med en videregående uddannelse, gerne inden for journalistik, kommunikation, retorik, eller anden tekstorienteret retning
  • har erfaring med at skrive, redigere og finde hoved og hale i tekster
  • er selvkørende, initiativrig og pålidelig

 VI TILBYDER:

  • ansvar
  • et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø på en lille, tætknyttet redaktion
  • indgående kendskab til en bred vifte af faglige og kulturelle miljøer i København
  • en unik mulighed for at tage del i og påvirke et spændende projekt
  • erfaring i at skrive og redigere tekster til web, presse m.m.

 Praktikforløbet er fuld tid (37 timer per uge). Du starter 1/9 2010 og slutter 31/1 2011. Vores nuværende redaktør, Kristian, sætter dig grundigt ind i dine arbejdsopgaver. Praktikforløbet er ulønnet.

 Hvis du har spørgsmål angående stillingen eller Teori og Praksis, så kontakt vores nuværende redaktør, Kristian, på 6070 6220 eller kristian@nulltandp.dk eller projektkoordinator Jeppe på 2332 6948 eller jeppe@nulltandp.dk.

                                                                Send din ansøgning til jeppe@nulltandp.dk senest mandag d. 17. maj.

Praktikplads i Galleri Susanne Ottesen

Galleri Susanne Ottesen tilbyder en praktikplads til efterårssemestret 2010.

Galleri Susanne Ottesen er situeret i centrum af København og har eksisteret siden 1983. Galleriet har fokus på dansk og international samtidskunst og repræsenterer således 17 både danske og internationale kunstnere. Galleriets kunstnere arbejder indenfor en bred vifte af medier, som fx maleri, skulptur, tegning, fotografi, installation og video.

Vi er en lille energisk og social arbejdsplads, hvor godt humør, smil og kundepleje er i fokus.

Se evt. mere på www.susanneottesen.dk.

Som praktikant vil du komme til at indgå i galleriets daglige arbejde og dermed få et godt kendskab til samtidskunstscenen og dens mekanismer. Da vi arbejder nært sammen med kunstnerne, vil dette også blive en del af din hverdag, og du vil få en meget direkte “hands on” erfaring med håndtering af kunst, opbygning af udstillinger, kommunikation med presse, publikum og kunstinstitutioner.

Du vil løbende gennem praktikperioden bl.a. skulle stå for opdatering af vores værk- og kundedatabaser samt kunstnernes CV’ere. Sideløbende med de deciderede kunstfaglige opgaver vil praktikken også bestå af forskellige mere praktiske opgaver i den daglige drift af galleriet.

Endelig vil der selvfølgelig være plads til at inkorporere dit eget projekt i praktikken.

Praktikken afhænger i sidste ende meget af dine færdigheder, lyst og engagement!

Arbejdstiden er ca. 20-25 timer om ugen – og vi er selvfølgelig fleksible med arbejdstider.

Ansøgning samt CV sendes til galleri@nullsusanneottesen.dk.

Deadline den 17. maj 2010.

Venlig hilsen

Galleri Susanne Ottesen

Gothersgade 49,  1123 København K

Praktik på Museum Jorn

Praktik på Museum Jorn, Silkeborg

På Museum Jorn i Silkeborg har vi snarest muligt brug for kunsthistorie- og museologi-praktikanter, der har lyst til at blive udfordret af omgangen med og formidlingen af den kunst vi har i vores meget store samling.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:

– Deltage i udbygningen af vores nye formidlingsplatform for museets forskning, Cobra-forum.

– Databasearbejde i forbindelse med museets stationære formidlingsstationer.

– Indgå i fælles opgaver såsom etablering af udstillinger, registrering af kunstværker og formidlingsprojekter.

– Varetage ad hoc opgaver, som er en del af museets almindelige drift.

Vi har gode erfaringer med samarbejde med praktikanter, og vi tilstræber, at den studerende både indgår i det daglige virke på museet og selv får mulighed for at gennemføre mindre projekter. Til studerende fra Københavnsområdet tilbyder vi herudover indlogering i museets forskerbolig samt klippekort til offentlig transport t/r i weekenderne.

Praktikkens opstart og udstrækning kan tilpasses de konkrete behov ift. studieforløb og studieordning – dog med 2 måneder som minimum.

Hvis du er interesseret i at komme i praktik hos os, så send eller e-mail en kort beskrivelse af dig selv, hvor du er i dit studieforløb samt dine forventninger til et eventuelt samarbejde.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål til arbejdet eller hvis du har særlige ønsker til forløbets indhold.

Kontakt:

Dorte Kirkeby Andersen             eller         Teresa Østergaard Pedersen

Leder af forskningsafdelingen                     Museumsinspektør

dka@nullmuseumjorn.dk                                    tp@nullmuseumjorn.dk

Tlf.: 8682 5388                                               Tlf: 8682 5388