Holland House søger instruktørassistent til forestillingen Kinder K i perioden 11. april – 27. maj.

Holland House søger en instruktørassistent til at bistå den Reumertvindende Instruktør Jacob F. Schokking i forbindelse med opsætningen af skuespillet Kinder K på Teaterøen. Vi er et lille intimt hold med Jacob F. Schokking som instruktør og scenograf, skuespillere Marie Tourell Søderberg og Niels Erling på scenen og Alice Carreri, komponist og sangerinde i det elektroniske band Lulu Rouge, som komponist.

Kinder K har premiere på Teaterøen d. 17. maj 2016 og spiller frem til d. 27. maj.

Vi søger en person, der har lyst til at opleve en teaterforestilling blive til og se samspillet mellem instruktør og skuespillere.

Dine arbejdsopgaver som instruktørassistent vil blandt andet bestå i at

  • Notere under prøveforløb
  • Praktiske ting så som at sende mails til de medvirkende omkring praktiske ændringer i prøveforløbet og tage noter under produktionsmøder.
  • Tilrettelæggelse og kommunikation af prøveplan
  • Bidrage med masser af godt humør J

Prøveperioden strækker sig fra d. 11. april – 16. maj 2016, og spilleperioden er fra d. 17. – 27. maj.

Jobbet er ulønnet, men det er en fantastisk mulighed for at få noget praktisk erfaring med scenekunst.

LIDT OM FORESTILLINGEN

Kinder K undersøger ud fra to forskellige fortællinger de etiske og samfundsmæssige konsekvenser af genetisk selektion. Den ene fortælling stammer fra virkelighedens Østrig i 1930’erne, da nazisterne påbegyndte deres såkaldte medlidenhedsdrabsprogram. Den anden fortælling er inspireret af de etiske dilemmaer, som knytter sig til samtidens fostergenetiske undersøgelser.

Kinder K er skrevet af den norske prisvindende dramatiker Kristofer Blindheim Grønskag og var et af vindermanuskripterne ved Norsk Teaterråds Dramatikfestival 2012, hvor udmærkelsen lød: ”Dette er et drama om etiske konfliktsituationer, som er aktuelle til enhver tid og på ethvert sted. Vi ser menneskets forsøg på at løbe fra ansvar ved at producere årsager der fritager dem selv fra ansvaret ved at udøve vold mod en uskyldig part. Kinder K fremstår som et fyrtårn for menneskelig værdighed og livets ukrænkelighed.”

Hvis det er noget for dig, bedes du rette henvendelse til PR- og kommunikationsansvarlig Annemarie Gjessing Vinten på tlf 26 17 95 21 eller annemarie@nullhollandhouse.dk

Læs mere om Holland House på www.hollandhouse.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du være med fra start i opbygningen af en søgemaskine der kan søge på tværs af auktionshuse?

Vi søger praktikanter med forståelse for kunstbranchen og meget gerne kunsthistorie.

Mearto.com samler kunst, design og antik fra de bedste auktionshuse i Norden.

Dette bliver gjort gennem en stilren og brugervenlig hjemmeside, og mobilapp, som skaber det fulde overblik for brugeren.

Vi er et lille hold som er knivskarpe til marketing og teknologi, og så er vi støttet af erfarne kunstinteresserede investorer. Vi lancerer omkring starten af April.

Vi leder efter personer der:
Har en god baggrundsviden om kunst, kunsthistorie og en naturlig interesse for auktionshuse eller kunst generelt.

Har gode skrive kundskaber – også gerne på engelsk, men ikke nødvendigvis. Er selvstændigt tænkende, en god teamplayer, positiv og sætter pris på at arbejde i et dynamisk startup.

Vi foretrækker, at du:

  • er studerende fra Kunsthistorie, Moderne Kultur og Kulturformidling eller Visuel Kultur.

Arbejdsopgaverne:

  • Håndtering af daglig kommunikation på sociale medier og nyhedsbreve.
  • Udvikling af kunsthistoriske tekster for de forskellige kategorier og underkategorier.
  • Andre koordineringsopgaver i forbindelse med salg og marketing, dialog med gallerier, auktionshuse, kunstmesser og antikvitetshandlere.
  • Koordineringsopgaver i forbindelse med udvikling af indhold sammen med nyhedsmedier.

Du vil blive inddraget i strategiske beslutninger om udvikling af indhold og håndteringen af de sociale medier. Vi ser meget gerne at du på eget initiativ finder de gode historier i de store mængder af data vi arbejder med.

Vi arbejder i Foundershouse på Njalsgade tæt ved Bryggen. Det er et miljø fyldt med forskellige startups og et spændende sted at arbejde.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.
Send ansøgning til:
mads.hallas@nullmearto.com
Kontakt ved spørgsmål:
+45 31 31 96 31

Pecha Kucha CPH søger frivillige

Har du lyst til at arbejde med organisering af events, udvikle din faglighed og skabe et netværk inden for kultur, iværksætteri, teknologi og nye nicheområder?

PK_JobOpslag

Pecha Kucha CPH søger lige nu nye organizers, der kan lidt af hvert:

  • Tekniknørder der har erfaring med opsætning af lyd og billede
  • Kommunikationsfolk der ved, hvordan man engagerer fans på de sociale medier
  • Fundraisere der har helt styr på, hvordan man skriver ansøgninger til fonde og skaffer sponsorater
  • Personer med formidable taleevner der tør kaste sig ud i rollen som konferencier
  • Netværksnørder der kan formidle kontakt til spændende, passionerede mennesker, der brænder for et særligt emne eller projekt

Hvis din interesse er vakt, så skriv til os og fortæl, hvorfor du gerne vil være en del af Pecha Kucha CPH, og hvad lige præcis du kan bidrage med.

PS. Du må meget gerne være studerende.

Kontakt os på info@nullpechakucha.dk.

Læs mere om Pecha Kucha CPH på http://pechakucha.dk.

Ny frist: Redaktørassistent (praktikant) med flair for billedredaktion søges til forlaget Strandberg Publishing

Vil du være med til at lave Danmarks bedste bøger inden for bl.a. kunst, design og arkitektur hos Strandberg Publishing? I foråret 2016 søger vi en praktikant med flair for billedredaktion til praktikplads i København K.

Om stillingen…
Har du en solid viden om kultur, gode skriftlige evner og lyst til at indgå i redaktionen på et mindre forlag, hvor kvaliteten og forfatterne er i højsædet, så har du nu mulighed for at
komme i en spændende praktikstilling i København.

Ansøgningsfrist: senest d. 15 januar 2016.

Læs opslaget (pdf).

OPEN CALL

TEATERØEN er vi i færd med at ekspandere. Vi konsoliderer os som en platform for produktion, optræden, workshops og udvekslen af ideer. Vi ønsker at blive katalysator for nye måder at udforske kunstens evner som kollektiv transformerende værktøj.

Et af vores mål er at sikre gode rammer for eksperimentel teater. Vi etablere derfor “Teater Tapas”. Til dette søger vi projektpartnere.

Du kan være et nyt navn eller en gruppe af unge kunstnere, som søger et sted at blive set. Eller du kan være mere etableret og erfaren på udkig efter et sted at prøve noget nyt i trygge rammer.

Hvad er “Teater Tapas”?

Det er en månedlig begivenhed bygget omkring det spanske madfænomen “tapas”. En smagsprøve på forskellige forestillinger og små retter mad.

For publikum er det en sjov måde at opleve nye værker og et trygt sted for professionelle at eksperimentere med korte stykker i en uformel afslappet atmosfære.

Hvordan virker det?

Publikum betaler en fast lav pris og kan opleve så mange forestillinger, de har lyst til. Alle stykker spilles simultant 6 gange i tidsrummet 16:00-20:00 i små lokaler nær baren.

Atmosfæren er uformel. Publikum kan bevæge sig ind og ud så længe der er plads på stole og puder. Drikkevarer må medbringes. Der vil blive serveret drikkevarer og en 15 retter tapasbuffet i baren.

Alle genrer og stilarter er velkomne. Kunstnerne vil have fuld kreativ frihed. Vores eneste krav er, at forestillingerne bygget op omkring og inspiret af aftenens tema.

Retningslinjer
  • Varighed 15min
  • Der skal være tale om et nyt selvstændigt værk
  • Uanset genre skal der foreligge et manuskript til hjælp for vores udvælgelse
  • Forestillingerne skal være velegnede til opsætning i små rum med 15 publikum tæt på
  • Get-in get-out samme dag
  • Kunstnerne medbringer selv nødvendige rekvisitter og teknik
  • Kunstnerne får mad,drikker og 1 stk vennebillet per aften
Hvornår?

Den sidste søndag i hver måned. Premiere 31. januar

Ansøgning

Ansøgning og yderligere information: Carlos Calvo carlos@nullteateroen.dk

Praktikant søges: Redaktørassistent med flair for billedredaktion søges til forlaget Strandberg Publishing

Vil du være med til at lave Danmarks bedste bøger inden for bl.a. kunst, design og arkitektur hos Strandberg Publishing? I foråret 2016 søger vi en praktikant med flair for billedredaktion til praktikplads i København K.

Om stillingen…
Har du en solid viden om kultur, gode skriftlige evner og lyst til at indgå i redaktionen på et mindre forlag, hvor kvaliteten og forfatterne er i højsædet, så har du nu mulighed for at
komme i en spændende praktikstilling i København.

Ansøgningsfrist: senest d. 10 januar 2016.

Læs hele opslaget (pdf).

Praktikant til webudvikling og formidling søges

Danske Kunsthåndværkere & Designeres sekretariat søger en engageret praktikant til foråret 2016. Ansøgningsfrist 25. januar.

Opgaver
Du skal primært være med til at udvikle foreningens kommende nye hjemmeside i samarbejde med sekretariatets øvrige medarbejdere. Dertil skal du hjælpe med de daglige formidlingsopgaver som pressemeddelelser (da/eng), opdatering af presselister og udarbejdelse af webtekster mm.

Læs hele opslaget (pdf).

PRAKTIKANT TIL FOTOGRAFISK CENTER – forår 2016

Fotografisk Center søger en studerende fra kunsthistorie, visuel kultur eller moderne kultur med særlig interesse for fotografi til at assistere med organisering af Fotografisk Centers udstillinger herunder formidling. Som praktikant i Fotografisk Center vil du komme til at indgå i alle dele af processen omkring det at producere en udstilling herunder assistere med kuratering, fundraising, udstillingsopbygning, udstillingstekster og synliggørelse af udstillingen via sociale medier. Vi kan således tilbyde et alsidigt og lærerigt praktikforløb, der giver en god indsigt i både kuratering og drift af en lille kunsthal med store ambitioner.

Ud over interesse for og viden om fotografi, video og samtidskunst generelt forventer vi, at du er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. Vi forventer, at du i dit praktikforløb kan afse tre til fire dage eller ca. 20 – 25 timer om ugen i forårssemesteret. Vi tilbyder ikke løn i forbindelse med praktikken.

Fotografisk Center har eksisteret siden 1996. Vi viser ca. fem årlige udstillinger af kamerabaseret kunst med fokus på fotografi og video. Herudover arrangerer vi foredrag, seminarer og ’artist talks’. Vi har et scannerværksted og en mindre boghandel. For yderligere information kontakt Fotografisk Centers leder Kristine Kern på 3393 0996 eller kk@nullphotography.dk

Send en kort, motiveret ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer inden den 28. januar 2016. Vi indkalder løbende til samtaler. Ansøgningen mærkes ’praktikant’ og fremsendes per mail til Kristine Kern: kk@nullphotography.dk

 

Screen Shot 2016-01-05 at 14.50.46

 

Kopenhagen søger praktikanter

RTEmagicC_BYGNING_04.jpg

Vil du være en del af Kopenhagens redaktion?
Ønsker du praktisk erfaring med at drive et online medie, hvor dit bidrag tæller? Så er du måske Kopenhagens nye praktikant!

Kopenhagen tilbyder:
Et praktikforløb af mindst 12 ugers varighed. Du vil skulle fungere som en del af kopenhagens redaktion, og bidrage til vores website og sociale medieplatforme. Du vil indgå i et lille dedikeret team.

Din profil:
Du er ansvarsfuld, velorganiseret, initiativrig og dedikeret og har mindst 12 uger du kan bruge på Kopenhagen. Du har et godt og flydende sprog, interesse for og kendskab til dansk samtidskunst, og det er et plus hvis du har erfaring med website management og Photoshop. Arbejdstiden er min. 15 timer pr. uge fordelt over min. to dage.
Der vil være mulighed for opstart med det samme.

Du vil skulle arbejde i Kopenhagens redaktionslokaler på Ny Carlsberg Vej 68.
Stillingen er ulønnet.

Er du interesseret, send en kort tekst om dig selv til Louise Steiwer: louise@nullkopenhagen.dk

Deadline for ansøgninger er mandag d. 18. januar 2016. Vi glæder os til at høre fra dig!

INTERNSHIP OPPORTUNITIES

11882669_674765112660622_1033723334784587564_o

CHART Art Fair is looking for a talented and passionate intern to help with the creation and implementation of CHART 2016.

The position will offer an insight into the daily production and operational tasks which is required of such an event. Responsibilities will include handling of social medias and communications, creation of client presentations, idea brainstorming for CHART 2016, daily tasks such as basic accounts and mail correspondence and working together with CHART’s director and artistic manager. It is expected that the candidate be willing to come into the organisation with enthusiasm and ideas of their own to help improve and evolve CHART as a contemporary art and cultural event.

Requirements include:
– Written Danish & English
– Knowledge of Adobe Indesign, Excel, Word processing, Website management, Social media planning and general business development

The position begins January 2016, is flexible and requires 15 hours / week

Please contact our Artistic Manager Jamiee Williams at jamiee@nullchartartfair.com if you are interested

Best wishes,

CHART Art Fair