KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER PÅ DET DANSKE KULTURINSTITUT

VIRKSOMHEDSPRAKTIK MED MULIGHED FOR LØNTILSKUD

Det Danske Kulturinstitut søger en kommunikationsmedarbejder til et job med løntilskud. Har du lyst til at arbejde med kulturformidling, og har du brug for at opbygge erfaring med international kulturudveksling? Så er der gode muligheder for at bruge dine evner hos Det Danske Kulturinstitut.

Vi søger en kommunikationsmedarbejder til forefaldende formidlingsopgaver, men har du derudover et særligt område, du gerne vil arbejde med, vil der også være mulighed for dette.

Ansættelsesstart: 1. marts 2016 eller snarest herefter.

Læs hele opslaget (pdf).

Greve Museum søger studenter til job

Greve Museum søger studenter til job som hhv. billetsælgere/kustoder og undervisere til museum Mosede Fort, Danmark 1914-18 samt undervisere og omvisere til Greve Museum, Grevegård.

Der er ansøgningsfrist søndag den 24. januar på alle stillingerne, men ansøgere vil blive kaldt løbende til samtale og evt. ansat på baggrund heraf. Bemærk, at ansøgninger kun modtages via linket i stillingsannoncen.

Læs mere på: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1169&departmentId=19084&ProjectId=143790&MediaId=5

Studentermedhjælper søges til digital kommunikation og Markedsføring

Dansk Arkitektur Center (DAC) søger en studentermedhjælper til webteamet i Kommunikation & Markedsføring. Start hurtigst muligt. Ansøgningsfrist: 1. februar 2016.

Evner du at skrive flydende og fængende til forskellige digitale formater i et korrekt sprog? Har du et skarpt øje for korrekturlæsning og tekstredigering? Har du sans for billedbehandling og evt. video? Har du erfaring med webredigering, CMS, nyhedsbreve og sociale medier? Har du let ved at sætte dig ind i nye systemer? Så er du måske det nye medlem af webteamet, vi søger.

Vi forventer, at du har en god forståelse for webformidling i bred forstand – tekst, layout, billeder og brugervenlighed på nettet. Opgaverne vil variere fra meget selvstændige til mere rutineprægede. Alt efter kompetencer og interesser, kan der være mulighed for at indgå i forskellige projekt- og opgavetyper.

Du vil indgå i webteamet under afdelingen Kommunikation& Markedsføring og få indsigt i en dynamisk projektorganisation.
Det er vigtigt for os, at du:

  • Er godt i gang med en videregående uddannelse
  • Har erfaring med at skrive tekst til websites, blogs el. lign.
  • Kan læse korrektur og rette egne og andres tekster til korrekt sprog, både på dansk og engelsk
  • Har sans for billedbehandling og gerne at fotografere og evt. optage og redigere video
  • Gerne har erfaring med webredigering og CMS (vi arbejder i Umbraco)
  • Gerne har erfaring med sociale medier og community managing (vi arbejder i Falcon)
  • Gerne har erfaring med nyhedsbreve el. e-mail markedsføring (vi arbejder i Mailchimp)
  • Har let ved at sætte dig ind i nye systemer og digitale værktøjer
  • Har gode samarbejdsevner og er glad for redaktionel sparring
  • Kan arbejde selvstændigt og selv opsøge løsninger
  • Er positiv, imødekommende og fleksibel
  • Kan overholde deadlines og prioritere opgaver i en travl hverdag

Omfang: Min.10 timer ugentligt

Start hurtigst muligt. Samtaler holdes løbende.

Ansøgningsfrist: Senest den 1. februar 2016 kl. 12.00

Yderligere oplysninger fås hos projektleder og webredaktør Sidsel Hartlev sha@nulldac.dk

Sådan ansøger du: Send din ansøgning og CV via mail til job@nulldac.dk og skriv “Studentermedhjælper til dac.dk” i emnefeltet.

Om Dansk Arkitektur Center

Dansk Arkitektur Center (DAC) er Danmarks nationale center for udvikling og formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. DAC er en projektorganisation med finansielt grundlag i et offentligt-privat partnerskab mellem Realdania og staten. Staten er repræsenteret ved Erhvervs- og Vækstministeriet, Kulturministeriet og Transport- og Bygningsministeriet.

TeaterHUSET søger ny projektkoordinerende leder

Har du lyst til at være en del af det lederteam, der driver TeaterHUSET i det daglige?

Da vores tidligere projektkoordinerende leder, Mie, har fået sin drømme-praktikplads, søger vi nye kreative, ansvarlige kræfter til daglig drift og ledelse af TeaterHUSET.

TeaterHUSET er en prøvelokaleforening med sin egen scene, Bastarden. Vi holder til i HUSET-KBH
og vores kontor ligger på teatergangen. Vi har tæt kontakt til vores mere end 200 medlemmer, og vores mål er at skabe gode, udviklende rammer for vækstlagsscenekunst i København.

Ansøgningsfrist: torsdag 14. januar 2016

Læs hele opslaget (pdf).

Kopenhagen søger praktikanter

RTEmagicC_BYGNING_04.jpg

Vil du være en del af Kopenhagens redaktion?
Ønsker du praktisk erfaring med at drive et online medie, hvor dit bidrag tæller? Så er du måske Kopenhagens nye praktikant!

Kopenhagen tilbyder:
Et praktikforløb af mindst 12 ugers varighed. Du vil skulle fungere som en del af kopenhagens redaktion, og bidrage til vores website og sociale medieplatforme. Du vil indgå i et lille dedikeret team.

Din profil:
Du er ansvarsfuld, velorganiseret, initiativrig og dedikeret og har mindst 12 uger du kan bruge på Kopenhagen. Du har et godt og flydende sprog, interesse for og kendskab til dansk samtidskunst, og det er et plus hvis du har erfaring med website management og Photoshop. Arbejdstiden er min. 15 timer pr. uge fordelt over min. to dage.
Der vil være mulighed for opstart med det samme.

Du vil skulle arbejde i Kopenhagens redaktionslokaler på Ny Carlsberg Vej 68.
Stillingen er ulønnet.

Er du interesseret, send en kort tekst om dig selv til Louise Steiwer: louise@nullkopenhagen.dk

Deadline for ansøgninger er mandag d. 18. januar 2016. Vi glæder os til at høre fra dig!

Studentermedhjælper søges til intern kommunikation og intranet

dac_huset_udenfor (10)

På Dansk Arkitektur Center er vi ved at opbygge et intranet, der på sigt skal benyttes til både intern kommunikation og understøtte vores videndeling og projektarbejde. Vi søger en studentermedhjælper med interesse for IT, organisation og intern kommunikation, der kan bidrage til opbygning og vedligeholdelse af intranettet.

Vi forventer en ambitiøs og struktureret tilgang til opgaven og tilbyder til gengæld stor indflydelse og masser af muligheder for at komme igennem med gode ideer og udviklingsperspektiver. Dine opgaver vil både være teknisk og konceptuel udvikling i samarbejde med vores IT-ansvarlige og redaktion og indholdsproduktion i samarbejde med en projektleder og husets forskellige teams. Du vil være ansat i kommunikationsafdelingen, hvor der i forvejen er en webredaktion.

Vi forventer, at du:
• Er godt i gang med din uddannelse på eks. IT-Universitetet, et organisations- eller kommunikationsstudie.
• Er teknisk minded og har erfaring med web og CMS – gerne Sharepoint.
• Kan arbejde selvstændigt
• Skriver godt og grammatisk korrekt

Omfang: Min 15 timer ugentligt.

Yderligere oplysninger fås hos Kommunikationschef Rune Huvendick Jensen, rhj@nulldac.dk eller hos nuværende studentermedhjælp Markus Mohr på mmo@nulldac.dk

Send din ansøgning via mail til rhj@nulldac.dk og skriv ”studentermedhjælper til intern kommunikation” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: senest den 10. januar 2016

Dansk Arkitektur Center er en projektorganisation, som arbejder med udvikling og formidling af viden om arkitektur, byudvikling og byggeri. Formålet er at skabe bred interesse for arkitekturen og dens rolle i samfundet samt at bane vej for nye idéer og udvikling på tværs af byggebranchen.

Force of Nature søger kommunikationspraktikant!

job4

Force of Nature er et kreativt kommunikationsbureau med speciale i kulturformidling og kommercielle tiltag særligt indenfor kulturen; film, kunst, mode, design og musik.

Med greb fra reklame og marketing, grafisk design, journalistik, kommunikation og PR udvikler Force of Nature koncepter og kampagner samt kommunikations- og PR-løsninger, der lever på tværs af de mange discipliner. Grundstenen er at skabe engagerende fortællinger, man helt naturligt ønsker at videre- og genfortælle.

Vi søger en praktikant med engagement i kulturen og lyst til at arbejde med både ord, sociale medier, ideer og projektledelse.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omhandle tekstforfatning, social media håndtering, CMS-arbejde og projektledelse.

Hvem er du?
Du er energisk og brænder for dit arbejde og har meget gerne en naturlig interesse og viden indenfor de kulturområder Force of Nature arbejder med.

Du er idérig, har et godt overblik, er en sikker skribent og kommunikatør, skarp på de sociale medier – og har en naturlig lyst til at lede og løse de opgaver og projekter du sidder med.

Du er muligvis i gang med en uddannelse indenfor kommunikation, marketing eller journalistik.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med CMS-håndtering, Photoshop og InDesign.

Hvad kan Force of Nature tilbyde?

Vi kan tilbyde et alsidigt og udfordrende praktikophold i en kreativ virksomhed, hvor den gode idé og historie altid vinder – uafhængigt af, hvem der kom med den.

Du vil indgå som en central aktør i virksomhedens udvikling, hvor der er højt til loftet, og hvor ambitionerne er store.

Stillingen er tidsbegrænset i 3-6 måneder, ulønnet og som udgangspunkt fuldtid – det kan dog nedskaleres efter aftale. Start 1. februar – eller før efter aftale.

Ansøgning samt CV sendes til info@nullforce-of-nature.dk – mærket ”praktikant” inden onsdag den 13. januar 2016.

Force of Nature
Peder Hvitfeldts Stræde 4, 1. TV.
1173 København K

Studiejob på Gads Forlag

Er du interesseret i at bringe dine faglige kompetencer i spil i arbejdet for bøger og få et værdifuldt indblik i forlagsbranchens arbejdsprocesser? Så er dette studiejob måske lige noget for dig!

Gads Forlag bygger på en stolt tradition af kvalitetsudgivelser, som omfatter non-fiktion, fiktion og lærebøger. Vi er et mellemstort forlag placeret i hjertet af København med ca. 20 ansatte, heraf 3 andre studerende.

Ansøgningsfrist senest 11. januar 2016.

Læs mere på http://gad.dk/studiejob.aspx.

Statens Museum for Kunst (SMK) søger en ny medarbejder (studerende)

Statens Museum for Kunst (SMK) søger en ny medarbejder (studerende) med 2 faste ugentlige arbejdsdage (tirsdag og torsdag) til museets booking, ca. 12 timer/ugen.

Sammen med de øvrige medarbejdere i bookingen kommer du primært til at koordinere museets mange undervisnings-, værksteds- og omvisningstilbud.

Ansøgningsfrist d. 7. december kl. 12.

Læs hele opslaget (pdf).

Sangkraftcentret Roskilde Synger søger projektleder

Har du lyst til at arbejde med kultur og kommunikation – har vi et spændende job til dig. Roskilde Synger er en selvejende, ikke-erhvervsdrivende institution, der arbejder med kultur på flere niveauer.

Du vil, som projektleder få ansvar for følgende opgaver:

– I samarbejde med den administrerende leder sikre, at vores visioner efterleves og udvikles, således at arbejdet med sangen udvikles såvel i bredden som på det elitære plan.
– Journalistiske opgaver herunder opdatering af vores hjemmeside (squarespace), indslag på sociale medier og udsendelse af nyhedsbreve.
– Projektledelse af afgrænsede opgaver samt overblik med alt hvad dette indebærer. Ledelse af projektmedarbejdere og frivillige. Beskrivelser, økonomistyring, evaluering m.m.
– Praktisk udførelse af opgaver i forbindelse med kurser og andre arrangementer.

15 timer per uge. Ansøgningsfrist d. 18. december

Se hele opslaget (pdf).