KULTURO SØGER NYE REDAKTØRER

Tidsskriftet KULTURO har i 25 år opereret i det tværæstetiske felt. Bladet udgives af redaktionen selv uafhængigt af institutioner, og hvert nummer belyser gennem artikler, interviews og kunstneriske og skønlitterære bidrag et tema ud fra forskellige samfundsmæssige, politiske og æstetiske vinkler.

KULTURO udkommer halvårligt og kan købes hos udvalgte boghandlere og museer. Vi søger redaktionsmedlemmer med mod på at afsøge forbindelsen mellem samfund, politik, kunst, litteratur og kultur. Vi forestiller os, at du er studerende med faglig viden eller kvalificeret interesse inden for vores genstandsfelt og har lyst til at bruge dine evner til at udfordre KULTUROs indhold og læsere.

Gratis åbning af Europaprogram m. filmpremiere, udstilling og øl

Kom med til gratis åbningsaften for CPH:DOXs store Europa-program om demokratiets tilstand og de europæiske idéers historie. Mød internationale kunstnere som Monica Bonvicini og Europa-eksperterne Uffe Østergaard og Jens-Peter Bonde, oplev verdenspremieren på ‘Democracy Ltd’, kom med til fernisering på udstillingen ‘Europa Endlos’ og skyl det hele ned med kolde Anarkist-øl – alt sammen gratis. Læs mere om åbningen her.

Bliv sammen med CPH:DOX og Kunsthal Charlottenborg klædt på til Europaparlamentsvalget den 26. maj, når vi med både film og udstilling præsenterer et grundigt øjebliksbillede af Europa anno 2019, hvor tilliden til fællesskabet svigter, politikerleden vokser og hvor masserne er blevet uforudsigelige. Hele arrangementet præsenteres i samarbejde med Anarkist og Theodor Schiøtz Brewing Co. og er støttet af Europa-Nævnet.

Om Europa Endlos

Kunsthal Charlottenborg sætter i 2019 Europa og EU på dagsordenen med den internationale gruppeudstilling ’Europa Endlos’ kurateret af Henriette Bretton-Meyer og præsenteret i samarbejde med CPH:DOX.

’Europa Endlos’ præsenterer en række af tidens toneangivende internationale kunstnere: Monica Bonvicini, Jeremy Deller, Jimmie Durham, Olafur Eliasson, Fischli Weiss, Daniil Galkin, Sara Jordenö, Bouchra Khalili og Wolfgang Tillmans. Gennem installation, skulptur, film og foto beskæftiger de sig med en række temaer som identitet, grænser, fællesskab og migration.

Udstillingen løber over et forår markeret af to afgørende begivenheder i europæisk politik: Storbritanniens annoncerede udmeldelse af EU-fællesskabet 29. marts 2019 og Europa-Parlamentsvalget 26. maj 2019. Begge dele sætter demokratiet på prøve og berører EUs mange millioner indbyggere, der med det kommende valg får mulighed for at få indflydelse på Europa og forholdet til resten af verden.

Læs mere om udstillingen:
kunsthalcharlottenborg.dk/da/udstillinger/europa-endlos/

Info:
Under CPH:DOX 20.-31. marts 2019 er der gratis entré til udstillingen. Efter festivalen gælder Kunsthal Charlottenborgs normale entré (90 kr.). Udstillingen vises indtil 11. august 2019.

Foto: Daniil Galkin, Tourniqet, 2013. Foto af Sergey Illin.

En samtale med Camilla Berner og Rune Bosse

Hirschsprung + gæst torsdag d. 14. Marts kl. 17-19

I forårets Hirschsprung + gæst-arrangement kan du møde de to anerkendte samtidskunstnere Camilla Berner og Rune Bosse, der begge er repræsenterede i den aktuelle særudstilling Jordforbindelser. Dansk maleri 1780-1920 og det antropocæne landskab på Den Hirschsprungske Samling.

Udstillingen, der er et samarbejde mellem de fire museer Faaborg Museum, Fuglsang Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum og Den Hirschsprungske Samling, tager fat om den aktuelle diskussion om menneskets indgriben i naturen. Til udstillingen har de to kunstnere skabt en række nye, stedsspecifikke værker, som fortolker 1800-tallets landskabsmaleri i en nutidig kontekst og tilføjer nye perspektiver til udstillingens tema. Denne eftermiddag vil Camilla Berner og Rune Bosse sammen med museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen tale om deres bidrag til særudstillingen og om deres kunstneriske virke mere generelt.

Om kunstnerne

I sin kunstneriske praksis beskæftiger Camilla Berner (f. 1972) sig med den udveksling, der hele tiden sker mellem natur og kultur, og med. Med sine værker går hun ofte i dialog med naturvidenskaben, især botanikken og biologen. Til særudstillingen har Camilla Berner bidraget med det helt nye og stedsspecifikke værk “Under Plov. Ligger Land. Under Himmel”, 2018-2019, der i tråd med resten af udstillingen undersøger det natursyn, der kommer til udtryk, når vi bekæmper planter, der dømmes uønskede.


Rune Bosses (f. 1987) bidrag til udstillingen er installatoriske værker, der tager udgangspunkt i de fire museers konkrete jordforbindelser i de omkringliggende landskaber. Han baserer blandt andet sine værker på jord fra udgravninger i naturområderne og museernes umiddelbare omgivelser. I sit udtryk er Bosses værker en demonstration afviser, at naturvidenskaben ikke kun er baseretr sig på rationelle tankegange, som bliver præsenteret gennem tal og teorier, men at den også har sin egen poetik. For ham har naturvidenskaben ogsåog en evne til også at rumme det komplekse og de helt store spørgsmål, vi alle sammen tumler med.

Praktisk information

Som afslutning på arrangementet byder museet på et glas vin, og det vil være muligt at opleve særudstillingen på egen hånd. Til denne særlige lejlighed vil det også være muligt at købe bøger om Rune Bosses og Camilla Berners værker og få dem signeret af kunstnerne.

Pris inkl. vin:
95 kr. / 50 kr. for årskortholdere og studerende.

Køb din billet her.

How Are You? · Art Monday x SKABERTRANG Kunstbio

Rejs med Art Monday & SKABERTRANG ind i en verden af strikket kunst, totaloplevelser, performances og kæmpe installationer!

Du og 34 andre personer får en helt unik mulighed for at se dokumentarfilmen ‘How Are You?’ om den dansk/norske kunstnerduo Elmgreen & Dragset, der på få år blev store stjerner i den internationale kunstverden.

Filmen, der havde verdenspremiere på Berlin Film Festival i 2011 og blev nomineret til en Teddy Award, er ikke længere offentlig tilgængelig, men vi har helt eksklusivt fået lov til at vise den én eneste gang – og du skal med!

Vi følger Michael Elmgreen & Ingar Dragset, der på en legesyg og humoristisk måde belyser temaer som identitet, seksualitet, velfærd og demokrati i deres værker.

Hele vejen igennem filmen balancerer instruktør Jannik Splidsboel humor og alvor til perfektion, så dokumentarfilmen både er underholdende og tankevækkende på een gang.

Med deres kunst forsøger Elmgreen & Dragset at få os til at konfrontere os selv og iagttage konformitet og snæversyn i hverdagslivet. Filmen viser et udvalg af deres værker og fremstillingen heraf, og følger deres karriere fra det første værk blev strikket til den store åbning og prisuddeling ved Biennalen i Venedig i 2009.

………

Gallerie Lorien har allieret sig med sin italienske gourmet-snack-pusher, så I kan nå at smage på de lækre italienske lækkerier aka. lækker ost og pølse før filmen starter kl. 18.00.
– så kig ind fra kl. 17…

Bliv endelig hængende efter filmen, drik et ekstra glas vin eller øl, og få en snak med hinanden og arrangørerne bag kunstbiografen, Art Monday og SKABERTRANG.

Foruden den skønne film kan du nu også opleve Gallerie Loriens aktuelle soloudstilling med den gamle kending Erik Clausen.
Erik arbejder primært med maleriet og tegningen, og har tidligere deltaget i en række censurerede udstillinger.
Herudover har han modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat som billedkunstner.

Vi glæder os til at se Jer d. 8. marts! ?

…………………………………
Find event & billetlink her på Facebook

Earlybird billetter (til søndag d. 24.2 kl. 23.59): 50 DKK
Billetter købt herefter: 65 DKK
OBS. Der er kun 35 stk. billetter til rådighed!

CPH:DOX Call for Volunteers

Join us for the making of this year's CPH:DOX. We welcome every hands with the greatest gratitude – the festival would not be possible without our community of volunteers. Apply now via: cphdox.dk/en/more/about-us/volunteer

Gepostet von CPH:DOX am Freitag, 8. Februar 2019

Do you like documentaries, events and busy days with international people? Do you want to be part of one of the best International Documentary festivals in the world and for the world?

Do you like documentaries, events and busy days with international people? Do you want to be part of one of the best International Documentary festivals in the world and for the world?

We are a big, diverse and funny group of people that is working hard to make CPH:DOX a great experience for our guests, the people on stage, backstage and everywhere around.

Read more at https://cphdox.dk/en/more/about-us/volunteer/

Sommerpraktik på Møn

KUNSTHAL 44 MØEN søger én praktikant der studere Kunsthistorie, Visuel Kultur,  Moderne Kultur eller Kulturformidling i perioden eller en del af perioden: 27.5. – 12.9 2019
Kunsthallen åbner 8.6 og lukker for vinteren 8.9.2019.

Vi kan tilbyde en sommer – uden for alfarvej – i et internationalt kunstmiljø, som en del af det daglige arbejde i kunsthallen. I skal hovedsalig arbejde med kunstformidling.

Praktikpladserne indebære:
PR nationalt og lokalt: skrive pressemeddelelser og andet presserelevant materiale, finde de gode historier og formidle dem – Opdatering af hjemmeside – Opdatering af sociale medier – Opsætning af online nyhedsbreve – Produktion af pressemeddelelser, nyheder og artikler –  Afvikling af åbninger (22.6 og 27.7.19) og arrangementer på lørdage.

Der er masser af muligheder for selvstændigt at byde ind med idéer til formidling. fx formidling til børn og unge

Hans Peter Kuhn, Wolkenkratzer, 2012 (kunsthallens facade)

Vi kan tilbyde:
— et værelse
— arbejdstid: onsdag til søndag (10:30 -17.00) i 30 timer
— at være en del af installation af udstillinger
— møde med kunstnere, kunststuderende og kuratorer
— cykelafstand til stranden

Kunstforeningen 44Møen driver udstillingsstedet Kunsthal 44 Møen i Askeby på Møn med formand Bjørn Nørgaard og den tyske kurator René Block, som kunstnerisk leder, i spidsen. Møn har i mange år været centrum for internationalt agerende kunstnere og andre med rodfæste i Fluxus-bevægelsen. På denne baggrund valgte Henning Christiansen, Bjørn Nørgaard og René Block at stadfæste deres mangeårige samarbejde ved at stifte Foreningen 44 Møen i 2007 og åbne Kunsthal 44Møen i 2008. I 2012 satte foreningen en gæstebolig ved siden af kunsthallen i stand, så unge nationale og internationale kuratorer, kunstnere og kunsthistorikere har mulighed for at studere og være en del af stedet og i 2013 udvidede foreningen sit virke ved at skabe et Arkiv der giver unge komponister adgang til Henning Christiansens kompositioner, og et Levende Arkiv der skaber mulighed for at publikum kan opleve, og de unge kunstnere kan udvikle, lydkunst.

Du skal i det daglige arbejde sammen med daglig leder Christina Louise Jørgensen.

For yderligere information og årets program: www.44moen.dk
Samt Christina Louise Jørgensen e-mail: info@null44moen.dk Mobil: 2883 2483

Send gerne din ansøgning med det samme, da vi holder samtaler løbende i København (studerende fra Århus via Skype) i håb om at finde den rigtige hurtigst muligt. Ansøgning (max 1 side) og CV (max 1 side)

E-mail: info@null44moen.dk
Kunsthal 44Møen
Fanefjordgade 44
4792 Askeby
DENMARK

Michael Sailstorfer, Burner, 2017

THE PACKAGE søger kurator el. kuratorgruppe til overtagelse af udstillingssted i perioden 1.4.2019 – 1.10.2019

THE PACKAGE søger en eller flere praktikanter der studerer Kunsthistorie, Visuel Kultur, Moderne Kultur og Kulturformidling el. andet man selv finder relevant i perioden: 1.4. 2019 – 1.10 2019.

THE PACKAGE er et lille udstillingssted, der repræsenterer et upoleret kunstmiljø i København. En udstilling forløber over en måneds tid og undervejs i perioden afholdes der gerne små elektroniske koncerter og andre typer af arrangementer alt efter opfindeevne. Grundet en barselsorlov kalder vi nu på en kurator eller en kuratorgruppe, til at producere udstillinger og lave arrangementer af national el. international karakter der rykker. Vi søger derfor en enkeltperson eller et team til at drive stedet og dermed stå for:

  • Kuratering af udstillinger.
  • PR arbejde, opdatering af de sociale medier, produktion af pressemeddelelser etc.
  • Planlægning og afvikling af udstillingsåbninger samt diverse arrangementer.
  • Fondssøgning til produktion af publikationer el. Andet der kunne være interessant.

Der er masser af muligheder for personlig udfoldelse af idéer, da man grundlæggende skal have lyst til at udtænke spændende koncepter og arrangere udstillinger, og ikke kun på papiret, idet man får det fulde ansvar for gennemførelse af de projekter man selv søsætter. Det er, omend cheesy said, kun én selv der sætter grænser for hvad der kan og skal gennemføres. Er man derfor interesseret i at få frie tøjler til at gøre med et udstillingssted hvad man vil, er dette et oplagt valg. Det eneste jeg kræver af udstillingerne er, at de har en markant kunstnerisk integritet.

Praktikken er ulønnet og derfor er arbejdstiden op til dig selv at styre, jeg forventer en udstillingsplan der holder, men hvordan du arbejder og på hvilke tidspunkter, skal jeg ikke blande mig i. Åbningstiderne er på nuværende tidspunkt: lørdag fra 10.00 – 22.00.

Tøv endelig ikke med at kontakte mig hvis du/i er interesserede i at vide mere om stedet eller hvad praktikken indebærer og send gerne din ansøgning med det samme, da vi holder samtaler løbende i håb om at finde den rigtige hurtigst muligt. Ansøgning (max 1 side) og CV skal være os i hænde senest den 4. marts 2019.

E-mail: ibenlangholz.carstensen@nullgmail.com telefon: 53857071

THE PACKAGE
Peter Fabers Gade 28 kld.
2200 København N.

Kristian Zahrtmann – en queer kunstner

Forskerkvarter 6. februar kl. 14

Som led i dette års Copenhagen Winter Pride Week sætter vi i dette Forskerkvarter spot på kunstneren Kristian Zahrtmann (1843-1917). Zahrtmann var en kendt og respekteret kunstner, der malede usædvanlige billeder af smukke mænd og stærke kvinder i farverige scener. I fuld offentlighed, men alligevel “kun for de indviede”, viste hans kunstværker andre måder at være og leve på. I Forskerkvarteret vil museumsinspektør Rikke Zinck Jensen fortælle om Zahrtmann som queer kunstner på kant med normerne og “den gode smag”.

Forskerkvarteret danner optakt til den kommende udstilling Kristian Zahrtmann – Queer, kunst og lidenskab, der går går tæt på nogle af kunstnerens motiver, der i dag kan betegnes som ‘queer’. Udstillingen åbner på Ribe Kunstmuseum i maj, hvorefter den rejser videre til Fuglsang Kunstmuseum og Den Hirschsprungske Samling. Udstillingen er blevet til i samarbejde med de tre museer.

Om Forskerkvarter

Museets samlinger og arkiver i kælderen bugner af historier, der sjældent kommer frem i lyset. Hver første onsdag i måneden kan du møde museets direktør eller inspektører, når de fortæller om nogle af de usete, gemte og glemte historier i museets forskning og samling. Oplev alt fra skitser til kunstnerbreve og fotografier, som på grund af de skrøbelige materialer normalt er gemt væk i museets magasiner.

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.

Tilmelding ikke nødvendig.

LANCERING: AF·ART #8

Vi er stolte af at kunne præsentere den 8. udgave af kunstmagasinet AF·ART, som udkommer fredag den 8. februar. I denne anledning inviterer vi til en festlig aften hos Wonderland Art Space, hvor vi skal fejre magasinet og alle de bidragsydere og kunstnere, der har været med til at gøre det muligt!

I den nye udgivelse bevæger vi os side om side med kunstnere og skribenter gennem forskellige stadier i deres proces – fra noteform og spæde idéer til færdigt materiale i atelieret, i udstillingsrummet og på de trykte sider. Kunsten har den egenskab, at den kan tage sin beskuer med på en sanselig rejse, og i denne udgivelse har vi samlet artikler og gallerier, der tager dig vidt omkring i landskabet af uudforskede idéer og potentiale. Vi er enormt stolte over resultatet og kan ikke vente med at vise det frem!

AF·ART er et dansk kunstmagasin, der gennem kunstfaglige artikler, portrætter og reportager skaber friske perspektiver på emner inden for samtidskunsten og historien, den er et led af. Vi præsenterer spirende kunstnere gennem gallerier af deres værker og samtaler om deres praksis. Således udgiver vi værker og idéer af uetablerede kunstnere som kunstformidlere, hvis arbejde fortjener det bredere publikums opmærksomhed. Vi håber at se jer til en kold øl på Frederiksberg i det dejligste selskab. Esther Urioste samt medlemmer af AF·ART teamet og udvalgte kunstnere, vil stå for lækre toner på denne fredag aften.

Vi håber på at se jer!

De bedste hilsner,
Redaktionen på AF·ART

Releasefest: Fredag d. 8. februar, kl. 16-00
Wonderland Art Space, Lykkesholms Allé 27, Frederiksberg.
Læs mere og følg eventet her.